Klage over overset hoftebrud

Reservelæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 26. juli 2000 på skadestuen, <****>.

De læger fra lægehuset i <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 27. juli til den 6. september 2000 har ikke overtrådt lægeloven.

De sygeplejersker på plejecentret <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 26. juli til den 8. september 2000 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

Den 26. juli 2000 blev på 81 år undersøgt på skadestuen, , da han var faldet. havde svær Parkinsonisme og næsten ikke noget sprog. Efter faldet ville ikke støtte på venstre ben. Der blev foretaget røntgenundersøgelse af venstre knæled.

Efter hjemkomsten fra fik på plejehjemmet smertestillende medicin af plejepersonalet. Da benet var hævet og misfarvet, kontaktede plejepersonalet den 27. juli 2000 lægehuset i , og læge 1 anbefalede fortsat brug af smertestillende medicin.

Den 2. august 2000 kontaktede personalet lægehuset i , og læge 2 ordinerede yderligere smertestillende medicin.

Den 4. august 2000 kontaktede plejepersonalet igen lægehuset, og læge 1 undersøgte . Lægen konkluderede, at der ikke er tegn på brud, og ordinerede noget andet smertestillende medicin. Der blev forsøgt fysioterapeutisk træning, men ville ikke støtte på benet.

Den 23. august 2000 ringede s hustru til lægehuset i og spurgte om henvisning til genoptræning. Læge 3 henviste til indlæggelse på geriatrisk afdeling i .

Den 6. september 2000 kontaktede personalet lægehuset i vedrørende fysioterapi og ergoterapi, der ikke som ventet afhjalp smerterne, og læge 2 valgte at se tiden an.

Den 7. september 2000 blev undersøgt af læge 2, som besluttede at henvise til sygehus med henblik på at få taget et røntgenbillede af venstre hofte.

Den 8. september 2000 blev indlagt på , hvor der blev konstateret hoftebrud, der blev behandlet med indsætning af skruer.

Der er klaget over, at lægerne på skadestuen den 26. juli 2000 overså det brud, havde på hoften.

Der er ligeledes klaget over, at de to læger fra lægehuset i , der først tilså , overså bruddet på hoften.

Der er videre klaget over, at plejepersonalet på plejecentret overså forkortelse og rotation af benet, samt at de tildelte en kørestol, der rundede nedad i midten og forårsagede flere smerter.

Patientklagenævnet finder, at reservelæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af den 26. juli 2000.

Nævnet finder, at der burde have været foretaget en røntgenundersøgelse af hofteleddet, idet denne brudtype er en af de hyppigste hos ældre, og fordi der forelå oplysninger om, at ikke kunne støtte efter faldet, og fordi sygehistorien og den kliniske undersøgelse var besværliggjort af s grundlidelse.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af journalen fra den 26. juli 2000 fremgår, at reservelæge ved sin undersøgelse fandt, at der var en hudafskrabning på undersiden af venstre albue og en lille rød blodansamling fortil på venstre lår, hvor var øm, samt at han var meget stiv i alle led og svær at bevæge igennem, men den objektive undersøgelse tydede ikke på ømhed i hverken knæ eller hofte. Røntgenundersøgelse af venstre knæled viste ikke brud, og på denne baggrund konkluderede reservelæge , at s smerter skyldtes faldet og blodansamlingen i låret. blev udskrevet med Kodipar som smertestillende medicin.

Nævnet kan oplyse, at den senere beskrevne forkortning og udadrotation ikke behøver at have været til stede på undersøgelsestidspunktet, idet man ikke sjældent ser, at der opstår et såkaldt indkilet eller eventuelt et uforskudt brud, som først senere ?skrider?. Såfremt dette har været tilfældet i denne situation har to meget væsentlig tegn på et lårbenshalsbrud manglet på undersøgelsestidspunktet.

Patientklagenævnet finder, at læge 1 ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af den 27. juli, 4. august og 1. september 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at læge 1 ved telefonkonsultationen den 27. juli 2000 fik oplyst, at havde slået hoften dagen før, men at røntgenbilledet ikke viste brud. Der blev ordineret smertestillende medicin Fortamol.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at læge 1 den 4. august 2000 besøgte , da der var mange smerter. Læge 1 foretog en objektiv undersøgelse af og fandt ikke tegn på brud, men derimod en muskelskade. Der blev ordineret træning hos fysioterapeuten og smertestillende medicin i form af Ketogan og Pamol.

Nævnet kan oplyse, at typiske tegn til brud i hoften er fejlstilling af benet, der ofte vil findes opad rykket (forkortet) og udad roteret.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at læge 1 ved telefonkonsultationen den 1. september 2000 videreforanstaltede træning af til plejecentret .

Patientklagenævnet finder, at læge 2 ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af den 2. august og 6. september 2000.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at læge 2 ved telefonkonsultationen den 2. august 2000 fik oplyst, at var blevet meget tung og havde mange smerter, der ikke blev behandlet. Lægen ordinerede smertestillende medicin, Kodipar 0,5g x 3 og Brufen 600 mg x 3.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at læge 2 ved telefonkonsultationen den 6. september 2000 fik oplyst, at havde været vurderet af fysioterapien og ergoterapi, men at de skønnede, at dette ikke kunne hjælpe. Læge 2 valgte at se tiden an.

Patientklagenævnet finder, at læge 3 ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af den 23. august 2000.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at læge 3 ved telefonkonsultationen den 23. august 2000 fik oplyst, at var blevet dårligere og dårligere. Læge 3 henviste efter ønske til genoptræning på geriatrisk afdeling i .

Nævnet kan oplyse, at hoftebrud hos ældre og gamle kan være vanskeligt at diagnostisere, og diagnosen stilles ikke sjældent først dage til uger efter uheldet, idet tegn til brud først bliver synlige da.

Patientklagenævnet finder, at plejepersonalet på plejecenteret ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved plejen af i perioden fra den 26. juli til den 8. september 2000.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kardex fremgår, at personalet efter hjemsendelse fortsatte med den ordinerede smertestillende medicin fra . Plejepersonalet kontaktede lægehuset i den 2. august 2000, men lægen anbefalede fortsat brug af smertestillende medicin. Den 4. august 2000 kontaktede plejepersonalet igen lægehuset og denne gang blev tilset af en læge, der konstaterede, at der ikke var brud og anbefalede anden medicin og let fysisk træning. Frem til den 9. september 2000, hvor igen blev indlagt på , fik han smertestillende medicin.

Det er nævnets opfattelse, at s tilstand var kompliceret af hans fremadskridende Parkinsonisme, hvilket kan have medvirket til at plejepersonalet ikke har bemærket forkortelsen af benet samt manglende udadrotation.

For så vidt angår klagen over tildeling af kørestol, har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af afdelingslederens (for voksenservice i Kommune) udtalelse til sagen, at den kørestol som anvendte indtil den 9. august 2000 var en midlertidig kørestol, da det ikke var ventet, at havde permanent brug for en kørestol. Kørestolen var ikke individuelt tilpasset, men ergoterapeuten vurderede, at sad udmærket i stolen. Den 9. august 2000 vurderede plejepersonalet og ergoterapeuten, at fast havde behov for en kørestol, og fik en anden kørestol. Den 15. august 2000 fik endnu en ny kørestol, som dog viste, at den ikke var tilpasset ham, og derfor modtog en anden kørestol den 28. august 2000.

Nævnet finder, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at plejepersonalet den 27. juli 2000 vurderede, at der var tale om en midlertidig tilstand hos , idet der ikke på sygehuset var blevet konstateret et brud på hoften.