Klage over placering af proteser

Speciallæge i plastikkirurgi <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> i perioden fra den 24. august til den 14. september 1999.

fik den 24. august 1999 ved speciallæge i plastikkirurgi , indlagt saltvandsimplantater gennem armhulen på begge bryster. var efterfølgende til kontrol i 1. og 4. uge efter operationen. Efter den sidste kontrol den 14. september 1999 ændrede formen på brysterne sig til det uacceptable, idet implantaterne bevægede sig opad.

Den 2. december 1999 blev reopereret ved speciallæge i plastikkirurgi . Ved operationen vurderede speciallæge , at speciallæge havde indlagt 275 cc implantater + 30 ml saltvand, og at der ikke var lavet en ”lomme” under det oprindelige bryst. Desuden vurderede speciallæge , at implantaterne kun delvist var lagt ind bag brystmusklen, hvorfor implantaterne var beliggende alt for højt, med selve brystvævet nedenunder implantaterne.

Der er klaget over, at speciallæge ikke indlagde implantater på 300 ml, men derimod på 275 ml, samt at speciallæge ikke lavede en lomme til implantaterne under brysterne, og kun delvist lagde implantaterne ind bag brystmuskulaturen.

Der er endvidere klaget over, at speciallæge ikke instruerede om at bruge gjord eller elastik i perioden efter operationen.

Nævnet kan oplyse, at implantater ved brystforstørrende operationer kan placeres mellem brystkirtlen og muskulaturen eller mellem muskulaturen og ribbenene. Ved placering mellem muskulaturen og ribbenene løsnes oftest den nederste del af den store brystmuskels fæste (musc. pectoralis major) mod bryst- og ribben, således at der dannes et hulrum til protesen.

Nævnet kan endvidere oplyse, at der ved brug af proteser, der skal påfyldes saltvand, kan anvendes en let overfyldning, for at undgå rynkedannelse i proteserne. Når der anvendes proteser med glat overflade, er det væsentligt at brystet ikke ”fikseres” med en forbinding, som fastholder protesen. Protesen skal tværtimod have mulighed for at ”flyde” i det af kirurgen tildannede hulrum, hvorfor patienten tilskyndes til at massere brystet. Herved sker forebyggelse mod kapselskrumpning (skrumpende arvæv omkring protesen).

Endelig kan nævnet oplyse, at der ikke i videnskabelige undersøgelser findes holdepunkter for, at det er nødvendigt at anvende bandagering eller af brystholder i forløbet efter en operation som den aktuelle.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at speciallæge ved operationen 24. august 1999 anvendte glatte proteser af størrelsen 275 ml, og at proteserne blev fyldt med saltvand til henholdsvis 300 og 310 ml.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at speciallæge via snit i højre og venstre armhule placerede proteserne mellem muskulaturen og ribbenene, samt at han i denne forbindelse løsnede fæstet for den store brystmuskel.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der ved kontroller den 25. august og den 1. og 14. september 1999 fandtes tilfredsstillende forhold. Det er således noteret, at masserede sine bryster, at begge proteser var meget bevægelige og at det kosmetiske resultatet var flot.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere, den behandling modtog af speciallæge i perioden fra den 24. august til den 14. september 1999, herunder at speciallægen ikke instruerede i brug af gjord eller elastik i perioden efter operationen.