Klage over manglende forundersøgelse ved sammedagskirurgi
Den procedure vedrørende forundersøgelse i forbindelse med sammedagskirurgi, der var gældende på kirurgisk afdeling, levede ikke op til kravene i lægelovens § 6.Afgørelsen meddeles til administrerende overlæge til orientering.Overlæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, fordi han ikke har journalført information om behandlingen af den 1. og den 2. juni 1999 på kirurgisk afdeling, .Overlæge har ikke i øvrigt overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 1. og den 2. juni 1999 på kirurgisk afdeling, .
Sagsnummer:
0122614
Offentliggørelsesdato:
søndag den 20. januar 2002
Juridisk tema:
Information og samtykke, Journalføring
Speciale:
Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Den procedure vedrørende forundersøgelse i forbindelse med sammedagskirurgi, der var gældende på kirurgisk afdeling, <****> levede ikke op til kravene i lægelovens § 6.
Afgørelsen meddeles til administrerende overlæge <****>til orientering.
Overlæge <****> har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, fordi han ikke har journalført information om behandlingen af <****> den 1. og den 2. juni 1999 på kirurgisk afdeling, <****>.
Overlæge <****> har ikke i øvrigt overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 1. og den 2. juni 1999 på kirurgisk afdeling, <****>.
Den 1. juni 1999 mødte , efter henvisning fra egen læge, til operation på kirurgisk afdeling, . Han gjorde opmærksom på, at ingen læge på sygehuset havde undersøgt ham inden operationen, og at han foruden operation for dobbeltsidigt lyskebrok var lovet samtidig sterilisationsoperation, hvilket den opererende kirurg imidlertid ikke var klar over.
Den 2. juni 1999 udførte overlæge ukompliceret dobbeltsidig operation for lyskebrok og sterilisation. Fra narkoseafdelingen blev det oplyst, at der havde været problemer i opvågningsfasen, der havde nødvendiggjort utraditionel postoperativ smertebehandling.
Den 5. november 1999 blev på ny henvist til kirurgisk afdeling på mistanke om gendannelse af det venstresidige lyskebrok og utilfredsstillende sterilisationsoperation.
Vedrørende muligheden for gendannelse af det venstresidige lyskebrok, blev der foretaget en mindre operation den 9. november 1999, hvor man ikke fandt noget lyskebrok, men en lille blodansamling i arret.
Vedrørende sterilisationsoperationen viste en sædprøve fra 27. september 1999 kun enkelte velbevarede spermier, hvorfor overlægen foreslog, at man afventede resultatet af fornyet sædprøve, inden der blev taget stilling til, om der skulle foretages fornyet sterilisationsoperation.
Der er klaget over, at lægerne ikke foretog en forundersøgelse, inden den 2. juni 1999 blev opereret.
Der er endvidere klaget over, at lægerne ikke forud for operationen den 2. juni 1999 informerede om mulige konsekvenser af lyskebrokoperationen og sterilisationen.
Nævnet finder, at det er en forudsætning for at foretage sammedagskirurgiske indgreb, at patienterne er vurderet af en læge fra den afdeling, der skal foretage indgrebet, både hvad angår diagnosen, men også hvad angår egnethed til et sammedagskirurgisk indgreb. Lægen fra afdelingen skal også informere patienten og indhente et samtykke.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der på afdelingen var en procedure, således at raske yngre mennesker kunne nøjes med en stempeljournal og en stillingtagen til indikationen umiddelbart før operationen. En stempeljournal er en procedure, der består i, at egen læge kan henvise patienter direkte til operation uden, at der foretages forundersøgelse af en speciallæge.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke blev foretaget forundersøgelse af udover, hvad der fremgår af "stempeljournalen". Ifølge dette regi kan patienten visiteres til at komme fastende, hvis diagnosen er rimelig klar. Dette regi erstatter således en forundersøgelse.
Nævnet finder, at en instruks indeholdende en sådan fremgangsmåde er utilstrækkelig til at sikre, at en patient er klar til at blive opereret i sammedagskirurgisk regi.
Afgørelsen meddeles til administrerende overlæge til orientering.
Nævnet er opmærksom på, at administrerende overlæge tiltrådte stillingen den 1. januar 1999 og herefter var ansvarlig for de procedurer, der var på afdelingen.
Nævnet har bemærket, at afdelingen ikke længere anvender dette regi, men nu foretager forundersøgelser af alle patienter, som skal i narkose eller have foretaget operationer, bortset fra sterilisation, fjernelse af fedtknuder etc.
For så vidt angår klagen over manglende information om brokoperationen har oplyst, at han ikke blev informeret tilstrækkeligt om fordele og ulemper ved lyskebrokoperation samt om eventuelle eftervirkninger. Imidlertid har oplyst, at han er blevet informeret om, at der blev foretaget en kikkertoperation på grund af en tidligere brokoperation.
Ifølge overlæge s udtalelse til sagen, informerede han om fordelene ved at udføre lyskebrokoperationen som et kikkertindgreb, der muliggjorde, at begge brok blev ordnet samme dag, og at der efter operationen ikke ville være så mange smerter, og at risikoen for infektion efter kikkertindgreb var minimal.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlæge om information om brokoperationen . Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner under strafansvar i forbindelse med behandlingen af sagen.
I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ikke blev informeret tilstrækkeligt om brokoperationen og dens komplikationer.
Nævnet kan oplyse, at komplikationerne ved lyskebrokoperation optræder samlet med en risiko på under 1%. Følgerne er dog lejlighedsvist så alvorlige (skrumpning af testikler med sterilitet til følge på grund af karskade, nervebeskadigelse med smerter til følge), at man specielt ved et genopblusset (recidiv) brok bør oplyse om dette. Denne risiko er dog formentlig reduceret ved den anvendte operationsmetode (laparoskopisk brokoperation).
Nævnet finder, at overlæge burde have noteret indholdet af den givne information i journalen, samt noteret hvad på denne baggrund tilkendegav.
For så vidt angår klagen over den manglende information i forbindelse med sterilisation, finder nævnet, at informationen kan varetages af egen læge.
Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at ikke blev informeret tilstrækkeligt om konsekvenserne af sterilisation.
Nævnet har lagt vægt på, at den 3. marts 1999 ved undersøgelse hos egen læge har skrevet under på, at egen læge har vejledt om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt indgrebets risiko, herunder at det særligt for mænd gælder, at patienten ikke kan regne med at være steril, før dette er konstateret ved en sædprøve.