Klage over behandling af brud på underarm
Chefdistriktslæge har ikke overtrådt anordning om ikraftsættelse af lægeloven ved sin behandling af den 1. og 8. maj 2000 på .
Sagsnummer:
0127229
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 20. marts 2003
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Chefdistriktslæge <****> har ikke overtrådt anordning om ikraftsættelse af lægeloven ved sin behandling af <****> den 1. og 8. maj 2000 på <****>.
blev fredag den 28. april 2000 om natten sparket talrige gange af sin eksven i . Først den l. maj 2000 henvendte hun sig på med kraftige læsioner i hovedet og på kroppen.
Hun blev undersøgt af læge , som konstaterede svære hævelser af øjenhuler og blålig misfarvning. Synet og sammenbiddet var normalt. havde kvalme, men havde ikke kastet op. Hendes højre arm var meget hævet, men der var ingen tegn på kar- eller nervelæsion, og i henhold til notatet i ambulantkortet var der ikke tegn på brud.
Læge ordinerede tablet Pamol 20 stk. mod smerter, og på politiets begæring udfyldte han en politiattest.
I henhold til læge s udtalelse var højre underarm præget af vold og meget hævet, og han tydede hævelsen som en afværgelæsion. På grund af den kraftige hævelse var det ikke muligt at mærke knoglerne gennem huden. Det var desuden ikke muligt at bedømme direkte og indirekte ømhed, idet selv de mest forsigtige undersøgelsesmanøvrer udløste smerter og ikke kun fra underarmen. Der var ved undersøgelsen størst fokus på læsionerne mod hovedet og ansigtsskelettet.
Det er i sagen oplyst, at der ikke var personer til at udføre røntgenundersøgelse den 1. maj 2000.
Læge afsluttede konsultationen uden indkaldelse til yderligere kontrol.
Søndag den 7. maj 2000 henvendte sig igen på på grund af smerter og fik udleveret tablet Pamol på ny.
Den 8. maj 2000 tilså læge igen og noterede, at hun var smågrædende på grund af smerter i højre arm, som virkede disfigureret. Han ordinerede et røntgenbillede af armen, som viste brud på spolebenet i underarmen. fik lagt en gips til midt på overarmen. Gipsen skulle ligge i 4 uger.
Læge skønnede i henhold til sin udtalelse, at var bedst tjent med at acceptere brudstillingen som den var, idet en operation ville kræve overflytning til og indebar øget infektionsrisiko.
Kontrolrøntgen den 7. juni 2000 viste manglende heling af bruddet.
Der blev fundet indikation for operation af bruddet (osteosyntese), og blev den 14. juni 2000 henvist til overflytning til .
Den 16. juni 2000 blev overflyttet til , hvor hun den 19. juni 2000 blev opereret.
Der er klaget over, at læge ved undersøgelsen af den 1. maj 2000 overså, at der var brud på armen.
Der er endvidere klaget over, at læge ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved anlæggelsen af gipsen den 8. maj 2000, idet det den 7. juni 2000 viste sig, at bruddet var uændret.
Der klages tillige over, at ikke straks, da der blev observeret brud af armen, blev overflyttet til operation på . Det anføres, at bruddet ved overflyttelsen den 16. juni 2000 var så gammelt, at det var nødvendigt, at indsætte et stykke knogle fra underbenet til armen.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af, at læge først konstaterede brud i armen den 8. maj 2000.
Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at bruddet var meget hævet og uden tegn på kar- eller nerveskader.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af læge s udtalelse fremgår, at s arm var meget vanskelig at undersøge på grund af smerter og hævelse.
Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at det ikke kan kritiseres, at en præcis diagnostik ikke blev opnået ved første konsultation den 1. maj 2000 men først en uge senere, den 8. maj 2000.
Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af, at læge ikke straks den 8. maj 2000 overflyttede til operation på .
Nævnet har lagt vægt på, at læge skønnede, at var bedre tjent med en heling uden operation, idet armen fandtes hævet, og idet en gipsanlæggelse ikke ville udelukke en senere operation, samt at der ville være forøget risiko for infektion i forbindelse med en operation på grund af det voldsomme overfald.
Nævnet skal bemærke, at et brud som det foreliggende almindeligvis altid bør opereres med påpladssætning og osteosynteste. Nævnet finder dog, at det i den givne situation var acceptabelt at se bruddet an med gipsimmobillisering, før yderligere behandlingstiltag blev iværksat.
For så vidt angår klagen over, at læge ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved anlæggelsen af gips den 8. maj, idet bruddet den 7. juni 2000 ikke havde ændret sig, har nævnet lagt vægt på, at blev behandlet med polstret gipsbandage fra knoerne til midt på underarmen, hvilket nævnet finder var en relevant behandling af bruddet i den givne situation.
Nævnet skal bemærke, at det, trods en korrekt anlæggelse af gipsen, kan forekomme, at bruddet ikke heler op som forventet.
Nævnet finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for kritik af læge s anlæggelse af gipsen den 8. maj 2000. Det havde imidlertid været hensigtsmæssigt, at der var aftalt en tid til kontrol 2-5 dage senere.