Klage over at operation ikke afhjalp gener og beskadigede en nerve

Overtandlæge og overtandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med deres behandling af i perioden fra den 29. oktober til den 1. december 1997 på .

Sagsnummer:

0019102

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 12. december 2002

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Overtandlæge <****> og overtandlæge <****> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med deres behandling af <****> i perioden fra den 29. oktober til den 1. december 1997 på <****>.

Den 31. maj 1996 blev henvist til af en specialtandlæge med henblik på behandling af underbid, idet hun gennem flere år havde haft tiltagende gener fra tyggemuskler og kæbeled.

Den 14. juni 1996 blev undersøgt af denne specialtandlæge og overtandlæge Sygehus. Der blev fundet indikation for, at der først skulle laves en tandreguleringsbehandling, derefter operation på kæberne og afsluttes med en opfølgende tandreguleringsbehandling.

Den 29. oktober 1997 var der forunderundersøgelse på med henblik på kæbeoperationen. Overtandlæge orienterede om, at der var en risiko for føleforstyrrelser i læberne efter operationen.

Den 25. november 1997 blev opereret på , således at overtandlæge udførte operationen på overkæben, mens overtandlæge udførte operationen på underkæben. I forbindelse med sidstnævnte operation blev følenerven til venstre side af underkæben revet over.

Den 1. december 1997 blev udskrevet, og overtandlæge orienterede ifølge journalen om nerveskaden.

Den 18. februar 1998 var der kontrol på . Resultatet var kosmetisk tilfredsstillende, men der var ingen følelse i underkæben i venstre side.

Den 22. januar 1999 var der afsluttende kontrol på Sygehus. Der var nedsat følelse i højre side af underkæben fra hjørnetanden og bagud, mens der ikke var følelse i hele venstre side. Sammenbiddet var mangelfuldt, men der var fortsat tandreguleringsbehandling hos specialtandlægen. Der var også smerter fra venstre kæbeledsregion.

Der er klaget over, at operationen den 25. november 1997 ikke blev udført korrekt, idet der blev beskadiget en nerve under indgrebet, og at indgrebet ikke afhjalp de daværende gener.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at ved første konsultation den 14. juni 1996 led af jævnlig hovedpine og nakkesmerter, havde knækken i begge kæbeled med tilfælde af låsning samt forkert sammenbid (malokklusion) med afvigelse i alle 3 planer, specielt åbent bid, som følge af ekstrem vækstbetinget kæbedeformitet. Situationen var yderligere vanskeliggjort ved mangel af tænderne 6+6 (første store kindtand i overkæben i højre og venstre side) og 6-6 (første store kindtand i underkæben i højre og venstre side) og tandvandringer.

Det er nævnets opfattelse, at den kombinerede ortodontisk-kirurgiske behandling var vel indiceret, og med den foreliggende dokumentation var den også omhyggeligt planlagt.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selve operationen den 25. november 1997, hvor der blev beskadiget en nerve under indgrebet, hvorved venstre side af underlæben blev følelsesløs.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ved forundersøgelsen på den 29. oktober 1997 blev informeret om risikoen for føleforstyrrelser som komplikation til den planlagte operation.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det under operationen den 25. november 1997 viste sig, at de anatomiske forhold var komplicerede, hvilket betingede den opståede skade på underkæbens, tændernes og underlæbens følenerve i venstre side.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at skaden blev erkendt og beskrevet (kontinuitetsbrud), og nerveenderne blev lagt på en måde, så spontan heling ville give en god chance for, at en del af følelsen ville komme igen.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for kritik af selve operationen. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om overtandlæge ved præsentationen af den samlede behandlingsplan den 14. juni 1996 havde anført i journalen, at der var givet information om de risici, der var forbundet med behandlingen.

Patientklagenævnet lægger til grund, at tandreguleringsbehandlingen ikke er afsluttet, hvorfor nævnet ikke for nuværende kan tage stilling til klagen over utilfredsstillende sammenbid.

Samlet finder Patientklagenævnet på baggrund af ovennævnte ikke anledning til at kritisere overtandlægerne og I for deres behandling af i perioden fra den 29. oktober til den 1. december 1997, idet det er nævnets opfattelse at behandlingen var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.