Klage over manglende konstatering af overrevet achillessene

Fysioterapeut A har ikke over-trådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af <****> den 15., 17. og 29. november 1999.

havde gennem flere år haft tegn på betændelse omkring højre bens achillessene med smerter til følge. var undersøgt og behandlet af speciallæge i fysiurgi og rehabilitering og blev i efteråret 1999 henvist til genoptræning ved fysioterapeut A.

I denne forbindelse blev der iværksat optræning efterfulgt af ultralyd og tværmassage. bemærkede den 10. november 1999 et smæld i benet og omtalte ved konsultation den 15. november 1999 dette for fysioterapeut A, som på baggrund af sin undersøgelse fandt grundlag for at mistænke en mindre fibersprængning.

I de følgende to uger var der ikke væsentlig bedring under behandlingen, hvorfor fysioterapeut A viderehenviste til vurdering hos fysioterapeut B med henblik på fodindlæg til aflastning af achillessenen.

Den 12. januar 2000 konsulterede egen læge, som viderehenviste ham til speciallæge , som ligeledes mistænkte en sprængning af achillessenen, hvorfor lægen henviste ham til ortopædkirurgisk afdeling, .

Ved undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling, , den 16. februar 2000 fandt overlæge ligeledes mistanke om delvis sprængning af achillessenen. En ultralydscanning viste en næsten total overrivning af achillessenen med en stor defekt heri. Der blev på denne baggrund planlagt operation.

Der er klaget over, at fysioterapeut A i november-december 1999 ikke behandlede korrekt, idet fysioterapeuten overså, at s lægmuskelsene næsten var overrevet.

Patientklagenævnet finder, at fysioterapeut A ikke har over-trådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af den 15., 17. og 29. november 1999.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at fysioterapeut A ved sin objektive undersøgelse den 15. november 1999 kunne iagttage, at kunne bære sin egen vægt og stå på tå, og at der ikke i forhold til tidligere var ændrede forhold vedrørende muskelkraften i benet. Nævnet har herunder lagt vægt på, at fysioterapeut A på baggrund af sin undersøgelse alene fandt grundlag for at mistænke en mindre fibersprængning.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at fysioterapeut A efter s oplysninger om et smæld i benet, tilrettelagde behandlingen herefter, idet han alene behandlede med ultralyd og tværmassage og ikke gik over smertegrænsen.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at fysioterapeut A, da han konstaterede manglende effekt af behandlingen, den 17. november 1999, henviste til bandagist og fysioterapeut B.

Ifølge burde fysioterapeut A den 29. november 1999 have informeret ham om sin egen og fysioterapeut Bs mistanke om en delvis overrivning af achillessenen, idet han i så fald allerede på dette tidspunkt ville have søgt egen læge.

Ifølge fysioterapeut A meddelte fysioterapeut B den 26. november 1999 , at han fandt mistanke om en delvis overrivning af senen, ligesom han selv ved konsultationen den 29. november 1999 oplyste herom. Endvidere opfordrede fysioterapeut A ved samme lejlighed til at kontakte egen læge.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og fysioterapeut A om, hvorvidt blev informeret om diagnosen, herunder om blev informeret om at søge egen læge. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner under strafansvar i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at fysioterapeut A undlod at informere herom.

Under hensyn til, at fysioterapeut A til sagen har oplyst, at han ved konsultationen den 29. november 1999 oplyste om diagnosen samt på denne baggrund informerede ham om at kontakte egen læge, finder nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeut A havde noteret dette i sin journal.

Det er nævnets opfattelse, at det hører til god praksis at føre optegnelser i patientens journal om den givne information.