Klage over mangelfuld information om bivirkninger i forbindelse med indgreb på blærehalskirtlen

Overlæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, jf. lov om patienters retsstilling § 6 og § 7, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information af <****> i forbindelse med behandlingen den 29. december 1999 på <****>.

Overlæge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> den 29. december 1999 på <****>.

, der var 54 år, blev efter flere års problemer med vandladningen på grund af forstørret blærehalskirtel akut indlagt på den 20. december 1998.
Den 29. december 1998 gennemførte overlæge , , operation for forstørret blærehalskirtel og forhudsforsnævring (incisio prostata transurethralis, operatio pro phimosis).

Ved en efterfølgende kontrol har oplyst, at han efter operationen er blevet inkontinent og ved udløsning løber sæden baglæns op i blæren (retrograd ejakulation).

Der er klaget over, at overlæge i forbindelse med operationen begik fejl.

Patientklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af operationsbeskrivelsen fremgår, at der ved operationen for forstørret prostata blev indført et kikkertrør igennem urinrøret, og herigennem blev der anlagt et snit i blærehalsen (incisio prostatae transurethralis). Ifølge operationsbeskrivelsen blev der afskrællet 17 g, hvorfor indgrebet må betegnes som en afskrælning af prostata (resectio prostatae transurethralis).

Nævnet lægger på baggrund af det foreliggende materiale til grund, at afskrælningen blev foretaget overvejende bagtil svarende til prostata, og ikke hele vejen rundt.

Nævnet finder på denne baggrund ikke anledning til kritik af overlæge for den gennemførte operation, idet operationen blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at ved anlæggelse af et snit i blærehalsen er risikoen for beskadigelse af urinrørslukkemusklen med varig urinutæthed til følge ekstremt lille, mens den ved en regelret afskrælning af prostata hele vejen rundt er af størrelsesordenen 1-2% eller mindre. Ved den foretagne operation med afskrælning af prostata bagtil er risikoen for beskadigelse af urinrørslukkemusklen formentlig mindre end 1%.

Endvidere kan nævnet oplyse, at ved et snit i blærehalsen gennemskæres den muskel, der ved sædudtømning skal lukke af mod blæren og dermed forhindre, at sæden løber baglæns op i blæren. Ved en simpel gennemskæring af blærehalsen er risikoen for retrograd ejakulation af størrelsesordenen 20% og ved en regelret afskrælning af prostata 80%. Med det foretagne indgreb må risikoen antages at ligge et sted midt imellem.

Videre kan nævnet oplyse, at det er almindelig anerkendt praksis forud for en afskrælning af prostata at informere patienten om risikoen for retrograd ejakulation og en lille risiko for varig urinutæthed, og at journalføre, at disse oplysninger er givet, samt at patienten har accepteret disse mulige komplikationer.

Nævnet har lagt vægt på, at overlæge i sin udtalelse har anført, at indgrebet foregik i rygmarvsbedøvelse (spinalanæstesi), hvorfor det var muligt at samtale med patienten og indhente accept til indgrebene.

Nævnet finder, at informationstidspunktet og omstændighederne ikke var egnede til at give mulighed for de fornødne overvejelser, inden han bestemte sig for indgrebet.

Sammenfattende finder Patientklagenævnet derfor anledning til kritik af overlæge , idet har ikke forud for operationen gav information til om indgrebene og mulige komplikationer og indhentede hans samtykke til at foretage behandlingen.