Klage over, at det i erklæringen ikke var anført, hvilke informationer der var givet til patienten vedrørende optræning, aflastning mv.

Speciallæge i ortopædkirurgi <****> har ikke overtrådt lægeloven ved afgivelse af sin erklæring af 27. august 1998 om <****>.

Den 24. juli 1997 var som forsædepassager i en bil impliceret i et harmonika-sammenstød, og han blev samme dag set på skadestuen, hvor der ikke blev fundet tegn til større læsioner. Der blev således foretaget røntgenundersøgelse af venstre knæ og underben samt rygsøjlen inklusive halsrygsøjlen, uden at man herved fandt brud.

Trods kiropraktisk behandling følte i efterforløbet forværring af tidligere nakke- og skuldersmerter, og i brev af 13. juli 1998 bad s forsikringsselskab om en speciallægeerklæring, og blev derefter den 26. august 1998 set af speciallæge i ortopædkirurgi , og der blev den 27. august 1998 fremsendt speciallægeerklæring til forsikringsselskabet.

Ved undersøgelsen den 26. august 1998 fandtes blandt andet lette smerter i venstre knæ, som speciallægen mente var forårsaget af overstrækning af de udvendige ledbånd i knæet. Efterfølgende henvendte sig den 25. oktober 1998 til speciallæge og gjorde opmærksom på, at hans egen praktiserende læge havde beskrevet generne fra knæet på en anden måde.

Den 20. oktober 1998 afviste forsikringsselskabet på det foreliggende grundlag at udbetale godtgørelse for varigt mén, og i brev af 6. juni 1999 til speciallæge argumenterede for, at denne skulle foretage yderligere undersøgelse vederlagsfrit. Speciallæge besvarede denne henvendelse i brev af 15. juni 1999 med opfordring til, at bad forsikringsselskabet om en fornyet vurdering.

Der er klaget over, at overlæge i lægeerklæring af 27. august 1998 ikke tilstrækkelig præcist beskrev s symptomer, samt at overlæge ikke anførte, hvilke råd han gav vedrørende aflastning af s venstre knæ og ledbånd.

Nævnet har lagt vægt på, at det af erklæringen af 27. august 1998 fremgår, at erklæringen blev udfærdiget på baggrund af gennemlæsning af fremsendte papirer fra forsikringsselskabet, sygehuset samt røntgenundersøgelser, foretaget på . Ved undersøgelsen klagede over smertende, spændte muskler i nakke og skuldre og fremfor alt ud over venstre skulderregion, smerter ned mellem skulderbladene ved overanstrengelse. Der var endvidere periodevise smertende tyggemuskler, enkelte gange let sovende og prikkende fornemmelse i fingrene og tab af småting ud af fingrene. syntes selv, at han var blevet noget mere langsom og træg. Speciallæge fandt ved sin objektive undersøgelse yderst diskrete symptomer i form af muskulær ømhed ved triggerpunkterne i nakken ud mod skulderåget og ned mellem skulderbladene. Der var endvidere let løshed af det venstre knæ svarende til læsion af det yderste ledbånd og smerter fra samme sted.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af erklæringen fremgår, at speciallæge fandt en vis uoverensstemmelse mellem de objektive fund, der kunne konstateres ved undersøgelsen, og s klager fra nakke, muskler og arme.

Nævnet kan oplyse, at det er en speciallæges pligt at udtrykke sin oprigtige opfattelse af de givne forhold, også hvor lægen skønner, at der er ikke er overensstemmelse mellem patientens skøn og de objektive fund.

Yderligere kan nævnet oplyse, at det ikke er almindelig praksis, at der i en erklæring til et forsikringsselskab indføjes detaljerede notater om, hvilke informationer der er givet til patienten om optræning, aflastning og lignende.

På denne baggrund finder nævnet, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge s erklæring af 27. august 1998 vedrørende , herunder speciallægens beskrivelse af s symptomer og den rådgivning, speciallægen gav vedrørende aflastning af venstre knæ og ledbånd.