Indberetning om vagtlæges behandling af patient med udposning på legemspulsåre

Vagtlæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 16. april 2000 på <****>.

Det skal desuden indskærpes overfor <****>, at han viser større omhu i sit fremtidige virke.

Da Patientklagenævnet finder, at der er begrundet mistanke om, at <****> har udvist grovere forsømmelse ved behandlingen af <****> den 16. april 2000 på <****>, har nævnet samtidig besluttet at anmode Politimesteren i <****> om at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod <****> for overtrædelse af lægelovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 2.

var 90 år og boede på .

Den 16. april 2000 om morgenen vågnede med pludselige stærke smerter i venstre side af brystkassen og maven, hvorfor personalet tilkaldte en vagtlæge.

Kl. ca. 7.30 blev tilset af læge . Lægen fik forelagt s journal, hvoraf bl.a. fremgik, at led af knogleskørhed (osteoporose), og at hun havde en udposning på legemspulsåren i den del, der sidder i maven. Det fremgik endvidere af journalen, at havde moderat blodmangel den 14. marts 2000 (6,3 mmol/l). Læge fandt ved sin undersøgelse, at havde voldsomme smerter, en lav blodprocent samt udfyldning og muskelværn (dèfense) i maven. Lægen mente, at det drejede sig om et akut hold i ryggen (facetsyndrom mellem 3. og 4. brysthvirvel), hvorfor han foretog manipulationsbehandling af s rygsøjle i brystkassen som smertelindrende behandling.

Ifølge læge virkede manipulationsbehandlingen smertelindrende.

Ifølge to tilstedeværende personalemedlemmer virkede behandlingen ikke smertelindrende, idet fortsat havde voldsomme smerter og ikke kunne støtte på benene.

Efter manipulationsbehandlingen undersøgte læge nærmere, og han fandt en udfyldning svarende til miltens plads i maven, ligesom blodprocenten var faldet yderligere (til 5,3 mmol/l) på trods af, at var i behandling med jerntabletter. Læge konkluderede herefter, at kunne lide af "en ikke erkendt leukæmi". Han kontaktede derfor telefonisk vagthavende på medicinsk afdeling, , med henblik på en akut indlæggelse. Lægen på anbefalede, på baggrund af s oplysninger, en indlæggelse dagen efter.

døde ½ til 1 time efter s undersøgelse og behandling. Ved en efterfølgende obduktion fandt man, at dødsårsagen skyldtes en bristning af udposningen på legemspulsåren. Der blev ikke konstateret læsioner efter manipulationsbehandlingen.

Sundhedsstyrelsen har ved brev af 23. oktober 2000 indberettet sagen for Patientklagenævnet.

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af læge s behandling af den 16. april 2000.

Nævnet har herved lagt vægt på, at læge fik udleveret s journal, hvoraf det på forsiden fremgik, at hun led af knogleskørhed (osteoporose), og at hun havde en udposning på legemspulsåren i den del, der sidder i maven. Nævnet har videre lagt vægt på, at på undersøgelsestidspunktet var 90 år.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at lægen ved sin undersøgelse af fandt, at hun havde voldsomme smerter, en lav blodprocent samt udfyldning og muskelværn (dèfense) i maven, hvorefter han foretog manipulationsbehandling af hendes thorakalcolumna.

Patientklagenævnet kan i den forbindelse oplyse, at osteoporose er en relativ kontraindikation til manipulationsbehandling på grund af risikoen for at fremprovokere knoglebrud.

Patientklagenævnet finder således, at det ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge behandlede med manipulation.

Nævnet finder endvidere, at ikke reagerede adækvat på de fund, han gjorde ved undersøgelsen af .

Nævnet har herved lagt vægt på, at s symptomer var pludselige, voldsomme smerter lokaliseret i maven, ligesom hendes blodprocent var faldet markant siden sidste måling den 14. marts 2000 og var under normalområdet. Ligeledes beskrev lægen maven som meget øm med muskelværn (dèfense) og med mistanke om en forstørret solid hård milt.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det af forsiden af plejehjemmets journal fremgår, at udover knogleskørhed tidligere havde haft nyrebækkenbetændelse med almen påvirkning (pyelonephritis cum sepsis), en forbigående bevidtshedssvækkelse (TCI obs. Pro.) samt udposning på den i maven beliggende del af hovedpulsåren (aneurisma aortae abdominalis).

Nævnet finder på denne baggrund, at læge burde have overvejet, om s symptomer skyldtes aneurismeblødning subsidiært akut hjertelidelse, blodprop i lungerne eller anden lidelse, som krævede hurtig hospitalsindlæggelse på kirurgisk afdeling, , før en klart mindre sandsynlig diagnose som facetledssyndrom blev accepteret.

Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at læge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af den 16. april 2000.

Det skal desuden indskærpes overfor læge , at han viser større omhu i sit fremtidige virke.