Klage over manglende iværksat undersøgelse for Malaria

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 6. december 1999 i sin konsultation.

Vagtlæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 26. marts 2000 ved telefonisk konsultation.

De læger på kirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 26. til den 29. marts 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

, der var 65 år, kontaktede den 6. december 1999 praktiserende læge med oplysning om, at hun skulle på en rejse til Kenya. havde allerede et forebyggende middel mod malaria (Klorokin) og ville benytte dette forud for afrejsen.

Efter hjemkomsten fra Kenya den 10. marts 2000 var utilpas og havde ondt i lænden og mente, at det måske var træthed eller begyndende influenza. Den 24. marts 2000 fik det meget dårligere, kastede op og lå sløvt hen. Den 26. marts 2000 ringede s ægtefælle til lægevagten og talte med vagtlæge A. Ægtefællen redegjorde for s symptomer og oplyste, at hun havde været i Afrika og i denne forbindelse havde taget tabletter mod malaria.

Vagtlæge A vurderede, at det mest sandsynligt drejede sig om en akut mave-tarminfektion (gastroenteritis), og han foreslog derfor at kontrollere temperaturen og følge udviklingen i tilstanden. Ægtefællen henvendte sig 8 minutter senere til lægevagten, hvor han talte med anden vagtlæge for at oplyse, at var diabetiker og i insulinbehandling. Vagtlægen opfordrede til kontrol af blodsukkeret og tilskyndede ægtefællen til at ringe tilbage ved for høje eller for lave værdier.

Senere den 26. marts 2000 ringede ægtefællen igen til lægevagten, hvorpå der blev aflagt sygebesøg ved vagtlæge B, som indlagde akut på kirurgisk afdeling for betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis acuta).

Ved indlæggelsen oplyste , at hun havde været i Kenya, og at hun var kommet hjem 2 uger før indlæggelsen, hvorefter der blev iværksat en række undersøgelser. Under den fortsatte observation under indlæggelsen blev der fundet små galdesten og tegn på begyndende leverpåvirkning, men i øvrigt intet væsentligt unormalt. havde fortsat smerter i maven samt kvalme, opkastninger og temperaturforhøjelse.

Den 28. marts 2000 fandt overlæge , at det næppe drejede sig om galdesten, og at en infektionssygdom var mere sandsynlig.

Den 29. marts 2001 blev der rekvireret infektionsmedicinsk tilsyn, hvorpå blev overflyttet til infektionsmedicinsk afsnit, medicinsk afdeling, hvor man samme dag stillede diagnosen malaria (cerebral malaria) med hjernepåvirkning på grund af infektion med parasit (plasmodium falciparum).

Den 3. april 2000 afgik ved døden.

Der er klaget over, at praktiserende læge i 1999 ordinerede Klorokin.

Der er endvidere klaget over, at vagtlæge A på baggrund af den telefoniske henvendelse vurderede, at der var tale om sygdom, der ikke krævede særlig behandling.

Der er videre klaget over, at lægerne på kirurgisk afdeling ikke iværksatte de på baggrund af de givne oplysninger relevante undersøgelser.

For så vidt angår klagen over, at læge i 1999 ordinerede Klorokin har Patientklagenævnet ved afgørelsen lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at ikke ville/turde tage et andet malariamiddel af frygt for bivirkninger, men at hun ville overveje spørgsmålet på ny.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalnotat af 6. december 1999 fremgår, at der på ny blev talt om brugen af Klorokin, ligesom ønsket om at anvende midlet blev fastholdt ved senere vaccination hos sygeplejerske.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det ifølge læge s udtalelse til klagen ikke lykkedes ham at formå til at bruge et andet malariamiddel end Klorokin, hvilket han forsøgte, idet han gjorde opmærksom på faren for resistens overfor Klorokin, og at midlet i givet fald ville være uvirksomt som forebyggende middel mod malaria.

Nævnet kan oplyse, at midlerne Lariam og Malarone er i miskredit hos patienter på grund af presseomtale af bevidsthedspåvirkning, kræftfremkaldelse og høj pris. De fleste praktiserende læger opgiver af denne grund at overtale deres patienter til at indtage disse midler, da ovennævnte risici har været omtalt markant i pressen. Der er dog ingen tvivl om, at midlerne er mere effektive end Klorokin.

Nævnet kan videre oplyse, at man kan få Malaria, selvom man har fået en forebyggende behandling.

Sammenfattende finder Patientklagenævnet ikke anledning til kritik af læge for hans undersøgelse og behandling af , idet han i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard vejledte .

For så vidt angår klagen over, at vagtlæge A på baggrund af den telefoniske henvendelse vurderede, at der var tale om sygdom, der ikke krævede særlig behandling, har Patientklagenævnet ved afgørelsen lagt vægt på, at ægtefællen telefonisk den 26. marts 2000 kontaktede lægevagten for at drøfte hustruens tilstand. Han fremsatte under samtalen ikke ønske om konsultation eller sygebesøg men oplyste, at hans hustru var syg med opkastning, feber og mavesymptomer. Der forelå ikke oplysning om diarre.

Videre har nævnet lagt vægt på, at praktiserende læge A supplerende har oplyst, at han fik oplyst, at havde været i Afrika og havde fået forebyggende behandling mod malaria. Der var ikke nøjagtig feberangivelse eller oplysning om kulderystelser, hovedpine eller bevidsthedspåvirkning.

Tillige har nævnet lagt vægt på, at praktiserende læge A ifølge sin udtalelse til sagen anbefalede at følge tilstanden med temperaturmåling og observation af mavegenerne, samt at han gav råd om fornyet henvendelse til lægevagten ved problemer. Praktiserende læge A vurderede, at det drejede sig om en mave-tarminfektion og anbefalede indtagelse af revet æble og Cola.

Nævnet finder, at dette var en logisk vurdering med de mange turistrejsende til Afrika, der kommer hjem med mave-tarminfektioner.

Nævnet kan oplyse, at anbefalingen om at indtage revet æble og cola svarer til praksis på lægevagtsområdet.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af praktiserende læge A´s for hans undersøgelse og behandling af , idet han på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke havde grund til særligt at mistænke malaria.

For så vidt angår klagen over, at lægerne på kirurgisk afdeling ikke iværksatte de på baggrund af de givne oplysninger relevante undersøgelser, har Patientklagenævnet ved afgørelsen lagt vægt på, at ved indlæggelsen havde mavesmerter og temperatur forhøjelse til 38.2. Reservelæge foretog undersøgelse af og var enig i mistanken om betændelse i bugspytkirtlen, hvorfor han efter konference med mellemvagten ordinerede en række laboratorieundersøgelser, herunder blodprocent (Hb) og kontrol af hvide blodlegemer.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at temperaturen ikke var svingende under indlæggelsen. Der blev fundet et normalt antal hvide blodlegemer, men med en tendens til ændret fordeling i retning af øget kerneholdige hvide blodlegemer (tegn på bakteriel infektion). Der blev ved mikroskopi ikke fundet tegn på blodmangel eller på blod i urinen. Ud fra disse symptomer og prøver blev det vurderet, at der ikke var grundlag for mistanke om malaria. Hovedsymptomet var således smerter, og man mistænkte "sædvanlig" mave-tarmkirurgisk lidelse, primært bugspytkirtelbetændelse.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at i forbindelse med indlæggelsen oplyste, at hun forud for rejsen havde fået malaria profylakse, men ikke kunne erindre navnet på præparatet.

Videre har nævnet lagt vægt på, at der blev foretaget ydre føleundersøgelse og gynækologisk undersøgelse i udredningen af de akutte mavesmerter. Endvidere blev der foretaget akut ultralydsundersøgelse, der viste galdesten, men ikke en påvirkning af galdevejene.

Nævnet kan oplyse, at malaria er en meget udbredt sygdom, hvor malaria-parasitter (plasmodier) spredes af myggen anopheles. Sygdommen udvikler sig med influenza lignende symptomer med feber (ofte meget høj), kulderystelser, smerter i led, hovedpine og lejlighedsvist diarre. Der vil endvidere være påvirkning af leverenzymerne.

Nævnet finder, at det eneste, der kunne give mistanke om malaria, var den marginale leverpåvirkning og det forhold, at havde været i Kenya.

Tillige har nævnet lagt vægt på, at overlæge den 28. marts 2000 ifølge journalen ordineret røntgenundersøgelse af hjerte og lunger (thorax) samt fornyet kontrol af hvide blodlegemer, og at han reagerede med overvejelser om infektionssygdom, da leverprøver viste en stigende tendens. Der blev derfor den 29. marts 2000 bestilt akut infektionsmedicinsk tilsyn.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af de læger, der var involveret i undersøgelsen og behandling af på kirurgisk afdeling, idet de iværksatte relevante undersøgelser på baggrund af det fundne.

Dissens
Afgørelsen er truffet af et flertal i nævnet. Nævnsmedlem har afgivet mindretalsudtalelse:

Nævnsmedlem finder, at der er grundlag for kritik af vagtlæge A og af lægerne på kirurgisk afdeling, .

Nævnsmedlem har lagt vægt på, at malaria er en udbredt og alvorlig sygdom, og at det også i 1999 var almindeligt kendt, at der var risiko for at få malaria i Kenya, uanset om man havde indtaget almindeligt anvendte malariaforebyggende midler.

Nævnsmedlem finder således, at lægerne burde have været opmærksomme på risikoen for malaria. Vagtlæge A burde derfor have tilbudt nærmere undersøgelse, og lægerne på kirurgisk afdeling, , burde ikke have ventet over 2 døgn før der blev taget initiativ til at udelukke diagnose malaria.