Klage over, at lægen ikke indhentede et gyldigt samtykke til sterilisation forud for kejsersnit

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information til <****> den 9. januar 2001, på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

var 29 år, trediegangsfødende og i uge 35, da hun den 8. januar 2001 blev indlagt på gynækologisk-obstetrisk afdeling på til planlagt kejsernit.

Ved indlæggelsen noterede en læge i journalen, at ikke var helt klar over, om hun ønskede sterilisation, men at hun ville tænke over det til dagen efter.

Den 9. januar 2001 spurgte overlæge , der skulle forestå kejsersnittet, om samtidig ønskede sterilisation. Der er uenighed parterne imellem vedrørende omstændighederne omkring informationen og indhentelsen af samtykket. underskrev en anmodning om sterilisation inden kejsersnittet.

Overlæge udførte det planlagte kejsersnit med forløsning af et levende dreng og foretog samtidig sterilisation ved fjernelse af et stykke af begge æggeledere.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• læge den 9. januar 2001 ikke indhentede et gyldigt samtykke til sterilisation forud for s kejsersnit.

har anført, at hun følte sig presset til at underskrive en begæring om sterilisation.

Nævnets afgørelse af klagen


Overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information til den 9. januar 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at tidligere havde fået 2 børn ved kejsersnit i 32. og 34. graviditetsuge, og at hun var opereret flere gange for medfødt rygmarvsbrok, og havde shuntforbindelse til bughulen på grund af tidligere hydrocephalus (væskeophobning i hjernen). Herudover var hun opereret på urinblæren med forstørrelse af blæren ved inddragelse af tarm.

Videre fremgår det af journalen, at lægen ved indlæggelsen den 8. januar 2001 noterede følgende: ”patienten er ikke helt klar over, om hun ønsker sterilisation, men vil tænke over det til i morgen og muligvis give operatøren besked. Jeg har dog fortalt, at det ikke er sikkert, at man har mulighed i samme seance at lave en sterilisation.”

Ifølge er ovennævnte notat i journalen ikke korrekt, idet hun kun spurgte om med hvor kort varsel man kunne blive steriliseret. har oplyst, at hun ønskede svar på dette i forbindelse med et eventuelt fjerde barn og ikke i forbindelse med fødslen dagen efter.
Det fremgår af journalen af den 9. januar 2001, at overlæge inden operationen talte med og igen varmt anbefalede hende at lade sig sterilisere i forbindelse med indgrebet, idet det drejede sig om et 3. gangs kejsersnit, som på grund af hendes grundsygdom kunne blive kompliceret og bestemt ikke forventes at blive mindre kompliceret ved en eventuelt ny graviditet. Ifølge journalen overvejede og indvilligede samt underskrev anmodning om sterilisation.

Det fremgår af den underskrevne ”Anmodning om sterilisation” af den 9. januar 2001, at af medunderskrevne læge (overlæge ) havde fået information om indgrebets beskaffenhed, og direkte følger, samt risiko ved indgrebet.

Ifølge kom overlæge ind på hendes stue kl. 8.50 den 9. januar 2000 og fortalte om risikoen ved graviditet og fødsel igen, samt at han mente, at hun burde blive steriliseret. Ifølge sagde overlæge , at de kunne tænke over det til hun blev kørt på operationsgangen, hvilket kun var ca. 5 minutter. Det var opfattelse, at overlæge pressede hende til sterilisation, og at hun reelt ikke fik noget valg. Hun og hendes mand havde aftalt og snakket om, at de ville have et barn mere. Det fremgår videre af s klage, at hun ikke var i stand til at træffe et ordentligt valg på så kort tid, og at hun i situationen havde rigeligt at tænke på med et nært forestående operation.

Ifølge overlæge gik han ned for at tale med inden kejsersnittet, idet det ikke var afklaret, hvorvidt hun samtidig ville steriliseres. Overlæge har i sin udtalelse til sagen oplyst, at han rådgav hende efter sin bedste overbevisning og anbefalede hende sterilisation, dels fordi det drejede sig om et 3. gangs kejsersnit, men først og fremmest på grund af hendes grundsygdom med blæreoperation og shuntforbindelse, hvor man for ethvert operativt indgreb kunne forvente yderligere vanskeligheder. Ifølge overlæge overvejede , indvilligede og underskrev papirerne. Overlæge beklager i sin udtalelse, at fik opfattelsen af, at hun blev presset til at lade sig sterilisere, men at det ikke er helt korrekt, at hun kun havde 5 minutter til at overveje, idet spørgsmålet om sterilisation i hvert tilfælde var taget op med hende dagen inden indgrebet.

Det er således modstridende oplysninger mellem på den ene side overlæge og hans journal og på den anden side vedrørende omstændighederne omkring samtykket til sterilisation.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet det ikke godtgjort, at overlæge ikke indhentede et gyldigt samtykke til sterilisation fra den 9. januar 2001.