Klage over manglende undersøgelse af symptomer på spredning af brystkræft

Praktiserende læge <***> har overtrådt læge-lovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> fra den 14. januar 1998 til 15. marts 1999 på sin klinik.

 1990 fik <***> påvist en knude i venstre bryst, der viste sig at være kræft og venstre bryst blev operativt fjernet. I de efterfølgende år fik hun hvert halve år af praktiserende læge <***> foretaget en undersøgelse for tilbagefald eller spredning af kræftdannelsen.

I 1997 fik <***> foretaget en knoglescanning med henblik på at belyse knogleskørhed, hvilket ikke er en undersøgelse identisk med en knoglescintigrafi, som tages på mistanke om knoglemetastaser.

Der er klaget over, at læge <***> i perioden fra den 14. januar 1998 til 15. marts 1999 ikke undersøgte <***> tilstrækkeligt med henblik på at udrede årsagen til hendes symptomer. Det er hertil anført, at <***> i foråret 1999 fik konstateret knoglekræft og måtte påbegynde kemoterapi.

Patientklagenævnet finder, at læge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.
 

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen den 14. januar 1998 fremgår, at <***> konsulterede læge <***> på grund af smerter i brysthulen, samt at læge <***> fandt, at der var tale om muskelinfiltrationer (thor. fixationer + myoser), og derfor henviste til fysioterapeutisk behandling. Den 18. marts 1998 klagede <***> fortsat over smerterne i brysthulen, men eftersom læge <***> ikke turde anbefale manipulation hos kiropraktor, ordinerede han smertestillende medicin (Kodein).

Nævnet har videre lagt vægt på, at <***> ifølge journalen den 25. januar 1999 henvendte sig med smerter i venstre side af brystkassen, og at læge <***> igen fandt at der var tale om muskelinfiltrationer samt om aflåsning af brysthvirvler. Læge <***> henviste atter til fysioterapi, samt til en røntgenundersøgelse af lunger og bryst samt lændehvirvelrygsøjlen for at udelukke spredning af den tidligere opererede brystkræft. Nævnet har tillige lagt vægt på, at røntgenundersøgelsen ikke viste tegn på spredning af kræften.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> henvendte sig den 25. februar 1999, da hun fortsat havde mange smerter trods fysioterapeutisk behandling, og at læge <***> ordinerede smertestillende medicin (Ibuprofen + Kodein), samt at hun også ved en henvendelse den 15. marts 1999 klagede over smerter ved nederste ribben hele vejen rundt.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at <***> ifølge journalen den 19. april 1999 blev undersøgt af læge <***>s kompagnon, som fandt grundlag for henvise til blodprøvetagning. Prøverne viste tegn på påvirkning af bughuleorganer/knoglesystemet (påvirkede lever- og pancreastal), hvorfor <***> blev henvist til medicinsk afdelings daghospital <***>. Nævnet har tillige lagt vægt på, at en ultralydsscanning og efterfølgende et kontrolrøntgenbillede af lungerne viste væske i lungehulen, som indeholdt kræftceller, samt at en efterfølgende knoglescintigrafi viste udtalt spredning af den tidligere brystkræftdannelse.

Det er nævnets opfattelse, at læge <***> ikke havde belæg for at udelukke, at <***> allerede ved henvendelsen den 14. januar 1998 havde knoglemetastaser, og nævnet finder derfor, at hun allerede på dette tidspunkt og i særdeleshed den 18. marts 1998 burde have været henvist til relevante undersøgelser. Det er endvidere nævnets opfattelse, at der den 25. januar 1999 heller ikke blev foretaget relevante undersøgelser, som på kvalificeret vis kunne belyse en eventuel metastaseproblematik, idet røntgenundersøgelse af skelettet ikke er velegnet til at afsløre metastaser, eftersom normale røntgenbilleder ikke kan udelukke sådanne.

Patientklagenævnet finder således, at læge <***> har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <***>.