Klage over manglende tandretning
Specialtandlæge <***> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <***> den 24. februar 1998 i <***> Kommunale Tandpleje.
Sagsnummer:
0018225
Offentliggørelsesdato:
lørdag den 19. august 2000
Faggruppe:
Tandlæger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Specialtandlæge <***> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <***> den 24. februar 1998 i <***> Kommunale Tandpleje.
Den 19. februar 1997 var <***> blevet undersøgt af specialtandlæge <***> med henblik på tandreguleringsbehandling. Specialtandllæge <***> havde noteret i journalen, at det skulle observeres, hvordan trangstillingen på fortænderne i overkæben udviklede sig fremover.
Den 22. april 1997 var der blevet taget aftryk til studiemodeller.
Den 24. februar 1998 blev <***> igen undersøgt af specialtandlæge <***>. Det blev journalført, at sammenbidsforholdene (okklusionen) var uændret, men at der var et kosmetisk problem.
Den 30. april 1998 blev <***> af <***> Kommunale Tandpleje orienteret om, at de ikke kunne tilbyde behandling af hans tandstillingsfejl
Der er klaget over, at specialtandlæge <***> ved undersøgelsen den 24. februar 1998 vurderede, at der ikke var indikation for tandregulering i kommunalt regi.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, som <***> modtog af specialtandlæge <***>.
Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at studiemodellerne fra den 22. april 1997 kun viser en let trangstilling i overkæben, og at der ikke er påbidning af tandkød ved sammenbid.
Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det ifølge Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 493 af 8. juni 1994 med bilag om ?Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer?, afsnit III, fremgår, at der skal være tale om ?udpræget trangstilling, især af overkæbens fortænder og hjørnetænder? for, at der er indikation for tandregulering i kommunalt regi.
Endvidere finder Patientklagenævnet, at røntgenbilledet fra den 26. juni 1998 ikke giver grundlag for en formodning om en ugunstig kæbevækst, som ville kunne forværre tilstanden, og bidforholdene måtte derfor anses for stabile.
På denne baggrund finder nævnet ikke, at der var en sådan risiko for senskader, som kunne begrunde tandregulering.
Efter en samlet vurdering finder Patientklagenævnet således ikke anledning til at kritisere, at specialtandlæge <***> ikke fandt indikation for at tilbyde tandregulering i kommunalt regi.