Klage over manglende diagnostik af brystkræft
Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af den 11. december 1998 på .Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af den 5. marts 1999 .1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 11. december 1998 på .Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 5. marts 1999 på i .
Sagsnummer:
0124116
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 20. juni 2001
Juridisk tema:
Ansvarsfordeling
Speciale:
Røntgen (radiologi)
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Afdelingslæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 11. december 1998 på <****>.
Afdelingslæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 5. marts 1999 <****>.
1. reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 11. december 1998 på <****>.
Reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 5. marts 1999 på i <****>.
Den 24. november 1998 blev af sin praktiserende læge henvist til i , til mammografi samt eventuel ultralydundersøgelse på grund af et fortykket vævsområde på ca. 2 x ½ cm i venstre bryst.
Den 11. december 1998 blev undersøgt af 1. reservelæge med røntgenoptagelser, klinisk undersøgelse og ultralydskanning. Hun forelagde undersøgelsens resultat for en speciallæge, og der blev anbefalet mammografikontrol tre måneder senere.
Den 5. marts 1999 blev undersøgt af reservelæge med røntgenoptagelser, klinisk undersøgelse og ultralydskanning. fik besked om, at der ikke var grund til ny kontrol.
Den 30. maj 2000 fik på fjernet venstre bryst med en 2 cm stor kræftknude samt 19 lymfeknuder, heraf var der kræftceller i 13.
Der er klaget over, at lægerne ved mammografien i december 1998 afviste at tage en prøve og ikke stillede en korrekt diagnose.
Der er desuden klaget over, at lægen i marts 1999 ikke undersøgte tilstrækkelig grundigt, idet hun blandt andet ikke mærkede efter en knude i brystet, ikke stillede en korrekt diagnose og ikke sørgede for efterfølgende kontrol.
Patientklagenævnet finder, at 1. reservelæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse af den 11. december 1998.
Nævnet har lagt vægt på, at der ved undersøgelsen af den 11. december 1998 blev taget tre røntgenbilleder af hvert bryst, efterfulgt af en klinisk undersøgelse samt ultralydsundersøgelse af venstre bryst. 1. reservelæge fandt et fortykket vævsområde opadtil i venstre bryst, men kunne ikke føle en egentlig knude i brystet og fandt ingen lymfeknuder, hudforandringer eller forandringer i papillen. Røntgenoptagelserne af venstre bryst viste et ca. 5 cm stort område med småforkalkninger. På baggrund af forkalkningernes størrelse, form og fordeling konkluderede hun, at der ikke var nogen sikker mistanke om en ondartet sygdom (malignitet), men anbefalede kontrolmammografi efter 3 måneder.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at 1. reservelæge i sin udtalelse har anført, at ultralydskanningen viste, at det ikke var muligt at adskille det fortykkede område fra det omgivende kirtelvæv, hvorfor hun ikke fandt det muligt at udtage en biopsi fra området. Inden hun konkluderede på undersøgelsen tilkaldte hun en speciallæge, som kontrollerede fundet ved ultralydsskanningen.
Endvidere har nævnet lagt vægt på, at uanset at 2 af billederne fra undersøgelsen af venstre bryst er bortkommet, ses på den ene optagelse, der foreligger (skråprojektion) over midten af venstre bryst et område ca. 4 x 4 cm. med utallige bizarre grovere og finere forkalkninger. Der ses ikke nogen sikker svulst i området, men bindevævet har en lidt stjerneformet (stellat) konfiguration.
Det er nævnets vurdering, at forkalkningerne og deres lokalisation til et begrænset område i brystet er så karakteristiske for en ondartet svulst udgående fra slimhinden i brystkirtlens gangsystem (intraduktalt carcinom), at der i beskrivelsen burde have været rejst mistanke om ondartet svulstdannelse og anbefalet vævsprøvetagning fra området vejledt af røntgen.
Nævnet kan oplyse, at der foreligger en mammografi fra den 17. maj 2000 fra , som viser en ondartet svulstdannelse på det sted, hvor mikroforkalkningerne sad ved undersøgelsen i 1998.
Det er nævnets vurdering, at det mammografiske billede var så typisk, at en radiolog selv med begrænset erfaring burde mistænke en ondartet svulst, men da 1. reservelæge på dette tidspunkt var under uddannelse som radiolog og var usikker på sin vurdering, valgte hun at tilkalde afdelingslæge før endelig stillingtagen.
Nævnet finder, at afdelingslæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med undersøgelsen af den 11. december 1998.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at 1. reservelæge <***> på grund af usikkerhed med hensyn til diagnosen tilkaldte afdelingslæge , som herefter godkendte og kontrasignerede 1. reservelæge <***>s beskrivelse.
Det er nævnets vurdering, at afdelingslæge burde have ændret beskrivelsen og rejst mistanke om en ondartet svulst udgående fra slimhinden i brystkirtlens gangsystem opadtil i venstre bryst, idet de forkalkninger, som blev tolket som godartede, var meget karakteristiske for en ondartet lidelse.
Nævnet finder, at reservelæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse af den 5. marts 1999.
Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at reservelæge den 5. marts 1999 følte på s bryster, men ikke kunne mærke nogen knude i hendes venstre bryst. Der blev foretaget mammografi, som viste uændrede forhold i forhold til undersøgelsen den 11. december 1998 med udbredte forkalkninger, og der blev ikke fundet forandringer, der gav mistanke om kræftsygdom. En ultralydsundersøgelse viste ligeledes normale forhold, og reservelæge fandt herefter ikke grundlag for yderligere kontrol.
Nævnet kan oplyse, at røntgenbillederne fra undersøgelsen den 5. marts 1999 er bortkommet, men da de blev beskrevet som uændrede i forhold til den 11. december 1998, er det nævnets vurdering, at de i lighed med billederne fra undersøgelsen den 11. december 1998 har været så karakteristiske for en ondartet svulst udgående fra slimhinden i brystkirtlens gangsystem, at det burde have givet mistanke om ondartet svulstdannelse, og at der burde have været anbefalet vævsprøvetagning fra området vejledt af røntgen.
Nævnet finder, at det mammografiske billede var så typisk, at selv en radiolog med begrænset erfaring burde have mistænkt en ondartet svulst. Nævnet har lagt til grund, at reservelæge , der var under uddannelse, var bekendt med, at 2 læger ved undersøgelsen den 11. december 1998 ikke havde fundet grundlag for en sådan mistanke, ligesom undersøgelsen blev godkendt og signeret af afdelingslæge .
Nævnet finder, at afdelingslæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sin undersøgelse af den 5. marts 1999.
Nævnet har lagt vægt på, at afdelingslæge godkendte og kontrasignerede reservelæge s beskrivelse. På denne baggrund finder nævnet, at da der opadtil i venstre bryst var forkalkninger, som burde have givet stærk mistanke om ondartet svulstdannelse, burde afdelingslæge have foranlediget vævsprøvetagning fra området vejledt af røntgen.
Nævnet finder herefter, at afdelingslæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med undersøgelsen af den 5. marts 1999.