Klage over forkert behandling af højre fodled

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 11. til den 13. juli 2000.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 18. juli til den 7. september 2000.

Sagsnummer:

0128609

Offentliggørelsesdato:

søndag den 20. oktober 2002

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 11. til den 13. juli 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 18. juli til den 7. september 2000.

Den 11. juli 2000 kom til skade under ferieophold. På skadestuen, , blev der fundet et brud på det højre fodled, hvorfor hun blev indlagt med henblik på operation.

Den 12. juli 2000 blev opereret på kirurgisk afdeling, . Bruddet blev fastgjort med en skinne, og dagen efter blev udskrevet til hjemmet.

Den 18. juli 2000 var til ambulant kontrol på ortopædkirurgisk afdeling, . Der var fortsat nogen hævelse med blodudtrækninger omkring ankelledet, hvorfor gipsen først blev planlagt at skulle lægges om en uge senere.

Den 25. juli 2000 var til ny ambulant kontrol på ortopædkirurgisk afdeling, . Da det blev fundet, at forholdene omkring ankelledet ikke var normale, blev hun indlagt samme dag med henblik på en ny operation.

Den 27. juli 2000 blev s brud på højre ankel reopereret på ortopædkirurgisk afdeling, .

Den 17. august 2000 var til ambulant kontrol på ortopædkirurgisk afdeling, . Ved undersøgelsen fandt man, at bruddet nu var på plads.

Den 7. september 2000 var på ny til ambulant kontrol på ortopædkirurgisk afdeling, . Bruddet blev nu fundet helet, og hun blev tilrådet genoptræning og blev afsluttet fra .

På grund af vedvarende gener blev henvist til kirurgisk dagklinik, , hvor der blev iværksat intensiv fysioterapi.

Den 19. april 2001 blev undersøgt på kirurgisk dagklinik, . En røntgenundersøgelse af højre ankel viste uændrede forhold, men ved den kliniske undersøgelse blev der konstateret ca. 30° spidsfod, og det var på grund af smerter ikke muligt at rette foden op. blev herefter henvist til en speciallæge.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At der blev foretaget en forkert behandling af s højre ben.

Det er herved anført, at skinnen blev skiftet flere gange, da den ikke var påsat korrekt, og at det var nødvendigt med en reoperation. Det er videreanført, at foden er løs og er 40% ude af vinkel, samt at der er konstante smerter i foden og højre ben.

2. At ikke blev henvist til genoptræning, da gipsen blev fjernet den 7. september 2000.


Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
De læger på kirurgisk afdeling, , der i perioden fra den 11. til den 13. juli 2000 var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om overlæge for at sikre sig, at operationsresultatet var tilfredsstillende, havde ordineret en røntgenundersøgelse efter operationen.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 11. juli 2000, at reservelæge ved undersøgelsen af på skadestuen, , fandt, at hendes højre ben var hævet ca. 10 cm over ankelleddet, men uden misfarvning af huden. Der var normal følesans og puls neden for dette område. Der blev herefter foretaget en røntgenundersøgelse, som viste, at der var et brud på lægbenet (spiralfraktur gennem laterale malleol) samt en afrivning af bagkanten på skinnebenet. Det fremgår af røntgenbeskrivelsen, at ankelledet delvis var gået af led (subluksation). Reservelæge konfererede med 1. reservelæge , og ifølge journalen skulle være fastende fra midnat med henblik på operation den 12. juli 2000.

Nævnet finder, at der blev foretaget en relevant undersøgelse, herunder ordineret røntgenundesøgelser, og nævnet finder videre, at det var relevant at konferere med bagvagten vedrørende behandlingen.

Det fremgår af journalen den 12. juli 2000, at overlæge under operationen fandt, at sammenhæftningen imellem de to underbensknogler (syndesmosen) også var bristet. Der blev påsat en tilbøjet rekonstruktionsskinne med i alt 6 skruer. Ifølge operationsbeskrivelsen blev det opnået god stilling af bruddet, og fodgaflen blev beskrevet som stabil. Efter operationen blev den gipsskinne, der var lavet dagen i forvejen, på ny påsat.

Nævnet kan oplyse, at ved en fodledsfraktur med fremaddrejning (pronationstype), er der almindeligvis indikation for fastgørelse af senehæftet mellem skinnebenet og lægbenet.

Nævnet finder, at der blev anvendt en anerkendt metode, og at operationen ifølge operationsbeskrivelsen blev udført på relevant vis. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge for at sikre sig at operationsresultatet var tilfredsstillende, havde ordineret en røntgenundersøgelse efter operationen, inden blev udskrevet.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
De læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 27. juli 2000, at på ny blev opereret på ortopædkirurgisk afdeling, . Ved en røntgengennemlysning blev det bekræftet, at der var behov for at fjerne det oprindeligt indsatte materiale og foretage reoperation. Bruddet i den ydre kno på ankelledet blev samlet med to metaltråde (cerclager) samt en krampe over det sted, hvor de to underbensknogler samles (syndesmosen). Samme dag blev der anlagt en bagre gipsskinne.

Nævnet kan oplyse, at der ved operativ behandling af fodledsbrud med fremaddrejning ved den ydre fodledskno oftest anvendes metode (AO metode), der består af en skinne samt en skrue gennem skinnen til fiksation af sammenhæftningen mellem skinneben og lægben, eller en metode, hvor bruddet fikseres med ståltråd (cerclage) og sammenhæftningen fastholdes med en eller to tynde metalkramper.

Nævnet kan videre oplyse, at begge metoder er anerkendte, og at begge både har fordele og ulemper. En ulempe ved AO-metoden er blandt andet, at fiksationsskruen i nogle tilfælde ikke har ordentlig fat og derfor trækker ud af knoglen, hvorfor der må foretages fornyet operation.

Det fremgår videre af journalen den 28. juli 2000, at der blev foretaget en røntgenkontrolundersøgelse af s ankel. Billederne blev vurderet af overlæge , som konkluderede, at brudstillingen var tilfredsstillende, og der blev planlagt fortsat behandling, idet skulle begynde at gå med krykker og have fjernet sting ambulant samt en ny bandage med gågænge efter 3 uger.

Nævnet finder, at der blev foretaget en relevant vurdering og lagt en behandlings- og mobiliseringsplan efter anerkendte principper for denne type brud.

Det fremgår endvidere af journalen den 7. september 2000, at blev ambulant undersøgt af afdelingslæge , som vurderede, at bruddet var helet, blev instrueret i genoptræning og blev herun-der tilrådet cykle-, svømme- og løbetræning. Desuden fremgår det af journalen, at såfremt operationsmaterialet (cerclagen) senere frembød gener, kunne genhenvises og få det fjernet.

Nævnet finder, at det var relevant, at blev instrueret i genoptræning.

Nævnet kan herved oplyse, at det er almindeligt at patienter efter fodledsbrud selv foretager genoptræning efter instruktion som den her givne.

Nævnet finder ud fra en samlet vurdering, at s benbrud blev behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.