Klage over behandling og information i forbindelse med kræft

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> fra den 16. december 1998 til den 17. maj 1999 på parenkymkirurgisk afdeling, <***>.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <***> fra den 16. december 1998 til den 6. januar 1999 samt den 17. maj 1999 på parenkymkirurgisk afdeling, <***>.

<***> blev i 1992 opereret for kræft i livmoderen.

Efter at hendes egen læge havde konstateret en svulst i endetarmen, blev hun den 4. december 1998 undersøgt af overlæge <***> i parenkymkirurgisk ambulatorium, <***>. Vævsprøve fra svulsten viste kræftforandringer, formentlig af samme type som den fjernede livmodersvulst.

Den 15. december 1998 fjernede overlæge <***> den øverste del af endetarmen samt den nederste S-formede del af tyktarmen. Desuden fjernede han et stykke tarm ved overgangen mellem tynd- og tyktarm.

<***> blev udskrevet den 20. december 1998. I den forbindelse oplyste <***>, at hun havde gjort op med sig selv, at hun ikke ønskede kemoterapi.

Kort tid efter operationen opstod der rygsmerter. På den baggrund henviste egen læge igen <***> til undersøgelse i parenkymkirurgisk ambulatorium den 8. april 1999, og overlæge <***> fandt grundlag for udredning af disse tilstande ved røntgenundersøgelse af bækken og lændehvirvelsøjlen samt knogleskintigrafi. Knogleskintigrafien viste ingen unormale forhold, men røntgen af lændehvirvelsøjlen viste skæv hvirvelsøjle (skoliose) og betydelig glidning af ryghvirvler mellem lændehvirvel nummer 4 og 5 samt kileformdannelse ved overgangen mellem bryst- og lændedelen af hvirvlen (Scheuermanns-forandringer).

<***> blev den 28. april 1999 af overlæge <***> informeret om, at forandringerne umiddelbart kunne forklare hendes ryggener, og at hun derfor ville blive henvist til behandling på reumatologisk afdeling. På grund af meget lav blodprocent blev <***> samme dag indlagt på parenkymkirurgisk afdeling med henblik på transfusion.

Den 29. april 1999 blev der gennemført kikkertundersøgelse af mavesækken, som viste normale forhold

Ultralydskanning af bughulen den 4. maj 1999 gav mistanke om forstørrede lymfeknuder langs blodkarrene på bugvæggens bagvæg. CT-skanning den 5. maj 1999 viste tydeligt forstørrede lymfeknuder på bughulens bagvæg. Den 7. maj 1999 blev der på røntgenafdelingen foretaget finnålsprøve af en af disse lymfeknuder. Undersøgelse af celler, der var udhentet ved finnålsprøven, viste atypiske celler, som kunne mistænkes at være kræftceller.

Den 11. maj 1999 blev <***> informeret om, at blodmanglen sandsynligvis skyldtes forbrug af midler mod smerter i bevægeapparatet, men at det også kunne skyldes, at hendes kræft havde bredt sig.

Den 17. maj 1999 blev <***> af overlæge <***> informeret om, at vævsprøver fra lymfeknuder på bughulens bagvæg havde vist celleforandringer, som kunne tyde på spredning fra den oprindelige underlivskræft. Der var ikke umiddelbart mulighed for kirurgisk behandling, men <***> ønskede under ingen omstændigheder kemoterapi.

Den 3. juni 1999 blev <***> indlagt på parenkymkirurgisk afdeling. Den 4. juni 1999 havde overlæge <***> en samtale med <***> og hendes ægtefælle. overlæge <***> gentog den information, han gav <***> den 17. maj 1999, og ægteparret gav under samtalen udtryk for, at de havde fået det indtryk, at det var usikkert, om det drejede sig om kræft. Overlæge <***> oplyste til ægtefællen, at forløbet nu overvejende sandsynligt tydede på, at det drejede sig om et tilbagefald af kræften, og at smerterne muligvis skyldtes påvirkning af nerverne, og at dette kunne afklares ved den planlagte CT-skanning. Hvis dette var tilfældet, var det muligt at give lindrende strålebehandling, men der var ingen mulighed for kirurgisk behandling. <***> gentog, at hun under ingen omstændigheder ønskede kemoterapi.

Den 23. juni 1999 noterede overlæge <***> i journalen, at <***> efter samråd med familien nu var indstillet på kemoterapi.

Overlæge <***> drøftede den 25. juni 1999 <***> med onkologisk afdeling, <***>, med henblik på, om der kunne tilbydes kemoterapi. Den 2. juli 1999 meddelte <***>, at man ikke havde flere behandlingsmuligheder.

<***> sløjede af og døde den 9. juli 1999.

Der er klaget over, at overlæge <***> ikke foranledigede tilstrækkelige undersøgelser af <***>s rygsmerter. Der er endvidere klaget over, at overlæge <***> ikke informerede <***> tilstrækkeligt om hendes sygdom og mulighederne for behandling med kemoterapi, samt at han ikke tog nærmeste pårørende med på råd vedrørende behandling med kemoterapi, i forbindelse med at der den 17. maj 1999 kom oplysninger om celleforandringer.

Patientklagenævnet finder, at overlæge <***> foranledigede tilstrækkelige undersøgelser af <***>s rygsmerter fra den 16. december 1998 til den 17. maj 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> fandtes velbefindende den 6. januar 1999. Der foretages først genhenvisning på grund af smerterne i april 1999.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overlæge <***> den 8. april 1999 henviste <***> til røntgen og knogleskintigrafi, der viste slidgigt, men ikke kræft. Smerterne blev derefter undersøgt med CT-skanning den 5. maj og biopsi af lymfeknuder den 7. maj 1999.

Patientklagenævnet finder, at overlæge <***> informerede <***> tilstrækkeligt fra den 16. december 1998 til den 6. januar 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge <***> før operationen informerede <***> om kræftdiagnosen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det at det af journalen fremgår, at <***> den 17. december 1998 blev informeret om, at man først kunne tage stilling til eventuelt tilbud om kemoterapi, når resultatet af vævsundersøgelsen af det fjernede svulstvæv forelå.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at <***> ved ambulant kontrol den 6. januar 1999 af overlæge <***> blev informeret om, at vævsundersøgelsen viste, at det drejede sig om tilbagefald af underlivskræften, men at alt svulstvæv skulle være fjernet ved den seneste operation.

Patientklagenævnet finder, at det ikke er kritisabelt, at overlæge <***> ikke tog <***>s nærmeste med på råd i forbindelse med informationen den 17. maj 1999, idet det findes at være <***>s eget valg, om de pårørende skulle medinddrages i beslutningsprocessen vedrørende kemoterapi.

Nævnet bemærker, at de behandlende læger ifølge lov om patienters retsstilling § 7, stk. 1 alene har pligt til at informere den voksne habile patient. Der er således ikke pligt til at informere en patients pårørende.