Klage over tvangsbehandling med Leponex
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 21. august 2001 om tvangsbehandling af på .
Sagsnummer:
0128201
Offentliggørelsesdato:
søndag den 20. januar 2002
Speciale:
Psykiatri
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 21. august 2001 om tvangsbehandling af <****> på <****>.
er en nu 38-årig mand, der over en lang årrække har været indlagt i alt 102 gange på . De seneste mange indlæggelser har været under diagnosen paranoid skizofreni og blandingsmisbrug (amfetamin, heroin og hash). I perioden 1986-1999 havde en behandlingsdom og var herunder indlagt flere gange.
har under indlæggelserne været behandlet med diverse antipsykotiske midler, herunder Trilafon, Serenase og Zyprexa, dog uden tilfredsstillende effekt på den psykotiske tilstand. Derimod har behandling med Leponex - i kombination med Trilafondepot - haft en bedre virkning på tilstanden.
Aktuelt blev indlagt frivilligt på psykiatrisk afdeling i den 14. april 2001. Han havde i forbindelse med indlæggelsen slået en læge ned, således at denne brækkede kæben. Ved indlæggelsen fremtrådte han hørehallucineret og tankeforstyrret, og efter indlæggelsen hyppigt truende og voldelig (slog på et senere tidspunkt en medpatient ned), således at han i lange perioder måtte skærmes på sin stue.
I en periode indtog frivilligt Leponex, men ophørte hermed, hvorefter de psykotiske symptomer blussede op igen. Han mente således, at han var en afrikansk viking, og at nogen ville "pløkke" ham. På denne baggrund blev tvangsbehandling første gang besluttet den 8. maj 2001 med tablet Leponex, om nødvendigt tilført gennem sonde til mavesækken. Denne beslutning blev ikke påklaget, og den iværksatte behandling med Leponex medførte som tidligere en bedring af tilstanden.
I slutningen af juli 2001 ophørte imidlertid atter med Leponexbehandlingen, igen med opblussen af de psykotiske symptomer til følge. Fra 29. juli 2001 blev han derfor dagligt tilbudt behandling med tablet Leponex.
I den efterfølgende periode blev beskrevet som tiltagende psykotisk, men vedvarende afvisende over for behandling med Leponex. Der blev derfor påny den 13. august 2001 truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Leponex 400 mg dagligt, subsidiært injektion Leponex 200 mg i.m., idet dosis skulle justeres inden for almindeligt interval afhængigt af effekt og eventuelle bivirkninger. Beslutningen blev taget med henvisning til såvel behandlings- som farekriteriet.
ønskede denne gang at klage over beslutningen om tvangsbehandling, og klagen blev tillagt opsættende virkning.
Klagen blev herefter den 21. august 2001 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandling.
Tvangsbehandling blev herefter påbegyndt den 24. august 2001 med mixtur Leponex 50 mg dagligt med henblik på løbende stigning i dosis.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at ubehandlet var til fare for sine omgivelser. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af blandt andet hørehallucinationer, tankeforstyrrelser og hyppig aggressiv adfærd, og at han under den aktuelle indlæggelse havde udøvet vold overfor en læge og en medpatient.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem ca. 2 uger blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde modtaget Leponex med god effekt på tilstanden. Nævnet har endelig lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling peroralt og sekundært som injektionsbehandling.
Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere ud fra en konkret vurdering, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet kan oplyse, at det af Dansk Psykiatrisk Selskabs vejledende retningslinjer for behandling med antipsykotisk medicin fremgår, at Leponex som udgangspunkt ikke bør anvendes til tvangsbehandling. Baggrunden for dette er, at Leponex i sjældne tilfælde kan have en alvorlig bivirkning i form af påvirkning af antallet af hvide blodlegemer. I den aktuelle sag synes behandling med flere andre antipsykotika imidlertid at have været uden tilstrækkelig effekt. Nævnet finder på denne baggrund, at det i dette konkrete tilfælde var acceptabelt at anvende Leponex også set i lyset af den beskrevne svært psykotiske tilstand, der jævnligt medførte fare for andre. Leponex må i øvrigt siges at være et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 21. august 2001.