Indberetning af undladelse af indlæggelse af patient, som havde indtaget store mængder Panodil

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 15. januar 2001.

 

Hændelsesforløb

Den 15. januar 2001 kl.10.00 blev sygeplejerske tilkaldt til s hjem af en hjemmehjælper, da ikke åbnede døren.

Sygeplejerske var oplyst om, at tidligere havde været indlagt for tabletmisbrug, og kontaktede derfor sygehuset og s egen praktiserende læge for undersøge, om hun eventuelt var indlagt. Sekretæren hos læge oplyste, at s ven lige havde hentet tabletter til hende.

Kl. 10.30 ankom sygeplejerske til s bolig sammen med en hjemmehjælper, som havde nøgle til boligen. De fandt liggende i sin seng, hun oplyste, at hun aftenen forinden havde indtaget 100 tabletter Panodil af 500 mg. Hun afviste overfor sygeplejerske , at lade sig indlægge, hvorfor sygeplejerske kontaktede læge og anmodede ham om at indlægge . Da han havde patientkonsultationer, ville han kontakte telefonisk.

Læge kontaktede telefonisk, og oplyste hendes pårørende om, at kontakte alarmcentralen, såfremt hun blev bevidsthedssvækket. Hun ønskede ikke at blive indlagt.

Sygeplejerske kontaktede efterfølgende telefonisk, og fik motiveret hende til at lade sig indlægge. Hun forsøgte derfor igen at få fat i læge , men uden held. blev herefter indlagt af vagtlægen den 15. januar 2001 kl. 16.00 på . Den 27. februar 2001 afgik ved døden som følger af Panodilforgiftning.

Sundhedsstyrelsen har indberettet sagen for Patientklagenævnet.

Nævnets afgørelse af sagen

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 15. januar 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 15. januar 2001, at sygeplejersken ringede til læge og oplyste, at havde indtaget et stort antal tablet Panodil. Læge ville tilkalde ambulance, men ønskede ikke indlæggelse. Det fremgår endvidere, at læge ved den telefoniske henvendelse fandt, at var klar og samlet, hvorefter han opfordrede vennen til at blive hos hende og ringe hvis hun skulle miste bevidstheden.

Ifølge udtalelse fra sygeplejerske informerede hun den 15. januar 2001 læge 2001 om s tilstand. Han lovede at ringe til .

Det fremgår endvidere af sygeplejerske s udtalelse, at hun efter samtalen med læge rådførte sig med sin sygeplejeansvarlige leder og på baggrund heraf kontaktede hun igen læge og meddelte, at hun ikke accepterede hans beslutning om ikke at komme på sygebesøg og fralagde sig ansvaret for den behandlingskrævende patient. Læge havde sagt, at han nok skulle ringe til efter middag. Ifølge sygeplejerske lovede læge at tage sig af .

Videre fremgår det af sygeplejerske udtalelse, at hun kl. 15.00 ringede til en af byens andre læger, men at vedkommende ikke ville indlægge , da lægen ikke ville blande sig i en kollegas arbejde. Efter kl. 16.00 blev af aftensygeplejersken via henvendelse til vagtlæge indlagt.

Læge har oplyst til sagen, at havde en lang psykiatrisk sygehistorie med mange særdeles alvorlige selvmordsforsøg. Efter henvendelsen fra hjemmeplejen kontaktede han hende telefonisk den 15. januar 2001. Overfor s ven pointerede han, at alarmcentralen skulle tilkaldes, hvis blev bevidsthedssvækket. Han var på intet tidspunkt under telefonsamtalen i tvivl om, at både og vennen forstod det livstruende i situationen, og han fandt, at ikke var psykotisk, hvorfor der ikke var basis for anvendelse af tvangsforanstaltninger i form af indlæggelse på såkaldte røde papirer.

Læge har endvidere oplyst til sagen, at han gentagne gange pointerede overfor s ven, at alarmcentral 112 straks skulle kaldes, hvis hun blev bevidsthedssvækket, og at han under samtalen fik indtryk af, at ikke ønskede indlæggelse, trods hans opfordring hertil. Han havde en formodning om, at det skyldtes et tidligere negativt indlæggelsesforløb hun havde haft på psykiatrisk afdeling, . Han havde på den baggrund ikke lyst til at ringe en af de psykiatriske overlæger, da han på forhånd vidste, at han ville blive afvist.

På baggrund heraf finder nævnet, at læge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 15. januar 2001