Klage over manglende erkendelse af underkropsstilling

Jordemoder 3 har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> i forbindelse med en jordemoderundersøgelse den 10. januar 2000 på <****>.

Jordemoder 1, jordemoder 2 og jordemoder 3 har ikke overtrådt lov om jordemødre ved deres behandling af <****> i forbindelse med hendes nedkomst den 2. juni 2000 på fødeafdelingen på <****>.

var 26 år, andengangsfødende og i uge 15, da hun den 10. januar 2000 var til den første jordemoderundersøgelsen hos jordemoder 3, som fandt, at havde en del problemer med ischiasnerven.

Den 3. april 2000 blev sygemeldt på grund af bækkenløsning.

Den 1. juni 2000, da var i uge 36 blev hun bragt til fødeafdelingen på på grund af vandafgang. Jordemoder 1 fandt ved sin undersøgelse fosteret i længdeleje med hovedet højt bevægeligt. blev indlagt på fødeafdelingen, hvor jordemoder 2 den 2. juni 2000 kl. 00.35 konstaterede, at fosteret fortsat lå i længdeleje med hovedet fast i bækkenindgangen.

I tidsrummet mellem kl. 00.40 og kl. 1.05 den 2. juni 2000 blev tilset af en jordemoder, som påsatte overvågning med CTG (apparat der samtidig registrerer fostrets puls og livmoderens sammentrækninger på en stimmel), men herudover var denne jordemoder ikke involveret i s fødsel.

Kl. 2.40 blev kørt på fødegangen af jordemoder 2, og kl. 4.00 blev tilset af jordemoder 3, som fandt livmodermunden udvidet til 6 cm (fuldt åben er 10 cm), men ikke bemærkede nogen abnorm fosterstilling.

Kl. 4.45 begyndte at få presseveer, og ved jordemoder 3s indvendige undersøgelse viste det sig nu overraskende, at fosteret lå i underkropstilling i en fuldstændig sædepræsentation. Jordemoder 3 sendte en medhjælp af sted for at tilkalde assistance, men fødslen skred så hurtigt frem, at assistancen ikke nåede at komme til stede, og jordemoder 3 måtte herefter kl. 5.03 alene forløse med en levende dreng i fuldstændig sædepræsentation.

Den nyfødte dreng fik Apgar Score 9 efter 1 minut og 10 efter 5 minutter (ved en Apgar Score bedømmes den nyfødtes tilstand. Man giver point for hjerteaktion, vejrtrækning, reflekser, hudfarve og musklernes spændingstilstand. Der gives fra 0 - 2 for hver kvalitet, og maksimum er derfor samlet 10).

Der er klaget over, at jordemoder 3 ved konsultationen den 10. januar 2000 ikke opdagede, at havde bækkenløsning og derfor ikke gav hende en korrekt behandling.

Der er endvidere klaget over, at tre jordemødre undersøgte overfladisk under fødselsforløbet den 1. og 2. juni 2000, idet ingen af dem opdagede at hendes søn lå omvendt.

Endelig er der klaget over, at jordemødrene under fødslen ikke tilbød smertestillende midler eller tog hensyn til at hun havde bækkenløsning, samt at jordemødrene lod være alene med sin mand under det meste af fødslen.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere jordemoder 3 for hendes behandling af den 10. januar 2000, herunder at hun ikke stillede diagnosen bækkenløsning.

Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at s ved den første jordemoderundersøgelse den 10. januar 2000 var gravid svarende til kun 15 uger og 3 dage.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af svangrejournalen fremgår, at jordemoder 3 den 10. januar 2000 undersøgte s vægt, blodtryk, sukker i urinen, livmoderstørrelse og hjertelyd, samt at jordemoder 3 noterede, at havde en del problemer med ischiasnerven.

Videre har nævnet lagt vægt på, at jordemoder 3 til sagen har oplyst, at de symptomer, som s beskrev ved undersøgelsen var smerter omkring ischiasnerven.

Nævnet har også lagt vægt på, at den 16. marts 2000 var hos sin egen læge med klager over smerter i lænderegionen og fik vejledning om bækkenløsning, samt at det af vandrejournalen fremgår, at den 3. april 2000 var sygemeldt på grund af bækkenløsning.

Det er nævnets opfattelse, at jordemoder 3 i vandrejournalen har anført relevante undersøgelser og desuden har noteret, at havde problemer med ischiasnerven. Jordemoder 3 rådgav i henhold til sine observationer, hvilket efter nævnets opfattelse var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere jordemoder 1, jordemoder 2 og jordemoder 3 for deres behandling af , herunder at de overså underkropstillingen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 1. juni 2000, da hun var i uge 36, henvendte sig på grund af vandafgang, samt at hun blev undersøgt af jordemoder 1, som fandt et foster i hovedstilling, hovedet bevægeligt i bækkenindgangen, livmoderhalsen 2 cm og livmodermunden passabel for 1 finger.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder 2 den 2. juni 2000 kl. 0.35 ved sin undersøgelse fandt fosteret fortsat liggende i længdeleje med hovedet fast i bækkenindgangen. Ved den indvendige undersøgelse var livmoderhalsen fortsat 2 cm og beskrevet som beliggende langt bagtil og livmodermunden kunne ikke nås.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremår, at blev undersøgt kl. 4.00 den 2. juni 2000 af jordemoder 3, som fandt livmodermunden 6 cm åben.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at jordemoder 3 kl 4.45 konstaterede, at havde presseveer, og at der var tale om en uerkendt underkropstilling, samt at hun tilkaldte assistance, som imidlertid ikke nåede frem før barnet var født.

Nævnet kan oplyse, at det af og til kan være meget vanskeligt at afgøre, hvad der er den forliggende fosterdel hos barnet. Hvis man er i tvivl ved den udvendige undersøgelse, kan man forsøge at få sin mistanke be- eller afkræftet ved en indvendig undersøgelse. Denne kan imidlertid også vanskeliggøres specielt i starten af fødselsforløbet, hvor modermunden ikke er åbnet eller kun åbnet lidt. Efterhånden som modermunden bliver større, vil erkendelsen være lettere, men alligevel bliver der af og til følt et hoved i stedet for et sæde. Det er nævnets opfattelse, at det vigtigste er, at man handler korrekt, når man erkender, at fosteret ikke ligger i hovedstilling som man havde regnet med, men i en underkropstilling.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at jordemoder 3 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet hun, da hun erkendte underkropstillingen, tilkaldte alt relevant personale, hvilket vil sige fødselslæge, narkoselæge, børnelæge og afdelingsjordemoder.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere de involverede jordemødre for deres smertestillende behandling af .

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at kl. 1.05 fik en smertestillende injektion i form af Petidin (morfinpræparat), og at der kl. 2.40 blev givet Panodil, samt varmt omslag.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at fra kl. 4 fik lattergas, og kl. 5.03 fandt selve fødslen sted.

Det er nævnets opfattelse, at i sit relativt hurtige fødselsforløb fik smertestillende behandling i overensstemmelse med anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere de involverede jordemødre for at under fødselsforløbet ind i mellem blev ladt alene med sin mand.

Nævnet kan oplyse, at i henhold til Sundhedsstyrelsens "Svangreomsorg", henstilles det, at der bør skabes mulighed for, at der kan være en jordemoder kontinuerligt tilstede omkring den fødende kvinde. Det er nævnets opfattelse, at denne henstilling på de store fødesteder indimellem kan være vanskelig at opfylde.

Nævnet har lagt vægt på, at det af udtalelserne til sagen fremgår, at der var overordentlig travlt på afdelingen på det pågældende tidspunkt, og at det af denne grund ikke var muligt at være mere tilstede omkring , end tilfældet var.