Fødsler (obstetrik)

Jordemoder <****> har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> efter hendes nedkomst den 29. november 1998 på fødeafdelingen, <****>.

Administrerende overlæge <****> har ikke overtrådt anordning om ikraftsættelse af lægeloven ved sin behandling af <****> den 14. juni 1999 på kirurgisk afdeling, <****>.

var første gangs gravid med sidste menstruation cirka den 28. januar 1998. Terminen blev først sat til den 12. november 1998, men blev siden rettet til den 27. november 1998.

Graviditeten forløb ukompliceret, og den 27. november 1998 blev indlagt på obstetrisk afdeling, , da hun i henhold til den første terminsfastsættelse var i uge 42 + 2. blev undersøgt og fosteret blev fundet i hovedstilling, livmoderen bagoverbøjet og livmoderhalsen 2 cm, og livmodermunden kunne passeres med en finger. Fosteret blev skønnet til 3300 g. Fødslen blev sat i gang med Minprostin (medikament til lokal modning af livmoderhalsen), men uden effekt.

Den 28. november 1998 forsøgte man igen at sætte fødslen i gang med Minprostin uden held, og da der næsten ikke var noget fostervand samt ingen tegn på igangværende fødsel, blev det besluttet, at der skulle foretages kejsersnit næste dag.

Den 29. november 1998 gik fødslen i gang af sig selv. fik vestimulerende drop (Syntocinon), da veerne svækkedes. Dette gav god fremgang, og efter hun var blevet klippet (episiotomi), fødte hun en velskabt dreng på 3570 g og 53 cm.

Den 30. november 1998 blev undersøgt, og hendes livmoderen blev fundet været godt trukket sammen. Hun blev således udskrevet næste dag.

Den 10. december 1998 fik foretaget efterfødselsundersøgelse, hvor forholdene blev fundet normale med en lille og reaktionsløs sammensyning, samt en lille afskrabning på livmodermunden.

Efterhånden som sammensyningen helede op, blev imidlertid tiltagende generet af smerter og stramning i skeden. Huden bristede blot ved, at hun satte sig på hug eller ved samleje. Hun forsøgte at afhjælpe symptomerne med massage uden effekt.

Den 14. juni 1999 blev på grund af smerterne og stramningerne i sammensyningen i skeden indlagt på kirurgisk afdeling, med henblik på at få revideret arret efter sammensyningen.

Den 14. juli 1999 blev undersøgt, vævet blev fundet at have helet op, og slimhinden var normal. Ved undersøgelsen kunne skedeindgangen passeres med 2 næsten 3 fingre, men der var stramning bagtil. fik glidecreme med.

Ved fornyet kontrol den 21. september 1999 havde fortsat smerter forud for samleje, og hun følte stadig stramning i skeden. Ved gynækologisk undersøgelse blev der fundet et bredt fibrøst bånd (bånd af fibre) fra side til side et par cm., inden for skedeindgangen, og der var nogen ømhed der. Skedeindgangen kunne passeres med godt 2 fingre. Mellemkødet var meget kort på kun l cm. Undersøgelsen var i øvrigt normal. blev behandlet med dilatatorer samt Lidokain-gel (lokalbedøvende middel).

Den 16. november 1999 blev undersøgt igen, og der blev fundet forbedring efter behandling med dilatatorer, idet det fibrøse bånd ikke længere kunne mærkes, og der var ingen ømhed ved undersøgelsen.

Den 14. marts 2000 gik det fortsat bedre. brugte stadig ind i mellem dilatatorer, men havde ikke væsentlige problemer ved samleje. Hun var dog stadig generet af små sprækker i mellemkødet.

Der er klaget over, at jordemoder syede forkert sammen, efter at hun under fødslen af sit barn var blevet klippet.

Der er videre klaget over, at operationen den 14. juni 1999 ikke blev foretaget korrekt, idet fortsat ved toiletbesøg, en forkert bevægelse, samleje, eller når hun sidder på hug, får smerter og revner.

For så vidt angår klagen over jordemoder , har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at på grund af stramt perinerum (mellemkød) fik foretaget klip i mellemkødet efter anlagt lokalbedøvelse.

Nævnet har videre lagt vægt på, at ifølge journalen fik lagt yderligere lokalbedøvelse, og at klippet derefter blev syet sammen. Det fremgår endvidere af journalen, at der ikke var sting i endetarmen, hvilket vil sige, at jordemor efter syningen sikrede sig, at der ikke var nogen sting i endetarmen.

Nævnet kan oplyse, at jordemødre er uddannet til at klippe og sy klip i mellemkødet.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at livmoderen derefter ifølge journalen var velkontraheret, og at der var ringe blødning såvel én som to timer efter fødslen. Nævnet har tillige lagt vægt på, at den 30. november 1998 blev undersøgt uden at der ifølge journalen blev angivet nogen bemærkninger om klipningen eller syningen af denne. Ligeledes blev hun den 10. december 1998 undersøgt uden, at der var nogen bemærkninger vedrørende klippet eller syningen af dette.

Nævnet finder, at jordemoder har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

For så vidt angår klagen over administrerende overlæge , har nævnet lagt vægt på, at

i forbindelse med fødslen den 29. november 1998 fik udført et klip i mellemkødet, og at helingen i begyndelsen var uden problemer. Efterhånden fik imidlertid tiltagende gener og smerter, herunder i forbindelse med samleje, på grund af stramning svarende til sammensyningen.

Nævnet har videre lagt vægt på, at overlæge ved sin undersøgelse den 14. juni 1999 fandt, at der var stramning svarende til skedeindgangen, hvorfor han besluttede, at der var behov for en operation, hvor man klipper skedeindgangen op og syr den sammen på den anden led for at skabe bedre plads (Fenton-plastik). Operationen forløb ifølge operationsbeskrivelsen ukompliceret, idet skedeindgangen kunne passeres med 3 fingre. Det var dog ikke muligt at få skamlæberne til at mødes bagtil, hvis der skulle skabes tilstrækkelig plads.

Nævnet kan oplyse, at stramninger svarende til skedeindgangen er en tilstand, som en gang imellem opstår efter syning af klip i mellemkødet, oftest på grund af for udtalt arvævsdannelse. Nævnet kan videre oplyse, at en modifikation af en Fenton-plastik er almindelig anerkendt, når situationen er som ved s operation.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at forløbet efter denne operation var præget af, at stadig havde nogle problemer med stramning bagtil, men denne tilstand blev efterhånden bedre, specielt efter behandling med dilatator.

Det er nævnets vurdering, at det ikke er sjældent, at en korrekt udført operation ikke straks medfører fuldstændig ophør af gener og smerter herunder samlejeproblemer, og at det derfor er nødvendig med yderligere behandling. Det er videre nævnets vurdering, at problemerne formentlig var forårsaget af tendensen til udtalt arvævsdannelse efter den plastiske operation.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge har levet op til den almindelige anerkendte faglige standard i forbindelse med udførelsen af den plastiske operation den 14. juni 1998.