Klage over kariesangreb under fyldning

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger i <****> Kommunale Tandpleje, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra 1989 til den 15. maj 2000.

Hændelsesforløb
, der dengang var 2 år, påbegyndte i 1984 behandling i Kommunale Tandpleje. I årene fra 1989 til 1991 lavede tandlæge A fyldninger i 6+6 og 6–6 (første store kindtænder i over – og underkæben). Fyldningerne var alle beliggende på tyggefladen og tandens flade mod kinden eller tungen.

Fra 1993 blev behandlet af tandlæge B, der den 27. oktober 1994 lavede en sølvfyldning i 7+ (anden store kindtand i højre side af overkæben) på tyggefladen.

Den 31. januar og den 20. februar 1996 blev der lavet sølvfyldninger i 7–7 (anden store kindtand i højre og venstre side af underkæben) på fladen mod henholdsvis kinden og tyggefladen.

Den 17. november 1997 blev der lavet fyldning i – 7 på fladen mod kinden.

Den sidste behandling af i Kommunale Tandpleje blev udført den 3. maj 1999, hvor der blev lavet fyldning i +7 (anden store kindtand i venstre side af overkæben) på tyggefladen og fladen mod +6.

Den 15. maj 2000 ringede s mor til Kommunale Tandpleje, og anmodede om, at hendes søn blev overflyttet til behandling hos privat tandlæge.

I 2000 behandlede den private tandlæge kariesangreb i alle de store kindtænder undtagen visdomstænderne. Det var kariesangreb på tandflader, der tidligere var blevet behandlet i Kommunale Tandpleje.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• at s tænder ikke blev behandlet korrekt, idet kariesangreb er fortsat under de plomberinger, der er blevet foretaget i den kommunale tandpleje.

Nævnets afgørelse af klagepunktet
Tandlægerne i Kommunale Tandpleje, der deltog i behandlingen af , har ikke overtrådt tandlægeloven ved deres behandling.

Begrundelse
Behandlingerne blev for de forreste kindtænders vedkommende udført i perioden fra september 1989 og frem til maj 1991, og for de bageste kindtænders vedkommende i perioden fra oktober 1994 til maj 1999.

Efter frembrud af de forreste blivende kindtænder forsøgte tandlægerne, ifølge journalen, at behandle med forebyggende tandbehandling (kariesprofylakse) i form af fluorbehandling, og forsegling af kindtændernes tyggeflader (fissurforsegling). Da det ikke lykkedes med den forebyggende behandling, foretog tandlægerne behandling med fyldningsterapi (operativ kariesbehandling). Alle fyldninger i s tænder blev udført med sølvamalgam.

Nævnet kan oplyse, at risikoen for udvikling af karies er størst umiddelbart efter frembrud af en tand.

Nævnet kan videre oplyse, at karies er en sygdom, der skyldes sygdomsfremkaldende bakteriebelægninger, der ligger uforstyrret på tandoverfladen i lang tid. Når bakteriebelægningerne fjernes eller forstyrres grundigt, går en igangværende kariesproces i stå eller standses helt.

Videre kan nævnet vedrørende brugen af fluor oplyse, at fluorbehandling af et begyndende kariesangreb bidrager yderligere til at sænke hastigheden, hvormed et kariesangreb udvikler sig. For at det skal kunne lade sig gøre at standse igangværende kariesprocesser på denne måde, skal tandlægen finde og udpege de aktive steder for patienten, og patienten skal på sin side følge tandlægens råd og anvisninger. Bliver igangværende kariesangreb ikke standset, udvikler processen sig, og det bliver nødvendigt at behandle den kariesangrebne tand med en fyldning.

Endelig kan nævnet oplyse, at sølvamalgamfyldninger ikke har ubegrænset holdbarhed. Tænderne bliver ved deres funktion konstant udsat for slidtage, tryk- og trækpåvirkninger. Dette bevirker, at der over tid opstår ujævne fyldnings- og emaljekanter, der udvikler spalter mellem fyldning og tand. Resultatet heraf kan bevirke, at der udvikles et nyt kariesangreb (sekundær karies). Hastigheden for udvikling af karies i denne situation er afhængig af patientens renhold af tænder og kostvaner.

Flere af sølvamalgamfyldningerne hos var således mere end 10 år gamle, da der blev konstateret sekundær karies.

Det er nævnets vurdering, at man må forvente, at der i løbet af den lange periode opstår defekter i fyldningerne og i den tilstødende emalje.

Det kan oplyses, at tandlægen, som supplement til de kliniske undersøgelser, kan benytte sig af bite-wing røntgenoptagelser af kindtænderne, hvorved tandlægen får et indtryk af kariessituationen i tandsættet, samt et indtryk over hvor dybt et eventuelt kariesangreb går ind i tanden.

For så vidt angår de forreste kindtænder (6+6 og 6-6 ) optog tandlæge B ifølge journalen bite-wing røntgen den 2. oktober 1996, og dette gav ikke anledning til at diagnosticere karies eller sekundær karies i de forreste kindtænder.

Nævnet er enig i denne vurdering.

Tandlæge B optog ligeledes bite-wing røntgen af de forreste kindtænder i venstre side (–6 og +6) den 3. maj 1999, og dette gav ikke anledning til at diagnosticere karies eller sekundær karies i de forreste kindtænder.

Nævnet er enig i denne vurdering.

For så vidt angår de bagerste kindtænder (7+7 og 7- 7) optog tandlæge B bite-wing røntgen den 2. oktober 1996, og dette gav ikke anledning til at diagnosticere karies eller sekundær karies i de bageste kindtænder, mens det blev registreret, at der var observation for karies på tyggefladen af den ene kindtand (+7).

Nævnet er enig i denne vurdering.

Tandlæge B optog ligeledes bite-wing røntgen af de bagerste kindtænder (-7 og +7) i venstre side den 3. maj 1999, og dette gav ikke anledning til at diagnosticere karies eller sekundær karies i den bageste kindtand i underkæben (–7), mens der blev registreret karies på tyggefladen af anden store kindtand i venstre side af overkæben (+7).

Nævnet er enig i denne vurdering.

valgte i maj 2000 at blive behandlet hos privat tandlæge, og tandlægerne ved den kommunale tandpleje fik derved ikke mulighed for at afslutte behandlingsforløbet af med klinisk undersøgelse suppleret med bite-wing røntgenbilleder samt behandling af eventuelle nye kariesangreb eller udskiftning af ældre defekte fyldninger, der måtte være opstået siden sidste undersøgelse.

s nye tandlæge startede behandlingen i juni 2000, det vil sige mere end 1 år efter sidste behandling i Kommunale Tandpleje.

Nævnet finder anledning til at bemærke, at bite-wing røntgenbilleder fra s nye tandlæge er optaget efter at behandlingen er påbegyndt, hvilket umuliggør sammenligning med bite-wing røntgenbilleder fra den kommunale tandpleje. Videre bemærkes, at der er fremsendt 3 kliniske foto af anden store kindtand i begge sider af underkæben. Disse billeder viser en brunlig misfarvning af tandbenet (dentinen).

Det er nævnets vurdering, at billederne ikke kan dokumentere, om der er tale om sekundær karies som følge af manglende udrensning (renekskavering) af tænderne fra tandlægens side, eller om der er tale om sekundær karies som følge af slidte eller knækkede fyldninger og manglende renhold af tænderne.

Sammenfattende finder nævnet således, at tandlægerne i Kommunale Tandpleje har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, da de i perioden fra 1989 til den 15. maj 2000 behandlede .