Klage over lægeerklæring til kommune om psykisk patients graviditet

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin udfærdigelse af erklæring vedrørende <***> den 14. januar 1999 til Børne- og familieafdelingen, <***> Kommune.

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 4. juni 1999.

<***> fik for ti år siden stillet diagnosen paranoid skizofreni. Siden 1994 foregik behandlingen heraf på psykiatrisk afdeling, <***>, dels ved ambulante hjemmebesøg ved distriktssygeplejen, dels ved indlæggelser, senest i perioden fra den 25. februar til den 26. marts 1997.

Den 13. januar 1999 afleverede <***> en urinprøve til praktiserende læge <***> med henblik på undersøgelse af, om hun var gravid.

Ved en konsultation den 14. januar 1999 informerede læge <***> <***> om, at graviditetstesten var positiv. Ved en ny konsulation senere samme dag informerede læge <***> endvidere <***> og hendes mor om, at det forhold, at hun indtog nervemedicin (neuroleptica), kunne bevirke, at fosteret blev beskadiget. <***> meddelte lægen, at hun ønskede at gennemføre graviditeten.

Samme dag sendte læge <***> en erklæring til Børne- og familieafdelingen, <***> Kommune, hvori han anførte, at <***> led af paranoid skizofreni og på befrugtningstidspunktet indtog tre forskellige former for nervemedicin, og at <***> havde tilkendegivet, at hun ønskede at gennemføre graviditeten, selv om han havde informeret om, at denne medicin muligvis kunne være skadelig for fosteret. Lægen anførte endvidere i erklæringen, at han havde gjort <***> opmærksom på det risikable og uhensigtsmæssige i at have en svær psykiatrisk lidelse og samtidig være alenemor med et lille barn. Han havde endelig gjort opmærksom på sin skærpede oplysningspligt.

Den 27. januar 1999 aflagde en overlæge ved psykiatrisk ambulatorium, <***>, hjemmebesøg hos <***>. Den medicinske behandling blev vurderet og <***> blev af overlægen gjort opmærksom på, at hun ville have svært ved at tage vare på et spædbarn på forsvarlig vis, selv under optimal medicinsk behandling. Den medicinske behandling ophørte efter <***>s eget ønske.

Der blev gennemført graviditetsundersøgelse hos læge <***> og i gynækologisk ambulatorium, <***>, den 24. marts og den 1. juni 1999, hvor fødselsterminen ved hjælp af ultralydsscanning blev fastsat til den 4. august 1999.

Den 4. juni 1999 tog læge <***> telefonisk kontakt gynækologisk ambulatorium, <***> Sygehus, hvor han oplyste, at <***> nu var svært psykotisk. Ifølge journalen fra ambulatoriet oplyste læge <***> endvidere, at han få dage tidligere havde haft kontakt med <***>.

<***> fødte sit barn den 13. august 1999. Samme dag traf formanden for Børn- og Ungeudvalget, <***> Kommune, afgørelse om, at barnet skulle anbringes udenfor hjemmet. Afgørelsen byggede blandt andet på de oplysninger, der var modtaget fra læge <***>.

Der er klaget over, at læge <***> i den erklæring, han den 14. januar 1999 udfærdigede til Børne- og familieafdelingen, <***> Kommune, afgav urigtige oplysninger, som bygger på et utilstrækkeligt kendskab til <***>.

Endvidere er der klaget over, at læge <***> under den telefoniske kontakt den 4. juni 1999 til gynækologisk ambulatorium, <***> Sygehus, urigtigt oplyste, at han få dage tidligere havde haft kontakt med <***>, og at hun var svært psykotisk.

For så vidt angår læge <***>s erklæring af 14. januar 1999, har nævnet lagt vægt på, at <***> ifølge journalen siden den 16. februar 1993 havde været patient hos læge <***>. Ifølge aftale med distriktssygeplejen gav læge <***> med jævne mellemrum <***> indsprøjtning af depotnervemedicin (Trilafon dekaonat), senest den 7. december 1998.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af udskrivningsbrev af 16. april 1997 fra psykiatrisk afdeling, <***>, til læge <***> fremgår, at <***> ved indlæggelsen fandtes stemningsmæssigt neutral, men havde paranoide forestillinger og hallucinationer. Diagnosen ved udskrivelsen var paranoid skizofreni.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at læge<***> i sin udtalelse har anført, at han var i besiddelse af ambulatorienotater fra psykiatrisk afdeling, <***>. Det fremgår af disse notater, at <***> led af hyppige hallucinationer og blev behandlet medicinsk under diagnosen paranoid skizofreni, senest ved en indsprøjtning af Trilafon dekaonat den 11. januar 1999.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet ikke grundlag for at kritisere læge <***> for de forhold, han har anført i erklæringen af 14. januar 1999, idet den diagnose, han dér har anført, er i overensstemmelse med den af psykiatrisk afdeling stillede diagnose, som han ikke havde anledning til at betvivle, og idet han må anses for velorienteret om <***>s sygdomsforløb dels ved erfaring i egen praksis, dels på baggrund af ambulatorienotater og udskrivningsbreve fra psykiatrisk afdeling, <***>.

Nævnet kan oplyse, at en læge ifølge bestemmelser fastsat i henhold til lov om social service er forpligtet til at underrette kommunen, når han i sin virksomhed bliver bekendt med forhold for børn eller unge under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

For så vidt angår klagen over de oplysninger, læge <***> den 4. juni 1999 telefonisk meddelte gynækologisk ambulatorium, <***>, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fra ambulatoriet fremgår, at lægen få dage tidligere havde haft kontakt til <***>.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge <***> ifølge dennes journal senest havde set <***> i sin konsultation den 3. maj 1999. Denne konsultation vedrørte ikke <***>s psykiatriske sygdom.

Videre har nævnet lagt vægt på, at læge <***> i sin udtalelse har anført, at han ikke havde personlig kontakt til <***>. Baggrunden for den telefoniske kontakt til ambulatoriet var ifølge læge <***>, at han havde haft flere telefonkontakter fra hjemmesygeplejen i <***> Kommune, der havde beskrevet, at <***> virkede forpint, og at de flere gange var blevet afvist eller ikke lukket ind, når de havde henvendt sig på hendes bopæl.

Nævnet finder det herefter ikke godtgjort, at læge <***> under telefonsamtalen oplyste, at han få dage tidligere havde haft kontakt til <***>, selv om dette er noteret i journalen fra gynækologisk ambulatorium, <***>.

Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fra psykiatrisk ambulatorium, <***>, den 9. marts 1999 fremgår, at <***> ved et hjemmebesøg følte, at hun havde det bedre og ikke var så generet af stemmer (hallucinationer). Ifølge journalen fik distriktssygeplejen herefter ikke længere adgang til <***>s hjem.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at det af journalen fra gynækologisk ambulatorium, <***>, den 24. marts 1999 fremgår, at <***> ikke virkede aktuelt skizofren.

Nævnet kan oplyse, at paranoid skizofreni er en kronisk psykiatrisk sygdom, der kan have en række forskellige og vekslende fremtrædelsesformer. Sygdomsforløbet er stærkt varierende fra patient til patient. Endvidere kan den enkelte patients sygdomsintensitet variere fra stort set symptomfrihed til dybt psykotiske episoder med indbildt oplevelse af at se og høre ting (hallucinationer). Graviditet er en tilstand, der er kendt for at kunne have betydelig indflydelse på en række kroniske sygdomme i såvel positiv som negativ retning. Bedring af en psykiatrisk lidelse under graviditet ændrer ikke ved rigtigheden af den stillede diagnose og kan ikke tages til indtægt for varig bedring.

I betragtning af at distriktssygeplejen flere gange havde meddelt til læge <***>, at <***> nægtede sygeplejerskerne adgang til sin bopæl, og at det heraf kan udledes, at <***> ikke længere fik sine indsprøjtninger af nervemedicin, finder Patientklagenævnet det herefter ikke kritisabelt, at læge <***> den 4. juni 1999 meddelte gynækologisk ambulatorium, <***>, at <***> formentlig var svært psykotisk, også selv om han ikke selv havde haft kontakt til <***>.