Klage over, at brud på højre hæl blev overset

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin beskrivelse af røntgenbillederne af <***> den 17. juli 1998 på billeddiagnostisk afdeling, <***>.

Adminstrerende overlæge<***>, overlæge <***> og overlæge<***> har ikke overtrådt læge-loven ved deres behandling af <***> den 16. og den 17. juli 1998 på ortopædkirurgisk afdeling, <***>.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 17 juli 1998 ved røntgenkonference på <***>afdeling, <***>.

<***> faldt den 16. juli 1998 og henvendte sig på skadestuen, <***>, da hun ikke kunne gå eller støtte på benet. På skadestuen blev hun undersøgt af vikar for reservelæge stud.med. <***>. En røntgenoptagelse viste efter <***>opfattelse intet brud.

Stud. med. <***> diagnose var slag mod benet (contusio cruris). Som behandling blev der medgivet to krykkestokke samt tilbudt transport i kørestol. <***> blev endvidere anbefalet at søge læge, såfremt tilstanden blev forværret.

Der blev afholdt røntgenkonference den 17. juli 1998, hvor man ikke konstaterede noget brud.

I tiden frem til den 11. september 1998 blev <***> behandlet med støttebind og tapening af egen læge. Ved konsultationen den 11. september 1998, blev der klaget over fortsatte smerter i højre fod, ømhed på hælbenets bagkant og bag sener. Der blev henvist til undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling på <***>.

Den 15. september 1998 blev <***> undersøgt af en reservelæge på ortopædkirurgisk ambulatorium. Reservelægen fandt ømhed langs sider og bagkant af hælbenet.
Et røntgenbillede viste et splintret brud af hælbenet, der gik ind i ledfladen til rullebenet (tallus).
Der blev konfereret med en overlæge, der konkluderede, at den eneste behandling var aflastning og smertebehandling.

Den 4. december 1998 blev <***> igen undersøgt på ortopædkirurgisk ambulatorium. Efter revurdering af røntgenbilleder, blev det oplyst, at der ikke var mulighed for at bedre tilstanden ved en operation.

Ved en undersøgelse den 26. marts 1999 på en privatklinik fik <***> oplyst, at den eneste kirurgiske mulighed var en stivgørelse af leddet mellem hælben og rulleben.

Der er klaget over, at det ikke på skadestuen, <***>, blev konstateret, at <***> havde et brud på højre hæl.

For så vidt angår behandlingen af <***> på skadestuen den 16. juli 1998, finder Patientklagenævnet, at overlæge <***> og overlæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnet har lagt vægt på, at der ved undersøgelse af <***> på skadestuen blev fundet et 5 cm x 5 cm stor blålig hævelse ca. 2/3 oppe på højre underben. Der var ingen tegn på brud. Der blev fundet lidt ømhed svarende til den ydre ankelkno, men ingen ømhed over ankelens ledbånd. Der var ingen side eller skuffeløshed , normal følesans og gode pulsforhold. Et røntgenbillede af højre underben og fodled viste ingen brud.

Det er nævnets vurdering, at der ikke var grundlag for kritik af undersøgelsen af <***> , da det af skadejournalen fremgår, at der blev foretaget relevante undersøgelser.

Videre har nævnet lagt vægt på, at der på afdelingen foreligger en instruks for medicinsk studerende, der arbejder som lægevikar på ortopædkirurgisk afdeling, <***>.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at vagtbærende overlæge den pågældende dag var overlæge <***>. Overlægen blev ikke kontaktet og var således ikke tilstede ved behandlingen af <***> .

Nævnet finder, at instruksen for og tilsynet med de lægestuderende på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, er relevant og tilstrækkelig.

Vedrørende røntgenkonferencen den 17. juli 1998, finder nævnet, at overlæge <***>, billeddiagnostisk afdeling, ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet finder, at overlæge <***> og overlæge <***>, begge ortopædkirurgisk afdeling, ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med røntgenkonferencen.

Nævnet har lagt vægt på, at overlæge <***>, billeddiagnostisk afdeling, <***>, deltog i røntgenkonferencen den 17. juli 1998, hvor den radiologiske bedømmelse af billederne fandt sted. Efterfølgende beskrev overlægen røntgenbillederne fra den 16. juli 1998. Røntgenundersøgelsen viste ifølge denne ingen brud.

Det er nævnets opfattelse, at sideoptagelsen af ankelleddet viser foden i en voldsom spidsfodstilling, som vanskeliggør bedømmelsen specielt af fodroden. Undersøgelsen viser intet abnormt svarende til selve ankelleddet, men på trods af den lidt ureglementerede stilling af foden viser alle 3 optagelser en ejendommelig relation mellem rullebenet og hælbenet, som om rullebenet er forskudt lidt opad og udad i forhold til hælbenet og på i hvert fald en enkelt optagelse er der en opklaret linie fortil i hælbenet, som repræsenterer et brud.

Nævnet finder, at overlæge <***> ikke har levet op til den almindelige anerkendte faglige standard. Selvom der ikke specielt var bedt om optagelse med henblik på brud i fodroden burde de ovenfor omtalte fund have givet anledning til, at der blev taget supplerende optagelser med henblik på forholdene der. Det er nævnets opfattelse, at en ren sideoptagelse af ankelled og hælben formentlig ville have vist selve bruddet tydeligt.

Videre har nævnet lagt vægt på, at overlæge <***> deltog i røntgenkonferencen den 17. juli 1998, og at han var den ældste ansvarlige ortopædkirurg på røntgenkonferencen.

Nævnet finder, at overlæge <***> og overlæge <***> ikke kan kritiseres for at have overset bruddet, da bruddet er sjældent og yderst vanskeligt at erkende på optagelserne, hvorfor det for en ortopædkirurg er vanskeligt at erkende det på de foreliggende film.