Upræcis kommunikation årsag til fejlordination

Hospital får kritik for at ordinere blodfortyndende medicin i stedet for lavmolekylær heparin til gravid med DVT. Dette var i modstrid med instruks på området. Fejlen opstod pga. upræcis kommunikation med den afdeling, som man konfererede med.

Sagsnummer:

24SFP105

Offentliggørelsesdato:

28. juni 2024

Speciale:

Akutmedicin, Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Kritik

Hospital A får kritik for behandlingen på Afdeling A den 5. november 2023.

Ikke kritik

Hospital B får ikke kritik for behandlingen på Afdeling B.

1. Klagepunkt

Du har klaget over, at du ikke fik en korrekt behandling på Afdeling A, Hospital A, den 5. november 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

  • du burde have været tilbudt at ligge ned i ventetiden, henset til at du var henvist med mistanke om blodprop i benet
  • det ikke var relevant at give dig blodfortyndende medicin (Xarelto), da man ikke havde stillet diagnosen blodprop, ligesom det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at give dig dette, da du var gravid
  • der var manglende information om svar på prøver
  • der var manglende anbefalinger om, hvad du selv kunne gøre fremover i forhold til at reducere risikoen for blodprop, fx anbefaling om at have benene oppe eller at bruge støttestrømper
  • du blev henvist til ultralydsscanning på et andet sygehus.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 5. november 2023 blev du som 29-årig tilset på Afdeling A, Hospital A. Du var gravid i uge 26+4 og kom i Afdeling A på mistanke om DVT (Dyb Vene Trombose), som er en blodprop i benet.

Der gik lidt over 5 timer fra du ankom til Afdeling A, og til du blev tilset af en læge.

Der blev lavet en objektiv undersøgelse af dig. Du oplevede uro og smerter i venstre ben, og benet fremstod med tydelig kartegning og tydelige åreknuder, som var ømme ved berøring. Der blev som led i den objektive undersøgelse også taget en blodprøve med måling af D-dimer, som er en indikator for DVT. Der blev målt forhøjet D-dimer.

Der blev herefter lagt en plan om, at du skulle henvises til et andet sygehus med henblik på videre DVT-udredning i form af ultralydsundersøgelse.

Man opstartede samtidig behandling med Xarelto, som er blodfortyndende medicin. Der blev ordineret 15 mg, 2 gange i døgnet. Du fik tabletter med fra afdelingen, så du havde, indtil du skulle ses på det andet sygehus. Afdeling A konfererede behandlingsplanen med en gynækologisk bagvagt fra Afdeling B, Hospital B.

Du har oplyst, at der var dårlige forhold på stolen med benene nede, og at du ikke blev tilbudt at ligge ned.

Du har videre oplyst, at du blev sendt hjem med blodfortyndende medicin (Xarelto), uden en blodpropdiagnose og med besked om en ultralydsscanning på et andet sygehus på et uvist tidspunkt.

Du har også oplyst, at du fik udleveret Xarelto, hvilket ikke må gives til gravide.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel.

Vi vurderer i vores afgørelse, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling.

Det betyder, at vi ikke har taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Afklaring af, hvorvidt Afdeling B bekræftede Afdeling A i, at du måtte få Xarelto

Du har oplyst, at Afdeling B ved konfereringen bekræftede Afdeling A i, at du måtte få Xarelto.

Det fremgår af journalen, at Afdeling A konfererede dig med den gynækologiske bagvagt. Det fremgår ikke, hvordan ordvekslingen ved denne konferering har været, herunder om den gynækologiske bagvagt har bekræftet, at du kunne behandles som vanligt, hvilket for en gynækolog ville indebære behandling med lavmolekylær heparin (LMWH), eller om man har diskuteret den konkrete anvendelse af Xarelto (NOAK-præparat).

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra Afdeling A, Hospital A, at Afdeling A ikke husker den ordrette udveksling ved konfereringen, men at de er sikre på, at de ikke selv har bestemt sig for at give dig Xarelto. Det fremgår samtidig af deres udtalelse, at grunden til konfereringen med Afdeling B, Hospital B, var, at man var i tvivl om, om noget skulle gøres anderledes end den normale procedure, når patienten er gravid.

Vi har lagt vægt på, at:

  • der er tvivl om, hvad der konkret blev sagt ved konfereringen mellem de to afdelinger
  • vi ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da vi træffer afgørelse på skriftligt grundlag. Vi har således ikke mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med vores behandling af sagen, som tilfældet er ved domstolene
  • Afdeling B fra Hospital B til sagen har oplyst, at til gravide anvendes LMWH som injektion, da LMWH er sikker i graviditeten. Afdelingen henviser i den forbindelse til afdelingens instruks for antikoagulationsbehandling i forbindelse med graviditet. Det fremgår af denne instruks, at man kan give Innohep, Klexane eller Fragmin til gravide. Afdeling B oplyser også, at de ikke ved, hvordan ordene faldt under forespørgslen fra Afdeling A, da det ikke fremgår af journalen. Men ovenstående er retningslinjerne
  • Xarelto således ikke er et præparat, som en gynækolog/obstetriker må ordinere til en gravid ifølge afdelingens instruks
  • en Afdeling B heller ikke ifølge almindelig gældende praksis ville anbefale Xarelto, da dette aldrig gives til kvinder, man har kendskab til er gravide
  • vi ikke finder, at udtalelsen fra Afdeling A i sig selv er tilstrækkelig til at kunne fastslå, hvad der blev sagt ved konfereringen.

Vi finder herefter at kunne lægge til grund, at konfereringen har indeholdt nogle drøftelser omkring blodfortyndende behandling af dig, herunder at Afdeling A har spurgt ind til, om noget skulle gøres anderledes end den normale procedure, når du var gravid. 

Vi finder herefter på det foreliggende dog ikke grundlag for med den fornødne sikkerhed at kunne fastslå, at Afdeling B bekræftede Afdeling A i, at du måtte få præparatet Xarelto.

Vores resultat 

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, for en del af behandlingen (ordinationen af Xarelto).

Vi har lagt vægt på, at:

  • det fremgår af en instruks om dyb venetrombose gældende for Hospital A + B, herunder også Afdeling A, at NOAK-behandling ikke bør anvendes hos gravide. Derimod bør der anvendes LMWH-præparater.

NOAK står for ”Non-Vitamin K Orale AntiKoagulantia”. NOAK-præparater er Xarelto, Eliquis og Pradaxa.

LMWH står for Low-Molecular-Weight Heparin og er en bestemt type af antikoagulerende medicin. LMWH-præparater er Innohep, Klexane og Fragmin.

  • Afdeling A som den ordinerende afdeling bærer et selvstændigt ansvar. Uanset konfereringen med Afdeling B og hvordan ordene faldt, bærer Afdeling A således også selv et ansvar, og afdelingen har handlet i modstrid med den gældende instruks ved at ordinere Xarelto til dig. Xarelto er ikke tilstrækkeligt dokumenteret at være sikkert at anvende under graviditet. Afdeling A burde således ikke have ordineret præparatet Xarelto.

Vi bemærker, at nærværende sag er et eksempel på, hvor vigtigt det er at være meget præcis, når fagpersoner konfererer en behandlingsplan med hinanden. Det gælder både den, der ønsker at konferere, og den, der bliver konfereret med. Hvis man, som det formentlig har været tilfældet i nærværende sag, har spurgt til, om den gravide kvinde kan behandles på vanlig vis, vil det efterlade en forskellig opfattelse hos afsender og modtager, idet vanlig behandling for en akutlæge kan være Xarelto, mens vanlig behandling for en speciallæge i gynækologisk obstetrisk vil være lavmolekylær heparin.

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, for den resterende del af behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at lade dig sidde på en stol i ventetiden. I instruksen for DVT/mistanke om DVT, som er gældende for Hospital A + B, er der ikke anført særlige forhold omkring lejringen af patienten i ventetiden. Dertil kommer, at der efter normal praksis heller ikke er særlige krav til lejringen af en ventende patient med mulig DVT
  • det var relevant at ordinere blodfortyndende medicin uden at have stillet diagnosen blodprop i benet (DVT). Det er svarende til normen for almindelig anerkendt faglig standard at påbegynde blodfortyndende behandling hos en patient på mistanken om DVT. Diagnosen behøver således ikke være stillet, før der opstartes blodfortyndende behandling. Dette er begrundet i risikoen for posttrombotisk syndrom samt risikoen for blodprop i lungen (lungeemboli).

Posttrombotisk betyder "efter blodprop". Posttrombotisk syndrom er den tilstand, som opstår efter en blodprop i de dybe vener i benet, hvor veneklapperne er blevet ødelagt. Det er altså en komplikation til blodprop i de dybe vener i benet (dyb venetrombose).

Hvis en del af blodproppen i benet løsrives og transporteres til lungen, kan det forårsage en lungeemboli, som potentielt kan være livstruende og er den alvorligste komplikation ved DVT.

  • vi ud fra oplysningerne i journalen ikke finder, at der var manglende information om svar på prøver
  • Afdeling A ikke burde have informeret dig om forebyggelsestiltag såsom elevation, venepumpeøvelser og anvendelse af støttestrømper for at reducere risikoen for DVT. Der foreligger ikke instruks om instruktion til patienten om forebyggelse, før eventuel DVT er dokumenteret/stillet som diagnose
  • det var relevant og forsvarligt at henvise dig til et andet sygehus med henblik på at få foretaget ultralydsundersøgelsen. Ultralydsundersøgelse ved mistanke om DVT er ikke en akut undersøgelse at få foretaget, når der er iværksat blodfortyndende behandling. Undersøgelsen kan således forsvarligt planlægges til at blive udført på det sted, som har bedst kapacitet til det.

Afdeling A, Hospital A, har efter en samlet vurdering handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af dig den 5. november 2023.

2. klagepunkt

Du har klaget over, at du ikke fik en korrekt behandling på Afdeling B, Hospital B, den 5. november 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

  • det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at give dig blodfortyndende medicin (Xarelto), henset til at du var gravid.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Vi henviser til sagsfremstillingen under 1. klagepunkt.

Den 5. november 2023 konfererede Afdeling A, Hospital A, behandlingsplanen med en gynækologisk bagvagt på Afdeling B, Hospital B.

Du vil gerne klage over, at Afdeling B bekræftede, at du gerne måtte få Xarelto som gravid, og dette i en dosis på 15 mg, 2 gange dagligt.

Begrundelse

Vi henviser til ”normen for almindelig anerkendt faglig standard” i afsnittet under begrundelse for 1. klagepunkt.

Vores resultat

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling B, Hospital B, for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • vi, med henvisning til ovenstående, ikke har fundet det fornødne grundlag for at kunne fastslå, at Afdeling B bekræftede Afdeling A i, at du måtte få Xarelto. På den baggrund finder vi ikke grundlag for at kunne kritisere afdelingen for behandlingen.

Afdeling B, Hospital B, har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af dig den 5. november 2023.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed