Klage over, at bristning ikke blev syet korrekt

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af i forbindelse med hendes nedkomst den 28. marts 2000 på fødeafdelingen, .

Sagsnummer:

0122304

Offentliggørelsesdato:

mandag den 1. december 2003

Faggruppe:

Jordemødre

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Jordemoder <****> har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> i forbindelse med hendes nedkomst den 28. marts 2000 på fødeafdelingen, <****>.

 

var 24 år, førstegangsfødende og i uge 40, da hun efter igangsættelse og med anvendelse af sugekop den 28. marts 2000 kl. 22.41 fødte en dreng, der vejede 3550 gram og var 52 cm lang.

Efter fødslen syede jordemoder fortløbende i skeden, og en overfladisk rift i mellemkødet blev syet med to sting.

Den 31. august 2000 blev undersøgt på gynækologisk afdeling, , på grund af smerter i bagsiden af skedeindgangen.

Undersøgelsen viste, at skeden var snæver, og der var bindevævsdannelse i den bageste del af skedeindgangen. Der blev derfor den 7. september 2000 foretaget en plastisk operation med godt resultat.

Der er klaget over, at jordemoder ikke syede korrekt sammen efter fødslen.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere jordemoder for hendes behandling af den 28. marts 2000, herunder syningen af den rift, der opstod i skeden og mellemkødet ved fødselen.


Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 28. marts 2000 kl. 22.41 fødte en levende dreng ved hjælp af en sugekop på grund af truende iltmangel hos barnet, og at moderkagen blev født spontant kl. 22.45.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der ved fødslen fremkom en overfladisk rift i skeden samt i mellemkødet, hvilket blev sutureret på vanlig vis, hvilket vil sige at der blev syet med fortløbende tråd i skeden, og i mellemkødet blev der sat 2 suturer (sting).

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at jordemoder syede den fremkomne overfladiske bristning i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.