Indberetning af medicinforsøg i forbindelse med tvangstilbageholdelse
Patientklagenævnet finder grundlag for kritisere overlæge for hans behandling af i perioden fra den 16. juli til den 4. august 1994, på , jf. lægelovens § 6.
Sagsnummer:
0126101
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 20. februar 2002
Speciale:
Psykiatri
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder grundlag for kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 16. juli til den 4. august 1994, på <****>, jf. lægelovens § 6.
Hændelsesforløb
blev den 16. juni 1994 frivilligt indlagt på under diagnosen udifferentieret skizofreni.Den 6. juli 1994 blev informeret om forsøget ?Olanzapin versus Halperidol i behandling af skizofreni og andre psykotiske sygdomme?. Han underskrev en samtykkeerklæring og behandlingen med Olanzapin (Zyprexa) påbegyndtes den 7. juli 1994.
Den 16. juli 1994 blev tvangstilbageholdt, men behandlingen med Olanzapin blev fortsat. Den 4. august 1994 blev frihedsberøvelsen ophævet.
Indberetningen
Sundhedsstyrelsen har indberettet følgende:At overlæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved udførelse af forsøgsbehandlingen af , idet denne er foregået under frihedsberøvelse.
Nævnets afgørelse af indberetningen
Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 16. juli til den 4. august 1994.Begrundelse
Det fremgår af lov om tvang i psykiatrien §23,1, at patienter, der er frihedsberøvet, ikke må undergives forsøgsbehandlig.Det fremgår af journalen den 16. juli 1994, at forlangte sig udskrevet, hvorfor det blev vurderet, at han skulle tvangstilbageholdes, samt at overlæge skulle informeres om forholdene dagen efter.
Ifølge overlæge s udtalelse til sagen blev han ikke informeret herom, dog fremgår det af journalen fra den 18. juli 1994, at overlæge bekræftede, at fortsatte frivilligt med forsøget.
Det er nævnets opfattelse, at overlæge var ansvarlig for forsøget og for at betingelserne herfor var opfyldt, samt for at afdelingens personale var tilstrækkeligt instrueret om anvendelsen af tvang under forsøgsbehandlingen.
På denne baggrund finder nævnet, at overlæge fra den 16. juli 1994 har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, idet forsøgsbehandlingen ikke blev afbrudt, da blev frihedsberøvet.
Afgørelsen er truffet af et flertal. Nævnsmedlemmerne og har afgivet følgende mindretalsudtalelse:
Vi finder, at overlæge har overtrådt psykiatrilovens § 23, stk. 1. I dette tilfælde mener vi ikke, at der er grundlag for kritik efter lægelovens § 6.