Sag genoptaget på grund af sygeplejeskers oplysning om instruks vedr. Rhesusprofylakse

På baggrund af sygeplejerske A, sygeplejerske B og sygeplejerske Cs anmodning om genoptagelse af en sag, hvor Patientklagenævnet traf afgørelse den 12. oktober 2001, har nævnet truffet følgende nye afgørelse.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske A for hendes behandling af <****> den 11. og den 12. oktober 2000 på <****>, jf. lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske B for hendes behandling af <****> i perioden fra den 12. til den 14. oktober 2000 på <****>, jf. lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske C for hendes behandling af <****> den 12. og den 13. oktober 2000 på <****>, jf. lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 12. oktober 2001, at sygeplejerske A, sygeplejerske B og sygeplejerske C hver havde overtrådt lov om sygeplejesker § 5 ved deres behandling af <****> i perioden fra den 11. til den 13. oktober 2000.

Sygeplejerske A, sygeplejerske B og sygeplejerske C har den 15. oktober 2001 oplyst, at den medsendte afdelingsinstruks om Rhesusprofylakse var forældet i oktober 2000, og at der de sidste ca. 2½ år havde været en mundtlig instruks om dette emne, hvorefter rhesusprofylakse skal være ordineret af en læge.

Patientklagenævnet har herefter fundet grundlag for at behandle klagen igen.

Hændelsesforløb
var 28 år, andengangsfødende og i uge 36, da hun den 10. oktober 2000 blev indlagt på på grund af tegn på væksthæmning af fosteret. Ved indlæggelsen blev der taget en blodprøve som viste, at var rhesus negativ.

Den 11. oktober 2000 skønnede lægerne på , at barnet var truet, og der blev foretaget akut kejsersnit kl. 20.23, hvor fødte en levende pige på 1257 gram. Pigen blev overflyttet til børneafdelingen, hvor de følgende dage opholdt sig meget. Lægerne på børneafdelingen mistænkte en kromosomsygdom hos barnet, og fremtidsudsigterne var dårlige.

Den 17. oktober 2000 var restitueret efter operationen og blev udskrevet fra barselsafdelingen. I børnejournalens laboratorieskema blev det noteret, at barnet havde blodtype Rhesus positiv.

I løbet af de næste uger fik barnet det tiltagende dårligt og døde den 4. november 2000. Pigen havde en kromosomfejl – det såkaldte Edwards syndrom (trisomi 18).

Klagen
Der er klaget over følgende:

At ikke i oktober 2000 fik en indsprøjtning med antistoffer, når hun som Rhesus-negativ moder fødte et Rhesus-positiv barn.


Nævnets afgørelse af klagen
De tre sygeplejersker (A,B, og C) som var involveret i plejen af i perioden fra den 11. til den 14. oktober 2000, har overtrådt lov om sygeplejesker § 5, idet de ikke har givet en indsprøjtning med antistoffer efter fødslen.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at har blodtypen Rhesus negativ, og at hun i graviditeten ikke havde udviklet rhesus-antistoffer i sit blod, samt at hun skriftligt havde givet til kende, at såfremt det var nødvendigt, ville hun modtage behandling med "alle blodderivater" (men ikke med blod, idet hun er Jehovas Vidne). Det fremgår således af sygeplejekardex, at den 10. oktober 2000 tilkendegav, at det kun var blodtransfusion, som hun ikke ønskede, og at hun gerne ville have rhesusgamma, hvis barnet var positivt.

Ifølge journalen var det nyfødte barn Rhesus-positiv.

Nævnet kan oplyse, at denne kombination af moders og barns blodtype giver indikation for behandling med Rhesus-antistof (Anti-D), som er et blodderivat.

Endvidere kan nævnet oplyse, at problemet med en Rhesus-negativ moder og et Rhesus-positivt barn er, at lidt af barnets blod kan overgå til moderen og dermed fremkalde immunisering af moderen, det vil sige, at moderen udvikler antistoffer mod Rhesus-positivt blod, og det kan medføre problemer i en senere graviditet, hvis barnet er Rhesus-positivt. Moderens antistoffer kan da gå over i barnets blod og forårsage Rhesus-sygdom (blodmangel) hos barnet.

Det fremgår af afdelingens instruks (af 15. august 1996), at ansvaret for Rhesus-profylakse er delegeret ud til afdelingens sygeplejersker. Det fremgår således, at hvis moderen er Rhesus-negativ, og barnet er Rhesus-positivt, og der ikke er påvist antistoffer, så skal der inden 72 timer efter fødslen gives 1,5 ml anti-D i en muskel.

Ifølge sygeplejerske A, sygeplejerske B og sygeplejerske C var denne instruks forældet i oktober 2000, idet der de sidste ca. 2½ år havde været en mundtlig instruks om Rhesus-profylakse, hvorefter rhesusprofylakse skal være ordineret af en læge.

Ifølge administrerende overlæge s udtalelse til sagen kender hverken han eller oversygeplejersken på afdelingen til en sådan mundtlig instruks. Den instruks som var gældende i oktober 2000 var den føromtalte skriftlige instruks af 15. august 1996.

På baggrund af ovennævnte lægger nævnet til grund at afdelingens skriftlige instruks af 15. august 1996 var gældende i oktober 2000.

Ifølge journalen blev pigen født den 11. oktober 2000 kl. 20.23, hvorfor indsprøjtningen med anti-D ifølge afdelingens instruks skulle være givet inden den 14. oktober 2000 ca. kl. 20.

Afdelingssygeplejerske har til sagen oplyst, at i de første 3-4 dage efter kejsersnittet blev passet af de samme sygeplejesker i dag-, aften-, og nattevagt.

Det fremgår af journalen, at sygeplejerske A passede i nattevagt den 11. og 12. oktober 2000.

Sygeplejeske A har til sagen oplyst, at hun tog imod , da hun kom ned fra opvågningen, og at hun var meget træt og bare ville sove. Næste nat havde de en samtale om barnet, inden blev lagt til at sove. Sygeplejerske A har endvidere oplyst, at hun ikke fokuserede på blodtype og immunisering, men tankerne mest kørte på det psykiske aspekt.

Videre fremgår det af journalen, at sygeplejerske B passede i dagvagt den 12., 13., og 14. oktober 2000.

Sygeplejerske B har til sagen oplyst, at reagerede meget over, at datteren havde trisomi 18, hvorfor plejen i meget høj grad var psykisk pleje med at lytte, tale og støtte. Det fremgår videre af udtalelsen, at meget af tiden opholdt sig på neonatalafdelingen, samt at sygeplejerske B er bekendt med afdelingens instruks om Rhesusprofylakse, og at sygeplejeskerne kollektivt er ansvarlige for at følge instruksen.

Det fremgår også af journalen, at sygeplejerske C passede i aftenvagt den 12. oktober 2000.

Sygeplejerske C har i sin udtalelse til sagen oplyst, at hun passede i aftenvagt den 12. og 13. oktober 2000, og hun beklager, at der ikke blev givet rhesusprofylakse, men hun er ikke i stand til at sige hvorfor, men som hun huskede situationen, var plejen meget fokuseret på den psykiske pleje, som tog meget af opmærksomheden.

Sammenfattende finder nævnet, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at sygeplejerskerne A, B og C ikke gav indsprøjtning med anti-D i perioden fra den 11. til den 14. oktober 2000.