Klage over vagtlæges telefoniske konsultation vedrørende en patient med mavesmerter

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin telefonkonsultation med <***> den 8. januar 2000.

Den 8. januar 2000 kontaktede <***> på vegne af <***> lægevagten, hvor han talte med vagtlæge <***>, som af tidligere optegnelser i lægevagtsystemet erfarede, at der havde været en lang række henvendelser, som vedrørte <***>.

<***> oplyste vagtlæge <***>, at <***> havde mavesmerter, og at det var den samme slags smerter som tidligere. Vagtlæge <***> spurgte desuden, om <***> havde feber, hvilket blev besvaret benægtende, og han forstod endvidere, at <***> ikke var sengeliggende.

Vagtlæge <***> fortalte herefter <***>, at <***> gennem de seneste 9 måneder havde haft 61 henvendelser til lægevagten, hvoraf mange drejede sig om de samme symptomer. Vagtlæge <***> henviste derpå <***> til egen læge for videre udredning. Ifølge klagen afsluttede vagtlæge <***> herefter samtalen, uden at <***> nåede at fortælle, hvad <***> fejlede.

Af udskrift fra vagtlægesystemet fremgår, at læge <***> havde noteret: "mavesm. afvises".

Senere samme aften henvendte <***> sig til skadestuen, <***>, hvor det ved undersøgelsen blev konstateret, at hun allerede var under udredning for en nyrelidelse. Ved undersøgelsen blev der ikke fundet grundlag for indlæggelse eller behandling, men der blev tilrådet fortsat udredning.

Ved midnat kontaktede <***> på ny lægevagten, hvorefter <***> blev undersøgt i hjemmet af en anden vagtlæge. Af vagtlægenotatet fra denne læge fremgår det, at <***> havde haft lette sviende og diffuse smerter midt i maven, der havde varet i 10 timer. Desuden havde hun tendens til en hyppig, lidt sviende, vandladning samt ondt i begge nyreloger. <***> havde taget 3 Pamoltabletter uden effekt, og temperaturen var 38,5o C. Lægen fandt endvidere objektivt tilstanden upåvirket, men med let diffus ømhed i øverste del af maven uden såkaldt slipømhed, let ømhed i begge nyreloger og urinen "blank" ved undersøgelse med stix. På grundlag af undersøgelsen iværksatte lægen behandling med Sulfamedizol 2 g på mistanke om urinvejsinfektion, og <***> blev advaret om symptomer på blindtarmsbetændelse. Af en udtalelse fra lægen fremgår, at lægen fandt, at det var et lidt underligt sygdomsbillede, som ikke passede ordentligt med noget kendt sygdomsbillede.

Der er klaget over, at vagtlæge <***> ikke foranledigede en nærmere undersøgelse af <***>, da hun kontaktede lægevagten.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af, at vagtlæge <***> ikke foranledigede en nærmere undersøgelse af <***>, men henviste <***> til nærmere udredning hos egen læge.

Nævnet har lagt vægt på, at vagtlæge <***> i vagtlægejournalen noterede, at henvendelsen fra <***> på vegne af <***> var foranlediget af mavesmerter, og at <***> ifølge sin udtalelse havde sikret sig, at der ikke var tale om nytilkomne mavesmerter, men om mavesmerter, der havde stået på i meget lang tid.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der var talrige forudgående kontakter til lægevagten, hvorfor nævnet finder, at det var relevant, at vagtlæge <***> henviste <***> til egen læge for videre udredning.

Nævnet finder, at læge <***> levede op til almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin telefoniske konsultation med <***> den 8. januar 2000.