Klage over brud af tavshedspligt
Praktiserende læge har ikke brudt sin tavshedspligt ved at udlevere s journalmateriale til sin advokat i februar 2000.
Sagsnummer:
0126916
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 20. december 2001
Juridisk tema:
Tavshedspligt
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Praktiserende læge <****> har ikke brudt sin tavshedspligt ved at udlevere <****>s journalmateriale til sin advokat i februar 2000.
Med brev af 11. februar 2000 fra praktiserende læge til dennes advokat blev klar over, at lægen havde overladt hans mors journal til advokaten, og at lægen havde bemyndiget advokaten til at træffe afgørelse om i hvilket omfang, s anmodning om aktindsigt i journalen skulle imødekommes.
har oplyst, at det er den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse, som skal træffe afgørelse om aktindsigt, og ingen andre. Det er endvidere oplyst, at autoriserede sundhedspersoner ikke må videregive sådanne oplysninger, som er fortrolige, til 3. person uden patientens samtykke, det vil sige heller ikke til sundhedspersonens egen advokat. Der er i det foreliggende tilfælde ikke meddelt læge noget samtykke til videregivelse af s mors journal.
Læge s advokat har oplyst, at journalmaterialet var overladt ham af læge under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt. Advokaten har tillige oplyst, at læge efter hans klare opfattelse har en ubetinget ret til at antage en advokat til at bistå sig, og at han som advokat er berettiget til at modtage og videresende relevant materiale til de for sagens behandling kompetente myndigheder.
Det er yderligere advokatens opfattelse, at der er tale om et forhold, som er omfattet af de undtagelsesbestemmelser, som er omfattet af lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2, nr. 1-3, bortset fra, at patientens samtykke i sagens natur ikke ville kunne opnås.
Der er klaget over, at læge har brudt sin tavshedspligt ved at udlevere s mors journal til sin advokat i februar 2000.
Patientklagenævnet finder, at læge ikke har brudt sin tavshedspligt ved at udlevere journalen til sin advokat i forbindelse med, at han fra havde modtaget en anmodning om aktindsigt.
Nævnet har lagt vægt på, at en person altid kan vælge at lade sig repræsentere af en advokat med henblik på at få juridisk bistand, uden at der herved opstår spørgsmål om, hvorvidt det vil være brud på tavshedspligten, at der videregives de til sagens varetagelse nødvendige oplysninger til advokaten. Nævnet kan i denne sammenhæng oplyse, at en advokat har tavshedspligt vedrørende de oplysninger, som advokaten får kendskab til i forbindelse med varetagelse af en sag.