Udlevering af medicin fra apoteker
Apotekspersonalet på har ikke overtrådt bekendtgørelsen om apoteker og apotekspersonalet ved sin ekspedition af s recept den 27. januar og 29. januar 1999.
Sagsnummer:
0015610
Offentliggørelsesdato:
mandag den 1. november 2004
Faggruppe:
Apotekere
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Apotekspersonalet på <****> har ikke overtrådt bekendtgørelsen om apoteker og apotekspersonalet ved sin ekspedition af <****>s recept den 27. januar og 29. januar 1999.
Der er klaget over, at farmaceut den 27. januar og 29. januar 1999 udleverede et glas indeholdende en blanding af Digoxin- og Centylpiller.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere ekspeditionen af s recept.
Ifølge fik hun nogle få dage før den 1. februar udleveret et glas med en blanding af Digoxin- og Centylpiller. Ifølge apoteker fik den 27. januar 1999 udleveret et glas med 100 stk. Digoxin og den 29. januar 1999 et glas med 100 stk. Centyl. Med henvisning til en udskrift af ekspeditionslisterne fra de pågældende dage afviser apoteker i sin udtalelse til sagen, at der derved kan være sket en sammenblanding af Digoxin- og Centylpillerne.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra og apoteker om, hvorvidt fik udleveret et glas indeholdende en blanding af Digoxin- og Centylpiller. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.
Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da der ikke kan tilvejebringes sikre oplysninger om, hvordan pillernes sammenblanding er sket.
I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at apotekspersonalet på har begået fejl ved deres medicinudlevering til .