Indberetning af seponering af epilepsimedicin

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> i perioden fra den 1. januar til den 26. november 1998.

<***> er mentalt retarderet og lider af epilepsi. Han var kontrolleret på handicapambulatoriet, neurologisk afdeling, <***>, den 6. august 1997. Den undersøgende læge var ikke i tvivl om, at <***> havde epilepsi. <***> var ikke anfaldsfri, og ved en EEG-undersøgelse den 29. august 1997 fandtes svært abnorme forhold. På denne baggrund blev det vurderet, at der var grundlag for at genoptage den anti-epileptiske behandling med tabl Lamictal (lamotrigin), som tidligere var blevet seponeret på foranledning af <***>s søster.

Den 1. januar 1998 blev han patient hos praktiserende læge <***>.

I brev af 14. februar 1998 til handicapambulatoriet, oplyste <***>s søster, at hun var uenig i, at <***> skulle behandles med anti-epileptisk medicin og i den ordinerede dosis.

Den 29. marts 1998 flyttede <***> til <***>.

Den 24. april 1998 blev <***> blev afsluttet fra handicapambulatoriet efter en telefonkonsultation med afdelingsleder <***>. Afdelingsleder <***> oplyste, at <***> fortsat var i behandling med tabletter Lamictal, men i reduceret dosis, og at han havde haft et enkeltstående krampeanfald samt flere faldepisoder. På handicap-ambulatoriet mente man, at det ville skabe forvirring, hvis <***>s epilepsi blev fulgt og behandlet af forskellige læger, hvorfor behandling og kontrol helt overgik til egen læge. Det blev i denne forbindelse anført, at <***> eventuelt senere kunne genhenvises.

I perioden april-maj 1998 seponerede praktiserende læge <***> behandlingen med tabletter. Lamictal, således at <***> var ude af behandlingen den 20. maj 1998. I forbindelse med seponeringen, anførte praktiserende læge <***> i brev af 22. april 1998, til <***>, at der var normale EEG-målinger.

Praktiserende læge <***> kontaktede ved brev af 20. juli 1998 psykiatrisk afdeling, <***> for at blive vejledt omkring behandling af <***>s aggressive adfærd, og overlæge <***> gav ved brev af 30. juli 1998 skriftlig vejledning. Han anbefalede, at eventuel behandling skete igennem egen læge, da denne havde opnået tillid fra <***>s søster. Overlægen bemærkede i denne forbindelse, at man ved valg af behandling med neuroleptika (eksempelvis Serenase), skulle være opmærksom på riskoen for sænkning af krampetærsklen.

Efter seponeringen af tabletter. Lamictal skete der ifølge resume fra behandlingsmøder og forløbsresume fra <***> en øgning af anfaldsfrekvensen. I marts 1998 er således beskrevet et anfald, to i april 1998, to i juni 1998 og et i juli 1998, et i oktober 1998 og et i november 1998. Desuden er beskrevet optræk til anfald tre gange i juni 1998, fire gange i juli 1998, samt "talrige absencer", der førte til fald. Samtidig skete der en stærk forværring af <***>s psykiske tilstand i form af affekt-udbrud og selvmutilerende (selv-destruktiv) adfærd. Han måtte på skadestuen medio juli 1998 have syet en lang flænge i en arm efter at have stukket armen gennem en rude, den 11. november 1998 måtte han have syet en flænge i baghovedet efter et fald, og den 17. november 1998 konstaterede en praktiserende læge et brud på den ene skulder efter flere fald.

Personalet på <***> følte sig utrygge ved forværringen i <***>s tilstand og bad ved brev af 21. oktober 1998 om Embedslægeinstitutionens vurdering, da det ikke var lykkedes at opnå et for institutionen betryggende samarbejde med praktiserende læge <***>.

Den 26. november 1998 meddelte praktiserende læge <***> til <***>, at <***> ikke længere var hendes patient.

Nævnet finder, at praktiserende læge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> i perioden fra den 1. januar 1998 til den 26. november 1998.

<***> har ved brev af 28. juni 1999 fremsendt sagens akter til Patientklagenævnet under henvisning til lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse § 12 stk. 2.

Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> har en veldefineret epilepsi, og at han har behov for medicinsk behandling imod sygdommen, blandt andet for undgå krampeanfald.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at praktiserende læge <***> i brev af 22. april 1998 anførte, at der var normale EEG-målinger, og således ved seponeringen ikke var tilstrækkelig opmærksom på de EEG-målinger, der var blevet udført på <***>l.

Yderligere har nævnet lagt vægt på, at der i forbindelse ned seponeringen af Lamictal skete en øgning i frekvensen af anfald med kramper og absencer, samt at praktiserende læge <***> ordinerede behandling med neuroleptika (Serenase), uanset at hun havde modtaget vejledning om, at der ved denne behandling var en øget risiko for kramper.