Utilstrækkeligt med information til én forælder

Der gives kritik til:

• Afdeling A, Hospital A, ████, for mangelfuld information.

Der gives ikke kritik til:

• Afdeling A, Hospital A, ████, for behandlingen og journalføringen

Det betyder, at behandlingen og journalføringen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Endelig betyder det, at Afdeling A, Hospital A, ████, handlede i strid med sundhedslovens regler om information til forældremyndighedsindehavere.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling A, Hospital A, ████, i perioden fra den 4. december 2017 til den 5. september 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at den behandling, som ████ modtog, ikke var i overensstemmelse med hans tilstand og symptomer, herunder at han ikke blev tilstrækkeligt udredt, samt at der ikke blev reageret tilstrækkeligt på hans konkrete selvmordplaner.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 4. december 2017 blev 16-årige ████ indlagt på Afdeling A, Hospital A, ████. ████ blev indlagt under observationsdiagnosen paranoid skizofreni, gennemgribende udviklingsforstyrrelse samt øget selvmordsrisiko. Der var endvidere mistanke om, at der kunne være tale om en autismespektrum forstyrrelse. Han havde to gange tidligere forsøgt at begå selvmord.

████ havde forud for indlæggelsen modtaget behandling fra en privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, der havde henvist ████ til hospitalspsykiatrien.

Ved indlæggelsen oplyste ████, at han havde en plan om at begå selvmord den 24. december 2017. Han oplyste, hvordan han ville gøre det.

Under indlæggelsen fandt man tegn på, at ████ var ved at udvikle en mere alvorlig psykiatrisk lidelse.

Den 4. januar 2018 blev ████ udskrevet til videre udredning og behandling i ambulant regi. Udskrivningen skete efter ønske fra ████ og ████s mor. ████ var i ambulant behandling ved Afdeling A frem til den 5. september 2018.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, ████, for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at behandlingen var i overensstemmelse med ████s tilstand, da han blev indlagt frivilligt til afdækning af psykotiske symptomer samt udredning og vurdering af selvmordtrusler. Man forsøgte at døgnobservere ████ i et terapeutisk miljø for at afdække afvigelser fra normer og krav samt samspil til jævnaldrende. ████ blev endvidere forsøgt udredt for en autismespektrum forstyrrelse. Under indlæggelsen blev der således foretaget diagnostisk interview. På denne baggrund blev det konkluderet, at ████ havde symptomer på en alvorlig psykosesygdom. Symptomerne var forenelige med paranoid skizofreni. Der var ikke tegn på en depressiv sygdom eller angst. Det blev vurderet, at man skulle se samlet på sagen, og da udredning for autisme ikke blev færdiggjort inden udskrivelsen, blev der ikke stillet en endelig diagnose
• at udredningen efter udskrivelse fortsatte i ambulant regi, hvor der blandt blev foretaget Autisme Diagnostisk Interview og Autisme Diagnostisk Observations Schedule. ████ ønskede ikke at deltage i en intelligenstest, og da han ikke havde haft skolefaglige vanskeligheder, blev det vurderet, at den endelige diagnosticering kunne ske uden intelligenstest. Der forelå oplysninger om, at ████ ikke udviste socialt afvigende adfærd forud for 3-års alderen. Det var herefter relevant, at man ved klinisk konference den 20. juni 2018 fandt, at ████ opfyldte kriterierne for paranoid skizofreni og atypisk autisme
• at ████ efter en samlet vurdering af de observationer og test, der blev foretaget under indlæggelsen og efterfølgende i ambulant regi blev tilstrækkeligt udredt
• at der ikke var grundlag for at iværksætte yderligere behandlingstiltag, da det blev flere gange forslået, at der blev iværksat behandling med antipsykotisk medicin, hvilket ████ og ████s mor ikke ønskede at give samtykke til. Endvidere ønskede de ikke psykoedukation om henholdsvis skizofreni eller autisme, og den 5. september 2018 oplyste ████ og ████s mor, at de ikke ønskede at fortsætte forløbet på Afdeling A, Hospital A
• at der blev foretaget en grundig og tilstrækkelig afdækning af de selvmordstanker, som ████ beskrev. Han gav selv udtryk for, at han ikke havde et ønske om at dø, men at der var tale om at have en udvej. Kort tid efter indlæggelsen blev det vurderet, at ████ ikke var selvmordstruet
• at ████s selvmordtanker i løbet af indlæggelse blev mindre, således at han i stedet kunne fokusere på livet efter indlæggelse. Det var imidlertid ikke muligt at opnå en terapeutisk alliance med ham, hvilket gjorde det vanskeligt at inddrage ham i de aktiviteter, der normalt anvendes i forbindelse med observation af adfærd og kontakt. Det vanskeliggjorde tillige arbejdet med at støtte ham til bedre trivsel. Han fremstod som en trist ung mand med nedsat selvtillid og selvværd

Styrelsen kan oplyse, at udtalelser om selvmord ikke altid dækker over reelle selvmordsplaner. Særligt hos børn og unge kan det være et udtryk for, at der er et behov for hjælp. Ved børn og unge kan det derfor være vanskeligt at vurdere om, der er tale om reelle planer om at begå selvmord eller et behov for hjælp.

• at der blev reageret tilstrækkeligt og relevant på ████s selvmordsudtalelser. Der henvises i denne forbindelse til ovenstående om vurdering af, at han efter kort tids indlæggelse ikke var selvmordstruet, til at der ikke blev fundet tegn på depressiv sygdom eller angst, samt til at han løbende blev tilbud medicinsk behandling.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som ████ modtog i perioden fra den 4. december 2017 til den 5. september 2018 på Afdeling A, Hospital A, ████, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev foretaget korrekt journalføring af behandlingen af ████ på Afdeling A, Hospital A, ████, i perioden fra den 4. december 2017 til den 5. september 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at journalen ikke blev ført på relevant vis.

SAGSFREMSTILLING

Det fremgår af journalen, at ████ havde en indre dæmon, som ████ selv kaldte ████.

████, der er ████s far, har oplyst, at dæmonens navn var ████s metafor for sortsyn, pessimisme og skuffelse.

BEGRUNDELSE

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring, og svarer til kravene i journalføringsbekendtgørelsen.

Journalen skal indeholde de oplysninger, der er relevante for behandling. Det er blandt andet oplysninger om observationer og undersøgelser, svarende til det, der fremgår af journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra b.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, ████, for journalføringen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det er relevant og sundhedsfagligt begrundet, at det af journalen fremgår, at ████ havde en indre dæmon benævnt ████
• at den indre dæmon i henhold til ████s egen beskrivelse var adskilt fra ████s egen vilje og tanker. ████ gav udtryk for, at dæmonen havde egne handlemuligheder for at kunne bestemme over ████. Han gav udtryk for, at dæmonen trak ham over i en negativ verden. Han gav udtryk for, at dæmonen kunne styre hvad, der skulle ske, samt at dæmonen havde planlagt flere af personalets handlinger. Det ville derfor ikke have været fagligt korrekt at beskrive dæmonen som en metafor for ████s sortsyn, pessimisme og skuffelse

Det er styrelsens opfattelse, at sundhedspersoners pligt til at føre journal omfatter oplysninger, der er nødvendige og relevante for behandlingen. Journalen er et arbejdsredskab, som sundhedspersoner har til rådighed, når der skal noteres overvejelser om patientens helbredsforhold. Journalen vil derfor ofte være et udtryk for sundhedspersonernes opfattelse eller vurdering af forholdene. Patientens eller de pårørendes divergerende opfattelse er således ikke ensbetydende med, at journalføringen er kritisabel.

Styrelsen finder på den baggrund, at journalføringen af behandlingen, som ████ modtog i perioden fra den 4. december 2017 til den 5. september 2018 på Afdeling A, Hospital A, ████, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

3. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke fra ████s forældre forud for behandlingen på Afdeling A, Hospital A, ████, i perioden fra den 4. december 2017 til den 5. september 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev indhentet samtykke til behandlingen fra begge forældre
• at der ikke forud for iværksættelse af behandlingen med Seroquel blev givet tilstrækkelig information om mulige bivirkninger ved behandlingen.

SAGSFREMSTILLING

████ har oplyst, at hun gav samtykke til behandlingen, men at ████, der er ████s far, ikke modtog nogen form for information, ligesom der ikke blev indhentet samtykke for fra ████, inden behandlingen af ████ blev iværksat.

Afdeling A, Hospital A, har i brev af 1. august 2019 oplyst, at der var fælles forældremyndighed, at ████ oplyste, at ████ var emigreret 2,5 år forud for indlæggelsen, samt at han var indforstået med henvisningen. ████s forældre blev skilt, da han var 15 måneder gammel, og på behandlingstidspunktet boede ████ sammen med sin mor.

████ har videre oplyst, at der vedrørende behandling med Seroquel alene blev informeret om, at behandlingen kunne give bivirkninger i form af vægtøgning.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 4.

Af sundhedslovens § 17, stk. 1, fremgår, at unge, der er fyldt 15 år selv kan give samtykke til behandlingen. Det fremgår videre, at forældremyndighedens indehaver skal informeres i henhold til § 15.

Det fremgår af forarbejderne til § 8 i lov om patienters retsstilling, der er videreført i sundhedslovens § 17, stk. 1, at bestemmelsens formål er at sikre, at forældrene inddrages i den unges stillingtagen. Endvidere skal sundhedspersonen forhøre sig om forældrene opfattelse af behandlingsbehov og ønsker. Reglen tager sigte på, at behandlingssituationen skal drøftes mellem alle tre parter, typisk med det formål at få en fælles enighed om behandlingsønsker m.v. Ved uenighed mellem den unge og forældrene, er det den unge, der har beslutningskompetencen.

Inden iværksættelse af behandling af patienter, der er under 15 år, skal indehaveren af forældremyndigheden give samtykke. Det fremgår af sundhedslovens § 17, stk. 1, modsætningsvis. Det fremgår tillige af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16 september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Sundhedslovgivningen tager ikke udtrykkeligt stilling til, hvornår begge forældre skal give samtykke til en behandling.  Der kan i denne forbindelse henvises til forældreansvarslovens § 3, hvoraf det fremgår, at forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnet forhold. Bopælsforælderen kan på egen hånd træffe afgørelse om overordnede forhold i barnet daglige liv.

Herefter vil bopælsforælderen selv kunne træffe afgørelse om almindelige lægelige undersøgelser og behandling. Ved beslutninger om mere væsentlige indgreb og behandlinger skal begge forældremyndighedsindehavere give samtykke.

Det er styrelsens opfattelse, at der i vurderingen af, om begge forældre skal have information efter sundhedslovens § 17, stk. 1, skal inddrages de samme kriterier, som er afgørende for, om begge forældre skal give samtykke til behandling af et barn, der er under 15 år. 

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, ████, for indhentelsen af informeret samtykke.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at ████, der på behandlingstidspunktet var over 15 år, løbende blev informeret om behandlingen og samtykkede til den iværksatte behandling. Der blev således indhentet tilstrækkeligt samtykke til behandlingen
• at der blev ikke opstartet behandling med Seroquel, da ████ ikke ville give samtykke til behandling med antipsykotisk medicin. ████ blev informeret om, hvordan en medicinsk behandling forventedes at ville bedre hans symptomer. På denne baggrund blev der givet tilstrækkelig information om behandling samt bivirkninger af behandling med antipsykotisk medicin

Styrelsen bemærker, at kravene til information om bivirkningerne ved en påtænkt medicinsk behandling lempes i de tilfælde, hvor patienten klart giver udtryk for, at vedkommende ikke ønsker at samtykke til behandlingen.

Styrelsen finder på den baggrund, at indhentelse af informeret samtykke forud for den behandling, som ████ modtog i perioden fra den 4. december 2017 til den 5. september 2018 på Afdeling A, Hospital A, ████, var i overensstemmelse med sundhedsloven.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, ████, for mangelfuld information af ████s forældre.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at ████s forældre på behandlingstidspunktet havde fælles forældremyndighed, og at begge forældre derfor skulle have været informeret om behandlingen. da iværksættelse af udredning og behandling af paranoid skizofreni og autisme kan ikke anses for at være almindelige lægelige undersøgelser og behandling. Der er endvidere tale om indgribende lidelser, og der må derfor stilles krav om, at begge forældremyndighedsindehavere informeres om helbredsmæssige forhold og påtænkte udredninger og behandling
• at Afdeling A ikke på noget tidspunkt kontaktede ████s far eller i øvrigt tog skridt til at sikre, at han blev informeret om ████s helbredsmæssige forhold og behandlingen på centeret. Da centeret undlod at informere ████s far om ████s helbredsmæssige forhold og behandlingen, afskar man muligheden for, at han kunne bistå ████ i forbindelse med, at ████ skulle tage stilling til, om han ville give samtykke til behandlingen. ████s far fik endvidere ikke mulighed for at deltage i omsorgen for ████ under og efter forløbet på Afdeling A. Endelig var centeret ikke bekendt med ████s fars holdning og ønsker til behandlingen, og havde derfor ikke mulighed for at inddrage denne ved tilrettelæggelsen af behandlingen
• at det forhold, at ████s mor oplyste, at ████s far var indforstået med henvisningen til Afdeling A, ikke kan ændre på vurderingen. Tilkendegivelsen fra ████s far blev givet på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var truffet beslutning om, hvilken form for udredning og behandling, der skulle iværksættes. ████s far havde således ikke mulighed for at forholde sig til den konkrete behandling. Endvidere havde centeret ikke mulighed for at informere ████s far om de påtænkte undersøgelser og behandling forud for tilkendegivelsen, ligesom de ikke havde mulighed for at informere om ████s aktuelle helbredsmæssige forhold.

Styrelsen finder på den baggrund, at Afdeling A, Hospital A, ████ handlede i strid med sundhedslovens regler om information til begge forældremyndighedsindehavere om den behandling, som ████ modtog i perioden fra den 4. december 2017 til den 5. december 2018.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om journalføring:

• 10, stk. 2, nr. 2, litra b.

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

• § 15 om informeret samtykke
• § 17 om mindreåriges samtykke

Bekendtgørelse nr. 1417 af 1. december 2017 (Forældreansvarsloven)

• 3, stk. 1 om væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

• Punkt 2.3 om samtykkets indhold
• Punkt 3.3. om risiko for komplikationer og bivirkninger