Klage over behandling med kortbølger

Fysioterapeut <****> har overtrådt lov om terapiassistenter, § 7, stk. 1, ved sin behandling af <****> den 20. oktober 2000.

Ifølge fysioterapeut behandlede hun den 19. oktober 2000 for højresidige skuldersmerter med kortbølge, massage og ultralyd. Kortbølgebehandlingen varede 20 minutter og havde en effekt på 90 Watt, og den pulserende ultralyd blev givet i 4 minutter.

Samme behandling blev gentaget den 20. oktober 2000, hvorefter samme dag udviklede udbredte forbrændinger på højre skulder samt smerter i muskulaturen. Han kontaktede derfor sin egen læge, som behandlede såret med salve.

s egen læge tilså såret igen den 29. november 2000, hvor han konstaterede, at der stadig var gener efter forbrænding og dødt væv (nekrose).

Den 5. januar 2001 oplyste til Embedslægeinstitutionen i , at han stadig havde mange smerter i højre skulder og arm, samt et ar på højre skulder på størrelse med en femkrone og et sår på størrelse med en 25-øre. Musklerne i skulder og arm var stramme, og der var bevægelsesindskrænkning i skulderen.

Der er klaget over, at fysioterapeut ikke behandlede korrekt, eftersom han pådrog sig et brandsår på højre skulder.

Patientklagenævnet finder, at fysioterapeut ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af den 20. oktober 2000.

Ifølge s telefoniske samtale med Embedslægeinstitutionen i den 5. januar 2001 modtog han kun fysioterapeutisk behandling den 20. oktober 2000 kl. 13. Sidste del af behandlingen bestod i, at han fik sat en skærm med form som et mindre strygebræt med sidestykker ned over højre skulder og arm. Fysioterapeut skruede herefter op for styrken og forlod . Efter 4-5 minutter kom hun tilbage og slukkede for apparatet. På dette tidspunkt havde fået smerter i højre arm og skulder, hvilket han fremførte overfor fysioterapeut , som afviste, at behandlingen kunne være årsag til smerterne.

Ifølge fysioterapeut s udtalelse til sagen af 15. januar 2001 fandt hun ved en gennemgang af sine afregninger, at blev behandlet på hendes klinik to gange, den 19. og 20. oktober 2000. klagede over smerter i forbindelse med kortbølgebehandlingen, men disse var almindelige, idet kortbølgebehandling giver uro. Fysioterapeut observerede ikke spor af et opstået brandsår. Ved afregningen den 23. oktober 2000 klagede ikke overfor hende over brandsår, men han afbrød behandlingen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og fysioterapeut om tidspunktet for og udstrækningen af de fysioterapeutiske behandlinger.

Nævnet har lagt vægt på, at det af fysioterapeut s udtalelse til sagen fremgår, at der ved behandlingen den 20. oktober 2000 blandt andet blev givet pulserende ultralyd i 4 minutter og kontinuerlig kortbølgebehandling med en effekt på 90 Watt.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af s egen læge, s, udtalelse til sagen fremgår, at den 20. oktober kl. 16.04, altså få timer efter den fysioterapeutiske behandling, havde udbredte forbrændinger på højre skulder samt smerter i muskulaturen. Af læge s journal fremgår det tillige, at han den 29. november 2000 reviderede forbrændinger, som stadig generede denne og havde medført dødt væv (nekrose).

Nævnet kan hertil oplyse, at et ultralydapparat omdanner elektriske svingninger til mekaniske svingninger gennem en kvartskrystal. Disse mekaniske svingninger overføres til patienten med et metallydhoved gennem en kontaktcreme, da ultralyd ikke kan gå gennem luft. Pulserende ultralyd benyttes, hvor man ønsker en micromassageeffekt og ikke en varmegivende effekt.

Det er herefter nævnets opfattelse, at eftersom fysioterapeut ved behandlingen af anvendte pulserende ultralyd, der ikke i samme grad som kontinuerlig ultralyd udvikler varme, er det ikke sandsynligt, at den pulserende ultralyd forårsagede en forbrænding.

Imidlertid kan nævnet oplyse, at behandling med kortbølge er en dybtgående varmebehandling. Fra elektroder overføres højfrekvente svingninger til patientens væv. I det aktuelle tilfælde er der benyttet en diplode (der kan minde om et mindre strygebræt med sidestykker, som sættes ned over skulder og overarm). For at undgå forbrænding i forbindelse med kortbølgebehandling er det vigtigt, at fysioterapeuten for det første har sikret sig, at patienten har normal følesans, så han kan mærke, hvis kortbølgen bliver for varm, for det andet, at udvise ekstra påpasselighed ved kortbølgebehandling henover knoglefremspring (for eksempel ved skulderen), da varmen vil koncentrere sig dér, samt for det tredje, at der ikke opstår kanteffekt, det vil sige en varmeeffekt, der kan opstå, hvor elektroden er nærmest huden. Elektroderne skal være så parallelle som muligt.

På baggrund af læge s konstatering af udbredte forbrændinger på s højre skulder få timer efter kortbølgebehandlingen finder nævnet det således godtgjort, at et af ovenstående forhold ikke var sikret ved kortbølgebehandlingen den 20. oktober 2000 og derfor forårsagede en forbrænding.