Klage over information om bivirkninger i forbindelse med prostataoperation

De læger på kirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i informationen af <****> i perioden fra den 6. til den 15. juni 2000, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.

Den 6. juni 2000 blev indkaldt til operation på . Han havde forinden planlagt at rejse på ferie den 15. juni 2000 til Tyrkiet.

Den 7. juni 2000 blev opereret af overlæge , som foretog en såkaldt resektion af blærehalskirtlen, hvorved der blev fjernet 70 gram væv.

Overlæge undersøgte ved stuegang den 9., 11. og 13. juni 2000.

Den 14. juni 2000 blev undersøgt af 1. reservelæge , som informerede ham om histologisvaret, der viste kræft i blærehalskirtlen. Da 1. reservelæge mente, at forløbet havde været ukompliceret, frarådede han ikke at gennemføre den forestående rejse til Tyrkiet.

Overlæge meddelte i et brev af 14. juli 2000, at ved udskrivelsen den 15. juni 2000 havde fri vandladning, ingen kateter og god blæretømning. Han fandt på denne baggrund ikke noget til hinder for, at tog på ferie.

Den 15. juni 2000 blev udskrevet, og rejste som planlagt til Tyrkiet. Her blev han imidlertid indlagt i perioden fra den 26. juni til den 2. juli 2000 på grund af blod i urinen og smertefuld vandladning.

Der er klaget over, at den information, modtog i forbindelse med operationen den 7. juni 2000 på , var utilstrækkelig, idet lægerne forsikrede ham, at det ikke var noget problem, at han rejste til Tyrkiet dagen efter udskrivelsen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af overlæge s og overlæge s information af i perioden fra den 6. til den 15. juni 2000.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det hverken fremgår af journalen, lægernes udtalelser eller klager s brev, at overlæge eller overlæge i perioden fra den 6. til den 15. juni 2000 har drøftet s rejse til Tyrkiet.

Patientklagenævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at overlæge som operatør eller overlæge som deltagende læge i efterbehandlingen drøftede spørgsmålet om udenlandsrejsen med .

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af 1. reservelæge s information af den 14. juni 2000.

Nævnet har herved lagt vægt på, at 1. reservelæge ifølge journalen den 14. juni 2000 tilbød at bibeholde det plastikrør, som i forbindelse med operationen blev ført gennem bugvæggen ind i blæren til drænage af urin (top-kath).

Nævnet kan oplyse, at der ved afskrælning af prostata efterlades en stor sårflade, der dækkes af en sårskorpe, indtil såret er helet. Hvis sårskorpen afstødes inden såret er helet, kan der optræde blødning fra såret. Det sker i 10-20% af tilfældene, men sædvanligvis er der tale om en kortvarig, beskeden blødning, der standser af sig selv. I meget sjældne tilfælde er der tale om en mere kraftig blødning, der kræver hospitalsindlæggelse på grund af stort blodtab eller dannelse af blodklumper i blæren, hvorved afløbet fra blæren kan stoppe.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at 1. reservelæge ifølge sin udtalelse til sagen oplyste om, at der var mulighed for at vandladningen kunne gå i stå efter operationen, og at det måtte være op til ham selv at afgøre, om han ville tage på ferie. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelæge på s direkte forespørgsel om det forsvarlige i at rejse på ferie i udlandet dagen efter udskrivelsen havde orienteret ham om, at der indenfor de første 3 uger efter en afskrælning af prostata kan opstå efterblødning, der i enkelte tilfælde kan være så kraftig, at den kan kræve hospitalsbehandling.

Nævnet har lagt vægt på, at der var en lille risiko for, at ville få behandlingskrævende blod i urinen (hæmaturiepisode) efter en vellykket operation, og at 1. reservelæge ifølge journalen var klar over, at tog på udenlandsrejse dagen efter udskrivelsen.