Klage over punktering af protese i forbindelse med drænering af væskeansamling
Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af den 23. december 1999 på .På grund af medfødt manglende udvikling af venstre bryst fik på klinik for plastik-kirurgi og brandsårsbehandling, s den 8. december 1999 indlagt en saltvandsprotese (200 ml.)
Sagsnummer:
0017118
Offentliggørelsesdato:
søndag den 1. august 2004
Speciale:
Plastikkirurgi
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Afdelingslæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 23. december 1999 på <****>.
På grund af medfødt manglende udvikling af venstre bryst fik <****> på klinik for plastik-kirurgi og brandsårsbehandling, <****>s den 8. december 1999 indlagt en saltvandsprotese (200 ml.)
Operationen og forløbet umiddelbart efter operationen var uden komplikationer, og blev udskrevet den 10. december 1999 med besked om, at stingene skulle fjernes hos egen læge 14 dage senere. Dette skete den 20. december 1999. På grund af hævelse, ømhed og rødme af brystet blev via egen læge henvist til klinik for plastikkirurgi og brandsårsbehandling, , hvor den 23. december 1999 blev undersøgt af afdelingslæge .
Afdelingslæge fandt rødme af huden over brystet nedadtil, men ingen væsentlig ømhed. Afdelingslæge mente, det drejede sig om en væskeansamling omkring den indlagte protese, forsøgte at fjerne denne væske ved indstik af venekanyle. Ved denne procedure punkteredes saltvandsprotesen, og måtte på et senere tidspunkt have indlagt en ny protese.
Der er klaget over, at afdelingslæge i forbindelse med drænering af s venstre bryst beskadigede den indlagte protese.
Nævnet har lagt vægt på, at afdelingslæge ved dræneringen af s bryst anvendte en spidskanyle.
Nævnet kan oplyse, at der ved behov for udtømning af væskeansamlinger omkring saltvands-proteser bør anvendes en stump kanyle, eksempelvis en fedtsugningskanyle, idet risikoen for punktur af protesen er for stor ved anvendelse af en spids kanyle.
På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 23. december 1999 på klinik for plastikkirurgi og brandsårsbehandling, .