Klage over forhaling i 6 måneder

Praktiserende læge <****> har overtrådt lægelovens § 6, jf. § 8, stk. 1, ved at have forhalet afgivelsen af sin helbredserklæring vedrørende <****>.

Kommune anmodede den 19. august 1998 praktiserende læge om en generel helbredserklæring vedrørende til brug for afklaring af revalideringsberettigelse og sygedagpengeopfølgning. Kommunen valgte på grund af manglende svar at indhente de fornødne lægelige oplysninger andetsteds fra.

Læge har i sin udtalelse oplyst, at han undersøgte den 9. september 1998, og at han primært henvendte sig om rygproblemer, siden om maveproblemer, og senere på grund af psykiske problemer med depressive forstemninger.

Lægen henviste til , og han afventede en erklæring fra , hvilket forvaltningen blev orienteret om telefonisk den 28. oktober 1998. Det blev ifølge udtalelsen fra kommunen samtidig aftalt, at erklæringen skulle fremsendes til kommunen umiddelbart efter kontrol i december 1998. Herefter gik sagen ifølge lægen i stå, fordi udeblev fra ambulante kontroller på sygehuset, senest ved meddelelse fra sygehuset den 4. februar 1999. Ifølge kommunens oplysninger lovede lægen den 11. januar 1999 telefonisk at fremsende erklæringen snarest.

Efterfølgende henvendte sig til læge igen og fik en henvisning til psykiatrisk bistand. Ifølge lægen var i maj 1999 stadig i psykiatrisk behandling, hvorfor en generel helbredserklæring på det tidspunkt fortsat ville være meget mangelfuld.

Sundhedsstyrelsen indberettede sagen til Patientklagenævnet.

Nævnet kan oplyse, at det af lægelovens § 8, stk. 3, fremgår, at en læge er forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed i det efter øjemedet fornødne omfang at afgive attest til offentlig brug om de lægelige iagttagelser, som han er i stand til at meddele oplysning om, vedrørende en af ham undersøgt eller behandlet person, der søger eller oppebærer pension eller anden offentlig hjælp.

Den forpligtelse omfatter ikke anmodninger fra sociale myndigheder vedrørende generelle helbredserklæringer, såfremt udfærdigelsen heraf ikke kan ske på baggrund af de oplysninger, som lægen allerede har om den pågældende. Lægen må imidlertid, i tilfælde af at lægen ikke ønsker eller har mulighed for fremskaffe de fornødne supplerende oplysninger om sin patient og afgive attest herom, meddele den rekvirerende offentlige myndighed dette snarest muligt efter at have modtaget amnodningen.

Nævnet kan videre oplyse, at en erklærings udfærdigelse ikke unødigt må forhales.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at praktiserende læge accepterede at udfærdige helbredserklæringen.

Nævnet har videre lagt vægt på, at Kommune har oplyst, at de rykkede skriftligt for svar den 24. og 30. september, den 9. december 1998, den 25. januar, den 1., 8., 15. og 22. februar samt den 2. og 8. marts 1999

Patientklagenævnet finder herefter, at læge unødigt har forhalet erklæringen udstedelse, idet erklæringen efter over 6 måneder fortsat ikke var udfærdiget.