Klage over mangelfuld undersøgelse i forbindelse med svimmelhed og stærke hovedsmerter

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere journalføringen af behandlingen af den 24. april 2001 på , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge på , til orientering.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 24. april 2001 på .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 25. april 2001, i hjemmet.

Sagsnummer:

0127813

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 20. februar 2002

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Intern medicin, Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere journalføringen af behandlingen af <****> den 24. april 2001 på <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge på <****>, til orientering.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 24. april 2001 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 25. april 2001, i hjemmet.

Hændelsesforløb

Den 24. april 2001 blev , der led af migræne, pludselig svimmel, fik stærke smerter i venstre side af hovedet og kastede op. Hun blev derfor indlagt akut på . Her fik hun foretaget en undersøgelse af overlæge , som fandt normale forhold og konkluderede, at det drejede sig om et svært migræneanfald og ordinerede medicin samt observation af hende i et par timer. Efter cirka 5 timer blev udskrevet.

Den 25. april 2001 henvendte sig til lægevagten på grund af forværring af smerterne. Hun blev undersøgt af vagtlæge , som fandt normale forhold, bortset fra ømhed i nakken. Han konkluderede, at hendes tilstand var forenelig med migræne og tilbød medicin for kvalmen og smerterne. Desuden anbefalede han hende at kontakte egen læge, hvis tilstanden ikke blev bedre dagen efter.

Den 27. april 2001 kontaktede sin egen læge, som indlagde hende på , hvorfra hun blev overflyttet til , hvor en scanning viste, at hun havde en hjerneblødning. Hun blev opereret en uge efter.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at overlæge ikke foretog en korrekt undersøgelse, herunder scanning af , idet han blot konstaterede, at hun led af migræne.

Klager har anført, at hun var svimmel, havde opkastninger og snurrende fornemmelser i venstre arm og ben, og at det 3 dage efter blev konstateret, at hun havde haft en hjerneblødning.

2. at vagtlæge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af , men blot konstaterede, at hun led af migræne, hvorefter han tilbød hende morfin.

Klager har anført, at hendes tilstand på dette tidspunkt var forværret.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Den læge på , der undersøgte den 24. april 2001, har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, idet lægen ikke har journalført denne undersøgelse.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge på , til orientering.

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 24. april 2001 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 24. april 2001 blev henvist akut til på grund af pludselig opstået svimmelhed ledsaget af stærke smerter i venstre side af hovedet samt opkastning. Hun blev undersøgt af overlæge , , som ifølge skadejournalen fik at vide, at hun led af migræne og pludselig var blevet voldsomt utilpas med kvalme, opkastninger, hovedpine, smerter i nakken og snurren i venstre arm.

Ved sin objektive undersøgelse af fandt overlæge ifølge journalen normale forhold vedrørende øjnene, og han fandt ingen nakkestivhed.

Nævnet kan oplyse, at nakkestivhed typisk ses ved hjernehindebetændelse eller pludselig udsivning af blod fra bristet kar i hjernen til hjernens hulrum (subarachoidealrum).

Det fremgår endvidere af journalen, at en neurologisk undersøgelse viste normale refleksforhold samt normale reflekser på arme og ben, ligesom der var normal puls, blodtryk og temperatur samt iltmætning. Overlæge konkluderede, at symptombilledet var foreneligt med et svært migræneanfald, for hvilket han ordinerede medicin (Gynergen) samt observation et par timer i skadestuen. Desuden blev der planlagt kontrol af infektionsparametre.

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen ville lægerne herefter vurdere effekten af behandlingen. Efter cirka 5 timer blev udskrevet.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge på grundlag af sygehistorien og sin objektive undersøgelse på relevant vis vurderede, at tilfældet var mest foreneligt med et svært migræneanfald.

Det fremgår ikke af journalen, hvilken læge, der tilså i forbindelse med hendes hjemsendelse den 24. april 2001. Det fremgår heller ikke, i hvilken tilstand, befandt sig på dette tidspunkt.

Nævnet finder på denne baggrund, at den læge, der undersøgte den 24. april 2001 burde have journalført denne undersøgelse.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 25. april 2001.

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at den 25. april 2001 kontaktede lægevagten på grund af forværring af smerterne. Hun blev undersøgt af læge , som fandt, at hun havde normal temperatur og normalt blodtryk. Han fandt endvidere normale reflekser på arme og ben og normale forhold ved øjenundersøgelsen. Hun var ikke nakke-/rygstiv, men øm ved nakkemusklernes tilhæftning på kraniet.

Det fremgår endvidere af journalen og af læge s udtalelse til sagen, at han herefter konkluderede, at s tilstand var forenelig med migræne. Han tilbød hende medicin mod kvalme og smertestillende medicin, hvilket imidlertid ikke ønskede. Han rådede hende til at søge egen læge eller vagtlæge dagen efter, såfremt tilstanden ikke blev bedre. Lægevagtsnotatet blev faxet til hendes egen læge.

Det er nævnets opfattelse, at der således ved undersøgelsen ikke var objektive tegn på en hjernepåvirkning. Nævnet finder derfor, at vagtlæge foretog en relevant behandling af den 25. april 2001.