Klage over vagtlæges manglende indlæggelse af patient med blodigt opkast

Vagtlæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 9. januar 2001 på hendes bopæl.

Den 9. januar 2001 kl. 17.04 aflagde vagtlæge besøg hos 85- årige i dennes bolig på plejecentret på grund af, at ca. en time tidligere havde haft en blodig opkastning.

Efter en undersøgelse foreslog læge at se tiden an.

Kl. 19.41 den 9. januar 2001 blev indlagt på med mavesår.

Der er klaget over, at vagtlægen den 9. januar 2001 ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af , herunder ikke stillede en korrekt diagnose.

Patientklagenævnet finder anledning til at kritisere læge for hans behandling af den 9. januar 2001.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at visiterende vagtlæge den 9. januar 2001 kl. 16.30 fik oplyst, at havde haft sort opkast og sort melæna (gammelblodig sort) afføring, men var upåvirket med blodtryk 160/90. Visiterende vagtlæge vurderede, at der var grundlag for et hjemmebesøg.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at læge den 9. januar 2001 kl. 17.04 konstaterede, at havde ?haft en pludselig haematemese (blodig opkastning) og melæna (gammelblodig sort afføring), derefter upåvirket?, samt at han fandt i god almentilstand med varm og tør hud, normalt kredsløb med BT 160/70 og normale fund ved lytteundersøgelse af hjerte og lunger samt normale forhold ved føleundersøgelse af maveregionen. Ifølge journalen tilrådede læge at se situationen an.

Videre har nævnet lagt vægt på, at læge til sagen har oplyst, at han fik forevist det tilsølede tøj, og at det var hans indtryk, at der var tale om maveindhold blandet med blodkoagler, hvilket efter hans opfattelse gjorde det sandsynligt, at blødningen kunne stamme fra spiserøret.

Nævnet har også lagt vægt på, at læge til sagen har oplyst, at han oplyste , hendes datter og plejehjemsassistenten om, at opkastninger kunne fremkalde irritation af spiserøret, så der kunne gå hul på et mindre blodkar, og at dette plejede at være ufarligt. Det var læge s vurdering, at var upåvirket af blodtabet, hvorfor man kunne afvente det videre forløb i de trygge rammer som plejehjemmet er, med hyppige tilsyn og så ringe igen ved yderligere blodtab i form af hæmatemese eller melæna.

Det er nævnets opfattelse, at det er en almindelig klinisk erfaring, at det er umuligt at forudse forløbet af en blødning fra mave-tarm kanalen, idet den kan gå spontant i ro eller pludseligt genopstå, eventuelt som en kraftig og livstruende blødning. På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at læge burde have foranledigt akut sygehusindlæggelse af med henblik på at udforske årsagen til den iagttagne blødning og for at undgå en akut forværring af tilstanden ved en eventuel fornyet blødning.