Klage over manglende information om betændelse ved tandfyldning

Tandlæge <****> har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af <****> den 2. november 1999 på sin klinik.

Tandlæge <****> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <****> den 8. juni 1999 på sin klinik.

Den 8. juni 1999 undersøgte tandlæge og fandt ifølge journalen, at han havde flere knækkede tænder og insufficiente (utilstrækkelige) fyldninger, samt at (– 6) var knækket.

Den 2. november 1999 lavede tandlæge ifølge journalen en stor plastfyldning i – 6. Hun anbefalede krone på tanden, hvilket afslog.

Den 13. januar 2000 fik en tandbyld (absces) på – 6.

Der er klaget over, at tandlæge ikke forud for behandling med fyldning af tanden – 6 den 2. november 1999 informerede om, at der var risiko for betændelse i tanden.

Patientklagenævnet finder, at tandlæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling og information af .

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at s tandsæt havde gennemgået en lang række behandlinger, hvor der var udført rodbehandlinger samt genopbygning med store sølv- og plastfyldninger. Det fremgår desuden, at der var flere ubehandlede sygdomstilstande i form af knækkede tænder, insufficiente fyldninger samt fordybede tandkødslommer med tab af knoglefæste.

Nævnet har videre lagt vægt på, at der ved behandlingen af –6 ifølge journalen blev lavet en genopbygning med plastmateriale. Det fremgår videre, at der var et stort tab af tandsubstans i relation til tidligere skader på tanden og dermed en begrænset afstand mellem tandens centrale nerve og overfladen.

Nævnet kan oplyse, at tænder, hvor destruktion medfører betydelig reduktion af den mængde tandsubstans, som normalt beskytter tandens centrale kar- og nervestreng, vil have stor risiko for invasion af bakterier, som efterfølgende kan medføre smerter og rodbetændelse. Denne situation kan optræde ved behandling med såvel plastiske materialer som med støbte kroner. Såfremt der efterfølgende viser sig betændelse, kan der ofte gennemføres en udrensning og rodfyldning af rodkanalerne, hvorved tanden kan bevares. Hvis der er tab af knoglefæste i forbindelse med fordybelse af tandkødslommerne, vil risikoen for at tabe tanden blive større, idet betændelsesprocessen ikke kan stoppes.

Det er nævnets vurdering, at der i s tilfælde har været aflukning med nydannet hårdt væv mod tandens nerve, da plastfyldningen blev fremstillet, hvilket normalt vil indebære at der fremstilles en fyldning uden rodbehandling, hvis tanden i øvrigt fremtræder med en levende nervestreng (vital pulpa).

Nævnet finder, at tandlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig faglig anerkendt standard i forbindelse med den udførte behandling på –6, idet den akutte betændelse må betragtes som hændelig. Nævnet finder videre, at tandlæge informerede om, at behandlingen af tanden kunne give problemer med holdbarheden, men nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis hun ved behandlingens begyndelse den 8. juni 1999 havde givet en tydeligere tilkendegivelse af de problemer, som behandling af meget destruerede tænder kan medføre.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at holdbarheden af forskellige behandlingsformer blev diskuteret, og at der indgik økonomiske overvejelser i beslutningsprocessen. var ifølge journalen informeret om at behandlingen af tanden havde en yderst dårlig prognose.