Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder delvis den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <***> den 31. marts 2000 om tvangsfikseringer af <***> og indgivelse af beroligende medicin på <***>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder således, at betingelserne for tvangsfiksering af <***> i alle de omtalte perioder fra den 4. til den 9. marts 2000 var opfyldt.

<***> var 37 år og var i 1992 i forbindelse med et ophold i USA kortvarigt indlagt i psykiatrisk afdeling. <***> var efterfølgende ansat på <***> , <***> og senest <***>, hvorfra han blev afskediget på grund af sygdom, formentlig en igennem adskillige år varende sindssygdom præget af vrangforestillinger.

Aktuelt blev <***> den 3. marts 2000 tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, <***>, på behandlingsindikation, efter at han af politiet var tvangsfjernes fra <***>, hvor han ville lave et Ph.D kursus for at højne niveauet i dansk naturvidenskab.

<***> led formentlig af en paranoid skizofreni, og han blev under indlæggelsen i flere perioder fra den 4. til den 9. marts 2000 bæltefikseret samtidig med, at han den 4. og den 6. marts 2000 fik injektioner med beroligende medicin.

Det fremgår af journalmateriale, tvangsprotokoller og udtalelser fra psykiatrisk afdeling, <***>, at <***> den 4. marts 2000 var tiltagende anspændt og verbalt udskældende. Kl. 18.00 tog han imod et tilbud om beroligende medicin tablet Oxazepam 15 mg, men i stedet for at spise tabletten, beholdt han den i hånden, og det lykkedes ikke personalet at få ham til at aflevere den. Kl. 19.30 gik <***> pludselig ind på kontoret og ønskede adgang til telefonen. Da dette ikke var muligt, gav han et personalemedlem et hårdt håndkantslag på højre skulder lige ved halsovergangen. <***> måtte derefter overmandes og under fastholden bæres ned på sin stue, og da han fortsat var latent eksplosiv, blev han bæltefikseret og fik en injektion med beroligende medicin Cisordinol 5 mg. Bæltefikseringen varede fra den 4. marts 2000 kl. 19.40 til den 5. marts 2000 kl. 12.00

Videre fremgår det, at <***> den 6. marts 2000 fra om morgenen var motorisk urolig og anspændt. Han var meget utilfreds og gik tæt på medpatienterne, ligesom han vandrede hvileløst frem og tilbage på gangen. <***> blev forsøgt afskærmet på sin stue og fik kl. 15.00 en injektion med beroligende medicin Cisordinol Akutard 100 mg samt Nozinan 25 mg. Kl. 17 ønskede <***> at blive lukket ud, da han havde pakket alle sine ting sammen og stod ved udgangsdøren. Det var ikke muligt at tale ham til ro, og da han fortsat var psykomotorisk hurtigtkørende, affektspændt og eksplosiv, blev han bæltefikseret fra kl.17.30 til kl.19.45. Af journalen fremgår det, at <***> , inden bæltefikseringen blev iværksat, igen forgæves var forsøgt motiveret for at gå ned på sin stue.

Den 9. marts 2000 var <***> om formiddagen urolig og rastløs, virkede forpint og angst og gik hvileløst op og ned ad gangen. Han led af vrangforestillinger, vandrede omkring og kastede sig mod en glasdør i et forsøg på at komme væk. Da han blev forsøgt beroliget af personalet, sparkede han i svær affekt ud efter dem, og han var derefter bæltefikseret fra kl. 16.40 til kl.18.00.

<***> påklagede den 16. marts 2000 de gennemførte tvangsfikseringer og de indgivne beroligende injektioner til Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> .

Klagen blev herefter behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn, som i afgørelse af 31. marts 2000 godkendte de gennemførte tvangsfikseringer af <***> i perioderne fra den 4. marts 2000 kl. 19,40 til den 5. marts 2000 kl. 12,00 og fra den 9. marts 2000 fra kl. 16.40 til kl. 18.00, samt anvendelsen af beroligende injektioner henholdsvis den 4. og den 6. marts 2000. Nævnet fandt derimod tvangsfikseringen af <***> den 6. marts 2000 foretaget med urette.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at <***> ved tvangsfikseringerne henholdsvis den 4. og den 9. marts 2000 havde været så voldsom, at han udsatte sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, og at det på tidspunkterne for behandlingen med beroligende medicin syntes af afgørende betydning for en bedring af hans urolige tilstand, at der blev givet beroligende medicin. Vedrørende tvangsfikseringen den 6. marts 2000 fandt nævnet ikke, at der udfra oplysningerne i sagen forelå en så aktuel, konkret og påviselig fare for, at han ville udsætte sig selv eller andre for nærliggende fare, at en tvangsfiksering var nødvendig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere <***> i perioderne fra den 4. marts 2000 fra kl. 19,40 til den 5. marts 2000 kl. 12,00 og fra den 6. marts 2000 fra kl. 16.40 til kl. 18.00 var opfyldt, da der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ligeledes, at tvangsfikseringerne opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at man forinden tvangsfikseringen forgæves havde forsøgt at berolige <***> ved at føre ham til sin stue.

Vedrørende tvangsfikseringen af <***> den 6. marts 2000 fra kl.17.30 til kl.19.45 finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at betingelserne herfor var opfyldt, da der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> dagen forinden havde forøvet vold mod et personalemedlem i form af et hårdt håndkantslag mod højre skulder lige ved halsovergangen. Ligeledes havde han fra om morgenen den 6. marts 2000 været motorisk urolig og affektspændt og havde i forbindelse hermed forulempet medpatienter. Ligeledes ansås <***>s tilstand præget af, at han var psykomotorisk hurtigtkørende, affektspændt og eksplosiv, hvilket måtte medføre, at sandsynligheden for fornyet vold mod personalet, hvorved disse måtte anses i nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, var ganske betydelig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ligeledes, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at man forinden forgæves havde forsøgt at berolige og skærme <***> ved at føre ham til sin stue og give beroligende medicin.

Vedrørende tvangsbehandlingen af <***> med injektioner med beroligende medicin henholdsvis den 4. og den 9. marts 2000 finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævnet betingelserne herfor opfyldt, da det var nødvendigt at bringe ham til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> var så voldsom, at han udsatte sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, og at det på de pågældende tidspunkter syntes af afgørende betydning for en bedring af <***>s urolige tilstand, at han fik beroligende medicin.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at berolige og skærme <***> ved at føre ham til sin stue.

Sammenfattende kan Sundhedsvæsenets Patientklagenævn således delvis tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 31. marts 2000 om tvangsfikseringer <***> og indgivelse af beroligende injektioner, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for tvangsfiksering af <***> i alle de omtalte perioder var opfyldt.