Klage over lægelig information i forbindelse med udtagning af blodprøver, herunder HIV-test.

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, jf. lov om patienters retsstilling § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information af <***> i forbindelse med undersøgelsen den 26. juni 2000 i <***>.

<***> blev den 26. juni 2000 undersøgt hos praktiserende læge <***> i forbindelse med en graviditet. Der blev herunder, efter praktiserende læge <***>s faste praksis, udtaget blodprøver til undersøgelse for leverbetændelse, HIV, syfilis, røde hunde og et mor og barn forskningsprojekt.

Den 4. juli 2000 blev praktiserende læge <***> af Statens Serum Institut oplyst om, at anti-HIV var negativ. Den 7. juli 2000 modtog praktiserende læge <***> dog et brev fra Statens Serum Institut, hvori det var anført, at man ikke kunne konkludere noget på baggrund af undersøgelsen for HIV-antistof, og man udbad sig en ny prøve. Praktiserende læge <***> skrev derfor et brev til <***>, hvor hun fremsendte laboratorierekvisition og bad <***> gå på laboratoriet i <***>, idet der ved første undersøgelse manglede et blodprøvesvar. Resultaterne af de hidtil indkomne blodprøvesvar blev ikke nævnt i brevet.

På grund af ferie var praktiserende læge <***> efterfølgende ikke at træffe, og den 20. juli 2000 henvendte <***> sig derfor til praktiserende læge <***> for at få svar på blodprøverne og for at få udtaget den prøve, som Statens Serum Institut havde anmodet om.

Den 31. juli 2000, hvor praktiserende læge <***> var vendt tilbage fra ferie, lå der en meddelelse fra Statens Serum Institut om, at den HIV-antistofundersøgelse, der var udtaget den 20. juli 2000, igen var inkonklusiv, hvorfor man anbefalede en anden type blodprøve til undersøgelse for HIV, idet prøven skulle gentages 3 måneder senere for helt at udelukke HIV infektion.

Der er klaget over, at praktiserende læge <***> tog prøver på <***>, herunder en HIV-test, uden at informere hende herom, og at praktiserende læge <***> ikke informerede hende om resultatet af prøverne.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge <***> burde have indhentet et informeret samtykke fra <***>, inden de pågældende tests, herunder HIV-testen, blev foretaget.

Der foreligger modstridende oplysninger fra <***> og praktiserende læge <***> for så vidt angår informationen givet til <***> i forbindelse med foretagelse af de forskellige blodprøver.

Der er herefter afgørende, om der foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden, således at Patientklagenævnet kan vurdere, hvad der er foregået.

Nævnet har lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalnotaterne, at informationen er givet. Patientklagenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at <***> har modtaget information om blodprøverne.

Nævnet kan oplyse, at der, for så vidt angår HIV-testen, gælder et krav om indhentelse af patientens informerede samtykke, før blodprøven udtages. Dette følger af Sundhedsministeriets Vejledning om obligatorisk tilbud om HIV-testning og rådgivning om HIV/AIDS til alle gravide, herunder abortsøgende. (Vejledning nr. 15053 af 14/06/1994, jfr. Lov nr. 114 af 21/03/1979)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at praktiserende læge <***> ikke informerede <***> om resultatet af prøverne.

Nævnet har herved lagt vægt på, at praktiserende læge <***> den 7. juli 2000 modtog besked om, at der ikke kunne konkluderes noget på baggrund af undersøgelsen for HIV-antistof, hvorfor Statens Serum Institut udbad sig en ny prøve. Da praktiserende læge <***> efterfølgende havde ferie, henvendte <***> sig derfor til praktiserende læge <***> den 20. juli 2000, for at få svarene på blodprøverne og for at få udtaget en ny prøve.