Hjemvisning på grund af manglende angivelse af dosis og dosisinterval

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 14. november 2000 om tvangsbehandling af <****> på <****>.

blev aktuelt tvangsindlagt den 16. august 2000 på på behandlingsindikation, idet blev fundet tiltagende psykotisk.

fremtrådte ved og under indlæggelsen tidvist vred og aggressiv, usamlet med springende tankegang, synshallucineret og med forfølgelsesforestillinger.

Fra indlæggelsens start accepterede at fortsætte den hidtil givne behandling med tablet Cisordinol 4 mg dagligt. Eftersom det imidlertid var indlysende, at denne dosis var utilstrækkelig, forsøgte man fra indlæggelsens start at motivere for at indtage en større dosis Cisordinol, eventuelt med skift til et andet præparat.

Da dette imidlertid ikke lykkedes, og da den psykotiske tilstand var uændret, besluttedes tvangsbehandling første gang den 6. september 2000. En klage herover skulle behandles ved møde i Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 26. september 2000. Ifølge det oplyste, lykkedes det her nævnet at overtale til frivilligt at indtage 5 mg Zyprexa, hvorefter man afstod fra at behandle klagen over beslutning om tvangsbehandling.

indtog herefter 5 mg Zyprexa dagligt, men da dette heller ikke medførte nogen væsentlig ændring i tilstanden, og da ikke frivilligt ville indtage en større dosis, blev der den 24. oktober 2000 på ny truffet beslutning om tvangsbehandling, som skulle ske med tablet Zyprexa i stigende doser, subsidiært injektion Cisordinol Acutard 50 mg i.m. og mere subsidiært injektion Cisordinol Depot 200 mg i.m. hver 2. uge.

Dosis og dosisinterval for peroral medicinering og dosisinterval for subsidiær injektionsbehandling ses ikke angivet i hverken journal, overlæge s udtalelse eller tvangsprotokollen.

ønskede at klage over denne beslutning, og klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 14. november 2000 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet godkendte beslutningen om tvangsmedicinering.

Det er ikke på baggrund af de journalnotater, der er gjort på beslutningstidspunktet muligt at vurdere, om den besluttede dosering er sædvanlig jfr. psykiatriloven § 12 stk. 2.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder på baggrund heraf, at den afgørelse Det Psykiatriske Patientklagenævn i traf den 14. november 2000 om tvangsbehandling af skal hjemvises til fornyet behandling.