Øjeblikkeligt behandlingsbehov

Der gives ikke kritik til:

• Afdeling A, Hospital A, for behandlingen og indhentelse af informeret samtykke til behandlingen.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det betyder videre, at der blev handlet i overensstemmelse med sundhedsloven i forbindelse med indhentelse af samtykke.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling A, Hospital A, i perioden fra den 23. til den 25. januar 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke var indikation for anlæggelse af sonde, herunder at man først burde have forsøgt, om ████ kunne have ernæret sig selv ved amning eller ved brug af sutteflaske
• at ████s sonde ikke blev anlagt på relevant vis, da sonden ikke blev målt ordentligt op og derfor blev anlagt for dybt, og da der ikke blev aspireret efter anlæggelsen
• at håndteringen af sonden ikke var sundhedsfaglig forsvarligt, herunder at der ikke blev aspireret før ████s måltider
• at der ikke blev reageret relevant, da der blev aspireret blod fra ████s sonde
• at ████ ikke fik relevant behandling med glukosedrop
• at ████s forældre ikke blev tilstrækkeligt informeret om og inddraget i behandlingen.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 23. januar 2018 blev ████ født ved akut kejsersnit i graviditetsuge 37+5. ████ blev umiddelbart efter fødslen indlagt på Afdeling A, Hospital A, da hun hurtigt udviklede lavt blodsukker som følge af, at hendes mor havde insulinkrævende diabetes. ████ fik anlagt et perifert venekateter samt en sonde gennem det ene næsebor.

Den 24. januar 2018 blev ████s sonde omplaceret til det andet næsebor, da der blev aspireret blod fra sonden. Den nye sonde blev anlagt lidt kortere end den første sonde.

Den 25. januar 2018 blev det observeret, at ████ havde lidt brunligt opkast og små mængder frisk blod i mavesonden. Der tilkom mørkfarvet/blodig afføring (melæna), og ████ fremstod utilpas, grædende og smerteforpint. ████s mave fandtes blød og i begyndelsen med naturlige tarmlyde, men til sidst tilkom der øget kartegning. Blodprøver af ████ viste et fald i hendes blodprocent (hæmoglobin) fra ca. 11 til 8. ████s blodtryk var stabilt, ligesom hun fandtes respiratorisk stabil uden støtte. Der blev iværksat antibiotisk behandling samt givet blodtransfusion, og ████ blev herefter overflyttet til et andet behandlingssted med henblik på videre behandling. Overflytningen af ████ foregik med helikopter med ledsagelse af læge og sygeplejerske.

Det fremgår blandt andet af klagen, at ████ efterfølgende fik konstateret et hul i mavesækken, og at dette kunne være blevet opdaget på et tidligere tidspunkt, hvis der var blevet aspireret efter procedurerne. Det fremgår endvidere af klagen, at forældrene er uforstående over for, at det i det hele taget blev besluttet at anlægge sonde på ████. Det er hertil anført, at der må gælde en regel om mindst mulig indgriben, og at ”early feeding” ved brug af sonde var drastisk, når det endnu ikke var forsøgt, om ████ kunne sutte mad i sig selv, enten ved bryst, amme-sonde eller flaske.

Det fremgår desuden af supplerende bemærkninger til klagen, at ████s første sonde blev anlagt for dybt, og at sonden blev ført for langt ned, fordi der ikke blev målt ordentligt op. Det er hertil oplyst, at hvis sonden havde været målt ordentligt op og ikke var ført for langt ned, så ville den ikke have skrabet mod ████s mavesæk.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Iværksættelse af sondebehandling

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A for at iværksætte sondebehandling og anlægge sonde til brug herfor.

Styrelsen har herved lagt vægt på:

• at det var relevant og sundhedsfagligt forsvarligt at anlægge sonde på ████ med henblik på at sikre tidlig ernæring, idet hendes blodsukker blev målt til henholdsvis 1,3 mmol/l en time efter fødslen og 1,0 mmol/l to timer efter fødslen.

Styrelsen kan oplyse, at blodsukkeret hos nyfødte ikke bør være under 2,5 mmol/l på dette tidspunkt, og at der ved længerevarende lave blodsukre er risiko for, at barnet får en hjerneskade, hvilket naturligvis bør undgås.

• at der henset hertil var klar indikation for at iværksætte ”Early Feeding”-behandling for ████ samt anlægge en sonde til brug herfor.

Det kan oplyses, at behandling i form af ”Early Feeding”/tidlig ernæring består i, at barnet får tilbudt ernæring inden for de første par levetimer. Denne form for ernæring er blandt andet indiceret hos børn født af mødre med insulinkrævende sukkersyge, for tidligt fødte (præmature) og væksthæmmede nyfødte børn samt i de tilfælde, hvor der måles lave blodsukre hos barnet.

• at der ikke var grundlag for at forsøge anden ernæring af ████ forud for iværksættelse af den ernæringsmæssige behandling med sonde, idet de aktuelle lave blodsukre krævede hurtig handling med henblik på at normalisere hendes blodsukker, hvilket gøres hurtigst ved at tilføre barnet mad via sonde.

Styrelsen kan oplyse, at det kan være vanskeligt at få et nyfødt barn til at tage maden på sutteflaske, hvor noget af mælken måske løber ved siden af, så det dermed også er usikkert, hvor meget mad barnet får. Ernæring via sutteflaske tager også længere tid, hvilket har indflydelse på varigheden af barnets lave blodsukker.

Opmåling af sonder i forbindelse med anlæggelse samt håndtering af sonderne

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra ledelsen for Afdeling A, Hospital A, at ████s sonde blev anlagt i overensstemmelse med afdelingens vanlige procedure. Det er hertil oplyst, at man på afsnittet ikke udmåler dybden af sonder med et centimetermål, men at sondelængden skønnes ved at måle med sonden fra barnets næse til øre til under brystbenet. Det er endvidere oplyst, at det er en almindelig anerkendt procedure, at sondelængden estimeres på denne måde, og at denne udmåling oftest foregår umiddelbart før og i forbindelse med, at sonden lægges.

På baggrund af oplysningerne i udtalelsen ovenfor, og idet disse oplysninger ikke er bestridt af ████, lægger styrelsen ved afgørelsen til grund, at ████s sonde blev opmålt i overensstemmelse med afdelingens sædvanlige procedure, således som beskrevet i ovennævnte udtalelse. 

Det fremgår af klagen, at der ikke blev aspireret, efter at sonden blev anlagt, ligesom der ikke blev aspireret før ████s måltider.

Det fremgår desuden af ovennævnte udtalelse fra ledelsen for Afdeling A, Hospital A, at sondens beliggenhed blev kontrolleret ved at aspirere mavesaft, og at der altid aspireres før alle måltider og medicingivning.

Det fremgår endvidere af de foreliggende observationsskemaer fra den 23. og 24. januar 2018, at der under de forskellige klokkeslæt, hvor ████ fik modermælkserstatning via sonden, er markeret med ”%” i rækkerne ”kastet”/”gylp”, hvilket efter styrelsens opfattelse må forstås således, at der ikke var noget at aspirere, og at der således blev aspireret. Af observationsskemaet for den 24. januar 2018 er det dog markeret ”+blod” i forbindelse med sondeernæring kl. 22.

Det bemærkes hertil, at de foreliggende observationsskemaer efter styrelsens opfattelse er en del af journalen.  

Der foreligger således modstridende oplysninger fra ████ og Afdeling A, Hospital A om, hvorvidt der blev aspireret henholdsvis efter anlæggelse af sonderne og før ████s måltider. 

Styrelsen har for så vidt angår disse modstridende oplysninger lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandling og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen
• at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden
• at styrelsen ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag og, i modsætning til domstolene, ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at behandlingsstedet ikke aspirerede ████s sonde henholdsvis efter anlæggelsen og før hendes måltider. 

Styrelsen vurderer herefter, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A for henholdsvis anlæggelse af ████s sonde og håndteringen af sonden.

Styrelsen har herved lagt vægt på:

• at ████s sonder blev opmålt og anlagt på relevant og sundhedsfaglig forsvarlig vis, idet sondernes længde blev estimeret ved at måle med sonden fra hendes næse til øre til under brystbenet, og at man efter anlæggelsen af sonderne på relevant vis aspirerede for at sikre korrekt placering af disse.

Styrelsen kan hertil oplyse, at proceduren med at anlægge en sonde ved at måle sonde fra næse til bag øre og ned til toppen af maven er en procedure, som anvendes på alle landets neonatalafdelinger.

• at det henset hertil var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at man ikke anvendte centimetermål i forbindelse med anlæggelsen af ████s sonder med henblik på at sikre en korrekt placering
• at man på relevant vis og i overensstemmelse med sædvanlig procedure aspirerede på ████s sonder før alle hendes måltider, og at det i forbindelse med disse aspirationer (fraset den 24. januar 2018, kl. 22) blev observeret, at der ikke var noget at aspirere
• at der blev reageret relevant og tilstrækkeligt i forbindelse med observationen af brunligt opkast hos ████ (den 24. januar 2018 kl. 18.13), idet man på baggrund af denne observation foretog en relevant objektiv undersøgelse af hendes mave. Ved denne undersøgelse fandtes ████s mave blød og med naturlige tarmlyde, og der var derfor ikke grundlag for at mistænke en blødning i maven. Det var derfor sundhedsfagligt forsvarligt, at man fortsatte med at give ████ mad i sonden på dette tidspunkt.
• at det var relevant og sundhedsfagligt forsvarligt, at man efter aspiration af blod i ████s sonde den 24. januar 2018 kl. 22 besluttede at skifte sonden og placere en ny i det andet næsebor samt ordinere madpause, idet der alene blev aspireret blod i sonden, men ikke op i sprøjten, og idet ████ ikke havde opkastninger, ligesom hendes mave fortsat fandtes blød.

Styrelsen kan oplyse, at aspiration af blod i en fødesonde kan være forårsaget af en slimhinderift i svælg/spiserør, måske mavesæk, ligesom en blødning i visse tilfælde kan være forårsaget af stress mavesår (stress ulcera), hvilket kan ses hos nyfødte, som er syge af forskellige årsager. 

Behandling med glukosedrop

Det fremgår af klagen, at ████ fik anlagt et glukosedrop, som skulle være med en 50 % glukoseblanding. Det er hertil oplyst, at forældrene den 24. januar 2018 kunne høre plejepersonalet tale om, at der ved en fejl var blevet sat en 5 % glukoseblanding til droppet, og at denne fejl dog ikke er beskrevet i plejenotaterne. Forældrene hørte desuden plejepersonalet tale om, at det formentlig var årsagen til de store problemer, der var, med at få ████s blodsukker op igen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra ledelsen for Afdeling A, Hospital A, at det ikke er korrekt forstået af forældrene, at der blev sat en forkert glukoseblanding til ████s drop, og at der således ikke har været fejl i forbindelse med glukoseinfusionerne. Det er hertil oplyst, at man i forbindelse med anlæggelse af og kontrol af ████s navledrop talte om, at det var meget vigtigt at give nøjagtig besked om, hvilken koncentration af glukose, der var tale om. Dette med henvisning til et tidligere tilfælde i afdelingen, hvor der var sket en beklagelig fejl med netop forveksling af glukose 5 % og glukose 50 %. Det er hertil oplyst, at det kan være dette, som forældrene har hørt personalet tale om, men at dette ikke vedrørte ████.

Det fremgår af journalen, at ████ den 24. januar 2018 om eftermiddagen (kl. 14.53) overgik til behandling med 50 % glukose 2 ml/time, og at dosis af 50 % glukoseblandingen efterfølgende blev øget til henholdsvis 3 ml/time (den 24. januar kl. 18.13) og 4 ml/time (den 25. januar kl. 03.13).

Der foreligger således modstridende oplysninger fra ████ og Afdeling A, Hospital A om, hvorvidt ████ ved en fejl fik glukoseblanding 5 % i stedet for glukoseblanding 50 % i sit drop.  

Styrelsen har for så vidt angår lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandling og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen
• at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden
• at styrelsen ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag og, i modsætning til domstolene, ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at ████ ved en fejl fik glukoseblanding 5 % i sit drop i stedet for glukoseblanding 50 %.  

Styrelsen vurderer herefter, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A for behandlingen med glukosedrop.

Styrelsen har herved lagt vægt på:

• at det var relevant og sundhedsfagligt forsvarligt, at man sideløbende med ernæring med modermælkserstatning via sonde iværksatte behandling med intravenøs glukose, idet der var store problemer med at stabilisere ████s blodsukker
• at der løbende blev foretaget målinger af ████s blodsukker med henblik på vurdering af hendes aktuelle behov for glukosebehandling
• at det var relevant og i overensstemmelse med gældende procedure, at man skiftede til en højere og højere glukosekoncentration (først fra 10 % til 15 % og dernæst til 20 % og til sidst til 50 %) med henblik på at give ████ en lavere og lavere væskevolumen, idet målinger af hendes saltindhold (Natrium) viste en faldende tendens, hvilket var udtryk for fortynding på grund af rigelig væsketilførsel
• at ████, henset til det ovenfor anførte, modtog en relevant og tilstrækkelig behandling med glukose i den omhandlede periode.

Information og inddragelse af forældrene

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A for information om den løbende behandling og inddragelse af forældrene heri.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt og relevant, at man inddrog ████s forældre i sondeernæringen af hende, og at der ud fra de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at forældrene ikke blev instrueret korrekt i forhold til dette.

Styrelsen kan oplyse, at det er helt normalt og fuldt forsvarligt, at forældre til et nyfødt barn deltager i, at deres barn får sondemad. Dette er således noget, der foregår på alle landets neonatalafdelinger, og det er i den forbindelse en selvfølge, at forældrene instrueres i dette.

• at ████s forældre under indlæggelsen løbende blev informeret om ████s behandling, ligesom forældrene under indlæggelsen blev opfordret til at spørge og sige til, hvis de havde behov samtale

Styrelsen finder på baggrund af ovenstående, at den behandling, som ████ modtog i perioden fra den 23. til den 25. januar 2018 på Afdeling A, Hospital A, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke forud for anlæggelse af sonde ved behandlingen af ████ på Afdeling A, Hospital A, den 23. og 24. januar 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ████s forældre ikke blev informeret om de risici, der kunne være forbundet med anlæggelse af sonde
• at der ikke blev indhentet samtykke fra ████s forældre forud for anlæggelse af sonde den 23. og 24. januar 2018.

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsfremstillingen under 1. klagepunkt.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 4.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke punkt 2.3 og 3.3, at sundhedspersonen som udgangspunkt skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer, skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Vurderingen, af hvornår der skal gives information, beror dermed på sundhedspersonens skøn. Samtykket skal være aktuelt, hvilket vil sige, at det skal være givet til en behandling, der skal foretages i nærmeste fremtid og ikke på et uvist tidspunkt i fremtiden. Hvis der kommer nye oplysninger, eller sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information efter § 16 og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det følger således modsætningsvist af sundhedslovens § 17, at det er forældremyndighedens indehaver eller indehavere, der skal informeres og samtykke til behandling, når der er tale om behandling af et barn under 15 år.

Det fremgår desuden af punkt 2.1.1 i ovennævnte vejledning, at det er forældremyndighedens indehaver/indehavere, der skal samtykke til behandlingen, hvis patienten er under 15 år.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 19, at hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge.

Det fremgår af klagen, at ████s forældre forud for sondeanlæggelsen ikke blev informeret om de eventuelle risici, der kunne være forbundet med anlæggelse af sonde. Det fremgår endvidere af klagen, at anlæggelsen af sonden skete på et ikke oplyst grundlag, og at der desuden ikke blev indhentet samtykke fra forældrene til at anlægge sonden.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra ledelsen ved Afdeling A, Hospital A, at ████ blev født ved akut kejsersnit, og at ████s mor derfor befandt sig på en anden afdeling, da den første sonde blev anlagt. Det fremgår videre, at ████s far var til stede, da den første sonde blev anlagt, og at han blev oplyst om, at der blev givet modermælkserstatning i sonden, hvilket han var indforstået med. Det fremgår desuden af udtalelsen, at ████s forældre ikke blev informeret om risikoen for perforation af mavesækken forud for anlæggelse af sonden, henset til at afdelingen vurderede, at der var tale om en så sjælden komplikation, at der ikke skulle informeres om den.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra ████ og Afdeling A, Hospital A om, hvorvidt der blev indhentet samtykke fra forældrene (████s far), da den første sonde blev anlagt den 23. januar 2018.   

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det ikke fremgår af journalen, at der blev indhentet informeret samtykke fra ████s forældre forud for anlæggelse af sonden på hende henholdsvis den 23. og den 24. januar 2018.

Styrelsen kan oplyse, at det skal fremgå af journalen, hvilken information der er givet. Hvis der er givet samtykke til behandlingen, skal dette også fremgå af journalen. Dette fremgår af dagældende journalføringsbekendtgørelses § 13, stk. 1.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at der blev indhentet samtykke fra ████s forældre forud for anlæggelse af sonde henholdsvis den 23. og den 24. januar 2018.

Styrelsen vurderer dog, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, for indhentelse af samtykke til sondeanlæggelse den 23. januar 2018. 

Styrelsen har herved lagt vægt på:

• at det var relevant og sundhedsfagligt forsvarligt, at man iværksatte sondebehandling af ████, herunder anlagde en sonde til brug herfor, uden indhentelse af forudgående samtykke fra hendes forældre, idet der henset til ████s lave blodsukker var tale om et øjeblikkeligt behandlingsbehov, da udskydelse af behandlingen kunne medføre hjerneskade
• at det således ville have været sundhedsfagligt uforsvarligt at udsætte sondebehandlingen af ████ henset til, at risikoen ved længerevarende lavt blodsukker er hjerneskade, hvilket naturligvis bør undgås.

Styrelsen vurderer videre, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, Hospital A, for indhentelse af samtykke til sondeanlæggelsen den 24. januar 2018. 

Styrelsen har lagt vægt på:

• at anlæggelse af sonden den 24. januar 2018 skete som led i den behandling, der var blevet iværksat den forudgående dag, og at der således ikke var tale om en ny behandling, men derimod fortsættelse af en allerede iværksat behandling
• at der henset hertil ikke var grundlag for at indhente samtykke fra ████s forældre forud for sondeanlæggelsen den 24. januar 2018
• at man efter iværksættelse af sondebehandlingen den 23. januar 2018 informerede ████s forældre om behandlingsplanen, herunder behandlingen med ernæring via sonde, og at forældrene på intet tidspunkt under indlæggelsen gav udtryk for, at de ikke ønskede, at ████ skulle have den givne behandling
• at det henset hertil var relevant og i overensstemmelse med sundhedslovens regler, at man den 24. januar 2018 anlagde en ny sonde på ████ uden indhentelse af fornyet samtykke fra ████s forældre, idet sonden blev anlagt som led i en allerede iværksat behandling, som forældrene efterfølgende var informeret om og samtykkede til
• at der ikke var grundlag for at informere om perforation af mavesækken som en komplikation til sondeanlæggelse, idet der er tale om en meget sjældent forekommende komplikation ved behandling med sonde.

Styrelsen kan oplyse, at der ved behov for anlæggelse af sonde på en nyfødt sædvanligvis bør informeres om behov for at tilføre næringsstoffer med henblik på vækst og eventuelt for, at blodsukker kan holdes i normalt niveau. Det er ikke sædvanligt at informere om perforation af mavesækken som en komplikation til sondeanlæggelse på nyfødte, idet der er tale om en uhyre sjælden risiko, hvorfor information herom vil skabe unødig bekymring og ængstelse hos de fleste forældre.

Styrelsen finder på den baggrund, at indhentelse af informeret samtykke forud for den behandling, som ████ modtog den 23. og 24. januar 2018 på Afdeling A, Hospital A, var i overensstemmelse med sundhedsloven.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

• § 15 om informeret samtykke
• § 16 om informeret samtykke
• § 17 om mindreårige
• § 19 om øjeblikkeligt behandlingsbehov

Bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen):

• 13, stk. 1, om information og samtykke m.v.

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

• Punkt 2.1.1 om mindreårige
• Punkt 2.3 om samtykkets indhold
• Punkt 3.3 om risiko for komplikationer og bivirkninger