Klage over laserbehandling af rynker ved mundvig og over mangelfuld information
Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 4. januar 1999 på <***>, <***>.Overlæge <***> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <***> i perioden fra den 4. august 1999 til den 11. januar 2000 på <***>, <***>.
Sagsnummer:
0017806
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 19. juli 2000
Juridisk tema:
Information og samtykke
Speciale:
Hud- og kønssygdomme
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 4. januar 1999 på <***>, <***>.
Overlæge <***> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <***> i perioden fra den 4. august 1999 til den 11. januar 2000 på <***>, <***>.
Den 4. august 1998 havde <***> henvendt sig på <***> for at få information om behandling af rynker ved venstre mundvig. <***> havde først haft en samtale med en specialuddannet operationssygeplejerske og derefter en samtale med overlæge <***>, som orienterede om behandlingsmulighederne i form af laserbehandling og forskellige udfyldningsmaterialer. <***> havde fået udleveret informationsmateriale, og overlæge <***> havde informeret om laserbehandlingens virkning og bivirkninger samt mulige komplikationer.
<***> havde herefter besluttet sig for laserbehandling, som blev foretaget den 4. januar 1999. De behandlede områder blev dækket med en kunstig overhud til beskyttelse af hudoverfladen, og da denne kunstige hudoverflade den 11. januar 1999 blev fjernet, var huden helet op uden tegn på betændelse. <***> blev herefter orienteret om den nødvendige hudpleje.
Den 12. februar 1999 kom hun til afsluttende kontrol, hvor der var enighed om, at resultatet var godt.
Den 20. april 1999 var <***> til en ekstra kontrolundersøgelse, hvor det blev aftalt, at det endelige resultat skulle vurderes 6 måneder efter operationen.
I de følgende måneder optrådte der gener i form af sårdannelser ved begge mundvige, og <***> fandt heller ikke, at det kosmetiske resultat var som forventet. <***> udviklede en behandlingskrævende depression, hvorunder hun fik et vægttab på 4-5 kg. Ved en konsultation den 26. maj 1999 hos overlæge <***> var der enighed om, at vægttabet kunne have indflydelse på det kosmetiske resultat. <***> blev herefter tilbudt en fornyet konsultation ved behov.
Der er klaget over den laserbehandling, som <***> den 4. januar 1999 modtog af overlæge <***>.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, som <***> modtog af overlæge <***>.
Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at det umiddelbare forløb efter indgrebet havde været tilfredsstillende og uden infektioner. At der efter de første uger indtraf sårdannelser, finder nævnet må anses for at være revnedannelser i mundvigene, hvilket ikke er et ualmindeligt fænomen, så længe dannelsen af den nye hud ikke er tilendebragt.
Herefter finder Patientklagenævnet, at det kosmetiske resultat også på længere sigt må anses for tilfredsstillende, selvom et relativt stort vægttab i efterforløbet vanskeliggør vurderingen heraf. Den lille indtrækning, som er opstået efter indgrebet, finder nævnet er en almindelig komplikation til den givne laserbehandling, der ikke kan anses for at skyldes manglende omhu eller samvittighedsfuldhed fra overlæge <***>s side.
Efter en samlet vurdering finder Patientklagenævnet således ikke grundlag for at kritisere den behandling, som <***> modtog af overlæge <***>.
Der er tillige klaget over den information, som <***> modtog af overlæge <***> forud for indgrebet.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den information, som <***> modtog af overlæge <***>.
Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at <***> havde to længerevarende konsultationer med henholdsvis en specialuddannet sygeplejerske og med overlæge <***>, hvor hun blev informeret om behandlingsmuligheder og fik udleveret pjecer og oplysningssedler, hvor behandlingernes akutte forløb er beskrevet.
Patientklagenævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der i det skrevne oplysningsmateriale, som <***> fik udleveret, havde været et særskilt afsnit om behandlingens langtidsvirkninger.