Klage over mangelfuld undersøgelse i forbindelse med svangerskabsforgiftning

Praktiserende læge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 9. august 2000.

var 1. gangs gravid og tidligere rask. Hun var blevet gravid efter såkaldt homolog insemination. Graviditeten var forløbet ukompliceret, og blodtrykket havde ifølge vandrejournalen ved 4 tidligere konsultationer været målt til 110-130/75-76. Ved jordemoderkonsultation den 19. juli 2000, hvor var i 32. uge, var blodtrykket målt til 140/82, der blev fundet lettere ødemer, men ingen protein i urinen.

Ved konsultationen hos praktiserende læge den 9. august 2000, hvor var i 35. uge, blev blodtrykket målt til 140/95. Der var ifølge journalen lette ødemer, men ingen protein i urinen. Ifølge udtalelse fra praktiserende læge , vejede 81,3 kilo. På grund af blodtrykket forespurgte praktiserende læge , om der var symptomer i form af hovedpine, synsforstyrrelser, smerter i maven eller almen ubehag, hvilket afkræftede. Ifølge hans udtalelse oplyste han om, at hvis nogen af ovenstående symptomer skulle opstå, skulle hun straks henvende sig.

Den 18. august 2000 blev indlagt på gynækologisk afdeling på . Det fremgår af journalen og udtalelse fra en af afdelingens overlæger, at hun på indlæggelsesdagen pludselig var blevet utilpas med trykken i maven og hovedpine uden forudgående symptomer, og at hun var blevet tiltagende bevidstløs. Ved indlæggelsen, der fandt sted ca. 2½ time efter symptomerne opstod, var bevidsthedssvækket og kort efter ikke kontaktbar. Blodtrykket var ved ankomsten 160/80. Der var udtalt protein i urinen, og der blev straks påbegyndt forebyggende behandling mod kramper og udført akut kejsersnit med fødsel af levende dreng med en fødselsvægt på 2285 g og fødselslængde på 45 cm.

I forbindelse med det operative indgreb viste yderligere tegn på hjernepåvirkning, og efterfølgende blev der påvist en stor hjerneblødning. Hun blev overført til neurokirurgisk afdeling, hvor der blev foretaget drænanlæggelse uden nogen klinisk bedring, og døde den 19. august 2000.

Der er klaget over, at praktiserende læge ikke reagerede på det høje blodtryk, som havde i forbindelse med sin graviditet.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af den 9. august 2000.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af s vandrejournal fremgår, at der ved den første graviditetsundersøgelse i februar 2000 var et normalt blodtryk på 120/75. Ved undersøgelsen den 19. juli 2000 var blodtrykket måske steget en anelse, idet det lå på 140/82, mens trykket den 9. august 2000 var 140/95, hvilket nævnet finder, er en sikker stigning på ikke mindre end 20 mm for begge værdiers vedkommende. Endvidere er det anført, at der var iagttaget væskeophobninger.

Det er nævnets vurdering, at læge den 9. august 2000 burde have fulgt op på s symptomer i form af truende svangerskabsforgiftning enten ved indlæggelse eller ved planlagt kontrol. Nævnet finder i den forbindelse, at fravær af symptomer på undersøgelsestidspunktet ikke begrunder en undladelse af henvisning, idet symptomer i den situation kan være udtryk for udviklet svangerskabsforgiftning, men ikke udelukker truende svangerskabsforgiftning.

Nævnet kan oplyse, at forebyggende helbredsundersøgelser af gravide foretages i almen praksis i forbindelse med, at graviditeten konstateres, i uge 25 og i uge 36 med det formål at afdække eventuelle komplikationer. Ved hver af konsultationerne måles blodtryk, urinen undersøges for udskillelse af sukker og æggehvidestoffer, ligesom det iagttages, om der er tegn til abnorme væskeophobninger. Undersøgelserne har specifikt til formål at afsløre tegn til begyndende svangerskabsforgiftning. Truende svangerskabsforgiftning skal pr. definition mistænkes, hvis der er afvigelser i 2 af de 3 parametre.

Endelig kan nævnet oplyse, at en fuldt udviklet svangerskabsforgiftning er en meget livstruende tilstand, og det er derfor af stor betydning, at behandling heraf iværksættes på mindste mistanke.

Dissens:

Afgørelsen er truffet af et flertal. Nævnsmedlemmerne og har afgivet følgende mindretalsudtalelse:

Læge har ikke overtrådt lægelovens ved sin behandling af den 9. august 2000.

Begrundelse:
Ved konsultationen den 9. august 2000 havde let forhøjet blodtryk og let væskeophobning i kroppen. Hun havde ingen æggehvidestoffer i urinen og ingen subjektive symptomer på svangerskabsforgiftning. Der var derfor ikke grund til akut indlæggelse, men det havde været hensigtsmæssigt om læge havde aftalt en ekstra kontrol efter f.eks. 1 uge.