Afdelingssygeplejerskes ansvar for observation og pleje af patient

Afdelingssygeplejerske <***>, medicinsk afdeling <***>, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker ved sin behandling af <***> i perioden fra den 26. marts til den 21. maj 1997.

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 23. september 1998, at afdelingssygeplejerske <***> havde overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 i forbindelse med behandlingen af <***> fra den 26. marts til den 21 maj 1997 på medicinsk afdeling <***>. Nævnet fandt således, at afdelingssygeplejerske <***> havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved tilrettelæggelsen af personalets observation og pleje af <***>.

Nævnet har som følge af en stævning fra Dansk Sygeplejeråd for sygeplejerske <***>, modtaget den 26. juli 1999, fundet anledning til at genoptage sagen, idet nævnet er blevet opmærksom på, at der ved sagens behandling er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Afdelingssygeplejerske <***> blev således partshørt på medicinsk afdeling, <***>, på trods af, at det var oplyst, at sygeplejerske <***> ikke var ansat på afdelingen under sagens behandling. Hun har således ikke haft mulighed for at komme med bemærkninger til sagens oplysning inden nævnet traf afgørelse.

Det fremgår endvidere af advokat <***> brev af 4. oktober 1999, at afdelingssygeplejerske <***> orienterede daværende oversygeplejerske <***> om situationen, såfremt der var ordineret fast vagt, og denne ikke kunne tages fra det faste personale. Endvidere fremgår det, at Hospitalsdirektionen ifølge oversygeplejerske <***> udtalelse den 1. november 1999 løbende blev orienteret om situationen i det medicinske område.

Patientklagenævnet har herefter fundet grundlag for at genbehandle sagen, for så vidt angår afdelingssygeplejerske <***>.

Den 26. marts 1997 blev <***> indlagt via vagtlæge på medicinsk afdeling <***> på grund af dehydrering. De sidste tre dage inden indlæggelsen havde hun ligget i sengen, idet hun var meget træt og konfus.

Et år tidligere havde <***> fået konstateret lungekræft, og frem til februar 1997 blev hun behandlet herfor. Afhængig af hendes tilstand var der planlagt fornyet strålebehandling i april 1997.

Den 28. marts 1997 fik <***> foretaget CT-scanning, som viste, at hun havde metastaser i hjernen.

Den 21. maj 1997 blev <***> udskrevet, idet hun ønskede overflytning til hospice.

Vedrørende sygeplejen er der klaget over, at <***> ikke modtog tilstrækkelig pleje og observation, idet det er anført, at hun ofte blev fundet med gamle pletter på tøjet, i bare ben og natkjole, uvasket og med ubørstede tænder midt på eftermiddagen. Hendes mad blev efterladt foran hende på trods af, hun ikke kunne spise selv. Endvidere er det anført, at hun udviklede liggesår, fordi hun ikke blev vendt, samt at hun faldt ud af sengen og forlod afdelingen.

Med hensyn til klagen over hygiejnen har nævnet lagt vægt på, at det af sygeplejekardeks den 28. og den 29. marts 1997 fremgår, at <***> blev hjulpet med den personlige hygiejne i sengen, men at hun den 28. marts 1997 ikke fik mundpleje på grund af travlhed. Den 30. marts 1997 fremgår det, at hun vaskede sig selv. Den 7. og 8. april 1997 er der anført, at hun fik hjælp til den personlige hygiejne, den 9. april 1997 at hun trængte til at få vasket hår, hvis der var tid til det, og den 15. april 1997 at hun kun blev vasket nødtørftig, samt den 10. og 21. april 1997 at hun fik hjælp til bad og hårvask.

Nævnet har videre lagt vægt på, at <***> ifølge sygeplejekardeks fik hjælp med vask eller bad den 2., 4., 6., 7., 8.,13. og 18. maj 1997, samt at hun fik rent tøj på den 7., 8. og 19. maj 1997. Den 10. maj 1997 fremgår det, at hun ikke blev vasket på grund af manglende personale, den 14. og den 15. maj 1997 at sønnen hjalp sygeplejersken med vasken, og den 16. maj 1997 at kl. 13.00 ønskede <***> endnu ikke at blive vasket, hvilket hun heller ikke orkede den 19. maj 1997. Den 20. maj 1997 er der anført, at hun blev vasket lidt og fik hjælp til at ordne sine tænder.

Nævnet kan oplyse, at hos afkræftede patienter er det en meget vigtig sygeplejeopgave at hjælpe patienter med at blive soigneret. Det gælder vask af kroppen, tandbørstning, få rent tøj på m.v.

Det er nævnets opfattelse, at sygeplejepersonalet har været opmærksomme på <***> behov for hjælp til personlig hygiejne, men at de ikke altid kunne nå at opfylde dette behov af ressourcemæssige grunde.

Med hensyn til klagen over bespisningen har nævnet lagt vægt på, at det af sygeplejekardeks fremgår, at <***> ofte ikke ønskede at spise (den 26., 27. og 28. marts, den 14., 25 og 27. april, samt den 4., 6. og 7. maj 1997), eller at hun spiste sparsomt (den 5., 10. og 19. april, samt den 2., 3., 8., 10., 14. og 15. maj 1997), men at hun nogle gange spiste godt (den 17., 18., 23. og 26. april samt den 13. maj 1997). Det fremgår videre af sygeplejekardeks, at hun den 15. april 1997 ikke kunne spise eller drikke selv, og at det derfor var nødvendigt at made hende, og at hun den 19. april 1997 skulle mades, samt at hvis man ikke spurgte hende, plejede hun at spise 2 store portioner yoghurt til morgen men ingen middagsmad, samt at der den 23. april 1997 blev sat middagsmad til side til hende, da hun sov.

Nævnet kan oplyse, at kræftpatienter med udbredt sygdom ofte vil have en nedsat appetit, hvorfor det er meget vigtigt, at plejepersonalet er opmærksomme på at servere netop det, patienten har lyst til, og på de tidspunkter patienten har lyst til at spise. Det kan imidlertid være vanskeligt at imødekomme alle ønsker, men man må forsøge så godt som muligt.

Det er nævnets opfattelse, at sygeplejepersonalet var opmærksom på <***>s indtagelse af føde, men at det på grund af personalesituationen på afdelingen ikke altid var muligt at hjælpe hende med fødeindtagelsen.

Med hensyn til klage over udviklingen af liggesår har nævnet lagt vægt på, at det af sygeplejekardeks fremgår, at <***> den 4. maj 1997 havde et to kroner stort nekrotisk tørt sår, som var ved at hele op, og man derfor havde lagt lammeskind i fodenden af hendes seng og givet en hælebeskytter af lammeskind på foden, når hun var sengeliggende. Den 6. maj 1997 står der anført, at hun havde et tørt sår på ankelknuden (malleol), som var blevet aflastet med lammeskind, og den 13. maj 1997 at hun havde to små sår ved korsbenet (os sacrum), som blev smurt.

Nævnet har videre lagt vægt på, at <***> ifølge sygeplejekardeks den 25., 28., 30. april samt den 5., 11., 13., 16., 18., 19., og 20. maj 1997 blev vendt i sengen, når hun sov, samt at hun den 14. maj 1997 havde vendt sig selv. Nævnet har tillige lagt vægt på, at hun ifølge sygeplejekardeks den 10. maj 1997 burde have en vandseng eller luftmadras, og at datteren ikke følte, at hun fik den pleje hun havde krav på, hvilket blev forklaret med situationen på afdelingen, samt at hun den 11. maj 1997 havde begyndende liggesår (disubitus), og at hun fik en luftmadras.

Nævnet kan oplyse, at forebyggelse af liggesår også er en meget vigtig sygeplejeopgave hos afkræftet patienter. Liggesår er en meget pinefuld komplikation hos patienter, som er meget sengeliggende. Det vil altid være en afvejning mellem måske at forstyrre patienten ved ændring af dennes stilling og at undgå, at patienten udvikler smertefulde sår.

Det er nævnets opfattelse, at det havde været hensigtsmæssigt, om man havde overvejet at give <***> en vandseng eller luftmadras tidligere, da det dermed ikke havde været nødvendigt med så hyppige vendinger, men det er nævnets vurdering, at dette ikke skete tidligere på grund af situationen på afdelingen.

Med hensyn til klagen over at hun faldt ud af sengen og forlod afdelingen, har nævnet lagt vægt på, at det af sygeplejekardeks fremgår, at <***> den 29. marts 997 om morgenen var faldet og havde slået sig, da hun stod ud af sengen, hvilket skete igen om aftenen og igen næste morgen den 30. marts 1997, hvorfor sygeplejerskerne foreslog, at hun fik en plads tættere på gulvet eller fik madrassen lagt på gulvet, samt slog sengehestene op om aftenen den 30. marts 1997.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det i sygeplejekardeks den 31. marts 1997 er anført, at <***> stod meget dårligt på benene, og at hun var faldet, da hun rejste sig op fra en stol, samt at hun var så dårlig til bens, at man ikke kunne lade hende være alene i vågen tilstand, hvilket var et problem på grund af bemandingen om natten, hvorfor hun burde have fast vagt, hvilket blev bestilt. Den 1. april 1997 er det anført, at der også var bestilt fast vagt til den nat.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at hun ifølge sygeplejekardeks den 20. april 1997 var blevet fundet på det lille kontor, at hun rodede i køkkenet og køleskab, hvorfor hun burde have fast vagt, hvilket blev taget op. Den 21. april 1997 blev der derfor bestilt fast vagt til dag- og aftenvagterne, som skulle fortsættes, indtil hun kunne klare sig selv. Den 22. april 1997 kl. 0.15 faldt hun ud af sengen, var omtumlet og vågen, men faldt dog hurtigt i søvn igen. Den 29. april 1997 er anført, at der var behov for fast vagt, men at det var umuligt at få en.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at <***> ifølge sygeplejekardeks den 1. maj 1997 havde været en tur i terrænet og var blevet fulgt tilbage af en pårørende, samt at hun om aftenen ville have lov til at tage hjem, som det passede hende, hvortil hun var blevet bedt om at blive og tale med en læge om det, men kl. 22.00 om aftenen kom en overbo ind på afdelingen med hende, da hun havde været taget hjem og var blevet fundet på trappestenen.

Nævnet kan oplyse, at det ikke altid vil være muligt hele tiden at have øje for de enkelte patienter på en afdeling, samt at det er nemt at forlade en afdeling, mens personalet er optaget andre steder. Patienter som <***>, der er alvorligt syge, til tider urolige og konfuse, kræver hyppigere tilsyn, hvorfor der ofte ordineres fast vagt til disse patienter.

Det er nævnets vurdering, at <***> havde behov for en fast vagt på grund af sin tilstand, men at dette behov langt fra blev opfyldt på grund af muligheden for afdelingen for at få en fast vagt.

Samlet finder Patientklagenævnet, at behandlingen af <***> lå under almindelig faglig standard, idet hun ikke modtog en tilstrækkelig observation og pleje under sin indlæggelse på medicinsk afdeling <***>. Nævnet finder imidlertid, at baggrunden herfor ikke skyldes den sygeplejefaglige indsats, som blev ydet af de enkelte sygeplejersker, men skyldtes de manglende personale ressourcer på afdelingen.

Nævnet finder ikke at kunne kritisere afdelingssygeplejerske <***> for den pleje og observation <***> modtog under indlæggelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at afdelingssygeplejerske <***> orienterede oversygeplejerske <***>, såfremt den ordinerede faste vagt ikke kunne tages fra det faste personale, og at <***> ifølge oversygeplejerske <***> løbende blev orienteret om situationen i det medicinske område.

Det skal bemærkes, at Patientklagenævnet har kompetence til at behandle klager over den faglige virksomhed der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet. Det falder derimod uden for nævnet kompetence, at tage stilling til spørgsmålet om anvendelsen af ressourcer i sygehusvæsenet.