Klage over manglende diagnostisering af brystkræft

Overlæge <***>har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, fordi hun ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført behandlingen af <***> den 14. maj 1998 på røntgenafdelingen, <***>.

Overlæge <***>har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 14. maj 1998 på røntgenafdelingen, <***>.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin vurdering af røntgenbillede, ultralydfoto og henvisning til mammografi af <***> den 14. maj 1998 på røntgenafdelingen, <***>.

<***> havde gennem et par måneder haft tiltagende ømhed i højre bryst, da hun i april 1998 fik en henvisning til mammografi. Mammografiundersøgelsen blev foretaget på røntgenafdelingen, <***>, den 14. maj 1998 ved overlæge <***>.

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen, at røntgenundersøgelse af brystet (mammografien) sammenlignet med en undersøgelse fra den 16. januar 1990 viste, at der nu var betydelige godartede kirtelknuder med fibrøst bindevæv iblandet (fibroadenomatose). Der var ingen såkaldt spiculerende fortætninger suspekte for kræft (malignitet). I venstre bryst sås en del spredte microforkalkninger, og der var også enkelte i højre bryst, og det lignede hårdt vævsdannelse i kirtelvæv. Ultralyd af begge bryster viste flere op til 1½ cm i diameter store cyster i højre bryst specielt til siden og bag brystvorteområdet. I venstre bryst sås en enkelt ca. 7 mm i diameter stor cyste. Røntgendiagnosen var fibroadenomatosis mammarum, cystes mammae bilateralis in prim. dx. og scleroserende adenose. Røntgenbillederne og beskrivelsen blev derefter set og godkendt af overlæge <***>.

Overlæge <***> oplyser til sagen, at hun kan henholde sig til vurderingen, som den fremgår af røntgenbeskrivelsen dateret 14. maj 1998, og oplyser videre, at det er afdelingens rutine, at alle kvinder til brystundersøgelse ud over mammografioptagelse også får foretaget klinisk undersøgelse og ultralydscanning af brystet. Ultralydscanningen var således ikke foranlediget af tvivl om tolkningen af røntgenbillederne.

Det fremgår ikke af journal eller røntgenbeskrivelse, at hun har foretaget klinisk undersøgelse af <***>, og hvad resultatet af denne var.

Overlæge <***> gennemså efterfølgende røntgenbillede, ultralydfoto og henvisningen til mammografi og godkendte disse.

<***> konsulterede igen sin praktiserende læge i juli 1998, da ømheden i højre bryst var blevet forværret. Lægen foreslog, at vandcysterne måtte punkteres, og da dette blev gjort, viste vævsprøver herfra, at der var tale om kræft. Af journal fra parenkymkirurgisk ambulatorium den 31. juli 1998 fremgik det, at højre bryst var vokset i størrelse siden mammografien, og det var nu tydeligt større end venstre. Der blev foretages udtømning og taget vævsprøver. Vævsprøverne viste, at det drejede sig om malignitet, dvs. kræft. Der blev herefter foretaget operation den 12. august 1998.

Der er klaget over, at lægerne efter mammografi og ultralydscanning den 14. maj 1998 vurderede, at der ikke var tale om kræft i <***>s højre bryst, men at der var tale om vandcyster.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til kritik af overlæge <***>s behandling af <***> og <***>s vurdering af røntgenbillede, ultralydfoto og henvisning til mammografi af <***> den 14. maj 1998 på røntgenafdelingen, <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at overlæge <***> beskrev, at der på begge sider var ret meget følelig fortættelse af kirtelvæv, og der var spredte mikroforkalkninger, men ingen grupper af forkalkninger og ingen fokale vævstætheder, som gav mistanke om svulst.

Ved den supplerende ultralydscanning beskrev hun flere op til 1½ cm. store cyster i højre bryst og en enkelt 7 mm. stor cyste i venstre bryst. Affotograferinger af billedskærmen fra ultralydundersøgelsen viste, at den ene proces på venstre side og de processer på højre side, der var affotograferet, ikke adskilte sig synligt fra hinanden.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overlæge <***>ikke specifikt havde beskrevet, hvad hun havde gennemfølt, men at hun i brev af 24. november 1999 har oplyst, at hun ikke rutinemæssigt beskriver sit fund ved gennemføling, hvis det er identisk med den henvisende læges fund, men hun anfører altid fund ved gennemføling, hvis det adskiller sig fra den henvisende læges. <***>s egen læge, skriver i sin udtalelse til sagen, at han ved den objektive undersøgelse fandt øget kirtelfylde centralt i højre bryst men ikke nogen egentlig knude, og han opfattede tilstanden som fibroadenomatose.

Patientklagenævnet finder, at overlæge <***>har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, fordi hun ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført behandlingen af <***> den 14. maj 1998 på røntgenafdelingen,<***>.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke blev ført notat om det kliniske fund ved undersøgelsen.

For så vidt angår overlæge <***>s vurdering af røntgenbillede, ultralydfoto og henvisning har nævnet lagt vægt på, at den undersøgelse hun vurderede, var foretaget i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at det er velkendt, at kvinder kan have endog en meget udbredt ondartet svulst i brystet, uden at det kan påvises radiologisk, ultrasonisk eller ved gennemføling, særligt når der i forvejen er betydelig vævstæthed i brysterne.