Klager i forbindelse med fødsler (obstetrik)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 12. maj 2000 på fødeafdelingen, <****>, jf. lov om jordemødre § 8, stk. 1.

Hændelsesforløb.

var 34 år, andengangsfødende og i uge 32, da hun den 12. maj 2000 tidligt om morgenen henvendte sig på fødegangen på grund af susen for ørene, trykken for brystet og protein i urinen.

Jordemoder målte blodtrykket til 200/120 og påsatte overvågning med CTG (apparat der måler livmoderens sammentrækninger og fostrets puls på en strimmel) og fandt denne normal.

Omkring kl. 6 fandt jordemoder blodtrykket uændret og gav Trandate 100 mg, hvorefter hun valgte at se tiden an. ønskede tilsyn af en bestemt overlæge som mødte i vagt kl. 8 samme morgen.

blev tilset af en læge kl. 8.15, og der blev foretaget forskellige undersøgelser og behandling, inden man den 13. maj 2000 kl. 9.54 ved et kejsersnit forløste en lille pige på ca. 1800 gram.

Sundhedsstyrelsen har den 6. februar 2001 indberettet sagen.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Jordemoder har overtrådt lov om jordemødre § 8, stk. 1, ved sin behandling af den 12. maj 2000 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at i sin tidligere graviditet var belastet af svær svangerskabsforgiftning, som førte til kejsersnit på i 1993, hvor i uge 31 fødte to piger, hvoraf den ene er præget af spasticitet.

Endvidere fremgår det af journalen, at i den aktuelle graviditet blev kontrolleret mange gange på grund af blodtrykket, og at en overlæge den 12. april 2000 ordinerede Trandate 100 mg x 3 samt noterede, at havde panisk skræk for sygehuse.

Ifølge journalen var velbefindende ved en konsultation med overlægen den 2. maj 2000, og det blev aftalt, at hun skulle kontakte sygehuset, hvis det diastoliske blodtryk var over 100.

Det fremgår videre af journalen, at den 12. maj 2000 kl. 5.30 henvendte sig på fødegangen, og jordemoder noterede blandt andet, at i den nuværende graviditet i højeste grad var plaget af forhøjet blodtryk, og at hun var sat i behandling med Trandate 100 mg x 3. Det fremgår videre af samme journalnotat, at kontaktede fødegangen på grund af susen for ørerne, trykken for brystet og +++ for protein i urinen (maksimalt udslag for æggehvidestoffer i urinen), samt at jordemoder ved ankomsten målte blodtrykket til 200/120, hvor var meget bange.

Det fremgår videre af journalen, at jordemoder påsatte overvågning med CTG og fandt denne normal. Ifølge journalen fandt jordemoder kl. 6.06 blodtrykket uændret på 200/120, hvorefter hun gav Trandate 100 mg og så tiden an.

Jordemoder har til sagen oplyst, at hun havde fulgt i jordemoderkonsultationerne, og at helst vil have kendt personale omkring sig, når hun var til undersøgelse, idet blodtrykket steg hver gang hun fik det taget af sundhedspersonale, samt at havde en panisk skræk for sygehuse.

Videre har jordemoder til sagen oplyst, at den 12. maj 2000 bad om at se tiden an, og at hun angav at have det bedre end ved ankomsten, samt at fornemmelsen af trykken for brystet var aftaget. Ifølge jordemoder talte hum omkring kl 6.30 med om, at hun skulle tilses af en læge, og at ønskede tilsyn af den læge, som havde fulgt hende i graviditeten. Jordemoder fik oplyst, at denne læge mødte kl.8.00 og var tilfreds og havde intet imod at vente.

Jordemoder har endvidere oplyst, at hun overvejede, om det var ansvarligt at vente med at lade tilse af en læge indtil kl 8.00, men da tiltagende havde det bedre – skønt hendes blodtryk ikke havde ændret sig – og da hun i øvrigt havde haft relativt højt blodtryk under graviditeten, følte jordemoder sig overbevist om, at der ikke ville ske nogen forværring, og valgte at følge s ønske om at blive tilset af den ønskede overlæge.

Endelig har jordemoder bemærket, at der i praksis ville være kort tid mellem en tilkaldt læges fremmøde og tidspunktet for den foretrukne læges ankomst.

Det fremgår af sagen, at overfor den ledende jordemoder har tilkendegivet, at hun ikke ønsker at bebrejde jordemoder noget. Efter s opfattelse har jordemoder handlet professionelt under hele svangerskabet, herunder imødekommet hendes ønsker og haft forståelse for det atypiske svangerskabsforløb.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder har pligt til at tilkalde læge ved afvigelser fra det normale fødselsforløb.

Endvidere kan nævnet oplyse, at symptomerne på svangerskabsforgiftning er ødemer, æggehvidestof i urinen og forhøjet blodtryk, hvor den væsentligste parameter er det forhøjede blodtryk. Svangerskabsforgiftning er en tilstand, der kan udvikle sig til en livstruende tilstand for såvel fosteret som for den gravide, og tilstanden kan udvikle sig hurtigt, hvorfor det er nævnets opfattelse, at en hurtig lægelig vurdering og eventuel behandling er påkrævet.

Det fremgår af afdelingens instruks vedrørende svangerskabsforgiftning, at en tilstand som s rubriceres som svær præeklampsi (svangerskabsforgiftning), og instruksen beskriver en række tiltag, som skal iværksættes, når denne tilstand påvises. Dette blev ikke sat i værk før efter stuegang først på formiddagen den 12. maj 2000.

Det er nævnets opfattelse, at jordemoder i den konkrete sag befandt sig i en vanskelig situation, idet foretrak at blive set af sin sædvanlige læge. I et sådant tilfælde bør en jordemoder afveje patientens ønsker overfor sin pligt til at konferere en patient med en potentielt livstruende tilstand med den vagthavende læge.

Det er nævnets opfattelse, at jordemoder burde have orienteret den vagthavende læge om s ankomst, og ved den lejlighed have gjort opmærksom på hendes udtrykkelige ønske om kun at blive set af en bestemt overlæge. Alternativt burde jordemoder have orienteret grundigt om fordele og ulemper ved hendes valg, herunder den mulige store risiko for såvel fosteret som for hende selv, såfremt havde fastholdt, at hun kun ville ses af overlægen.