Klage over speciallæges opfølgning på betændelsestilstand efter øjenoperation

Speciallæge <****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 29. april 1999 i sin klinik.

Speciallæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin operation og behandling af <****> den 27. april 1999 i sin klinik.

Speciallæge <****> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <****> den 22. marts og 27. april 1999 i sin klinik.

1. reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 29. april 1999 i <****>.

På grund af øjenforandringer svarende til begyndende grå stær havde gået til kontrol hos speciallæge siden 1993. Ved kontrol den 22. marts 1999 blev der fundet betydelig synsnedsættelse på venstre øje, og der blev aftalt operation for grå stær. Denne operation blev udført den 27. april 1999 af speciallæge i dennes klinik. Operationen foregik i lokalbedøvelse og blev udført efter standardprocedure. Operationen havde et ukompliceret forløb, og ved kontrol den efterfølgende dag fandt speciallæge tilfredsstillende forhold svarende til det opererede øje.

Natten til den 29. april 1999 udviklede stærke smerter svarende til venstre øje, og speciallæge undersøgte hende derfor den 29. april 1999 omkring kl. 13. Ved denne undersøgelse fandt han tegn på akut udbredt betændelsestilstand i selve øjet, og han kontaktede straks sygehus A for at indlægge hende. Den vagthavende læge på sygehus A kunne ikke træffes over kaldesystemet, og han afgav derfor rapport om den akutte indlæggelse til en ansat på sygehus A. Han udfærdigede en skriftlig henvisning og sendte hende herefter til sygehus A.

ankom efterfølgende til sygehus A, hvor hun blev undersøgt af 1. reservelæge , der fandt det nødvendigt at operere. Han konfererede derfor med en overlæge om muligheden for at foretage en akut operation på sygehus A. På grund af nedsat vagtberedskab var dette ikke muligt, og det blev derfor besluttet at overflytte hende til sygehus B. Ambulancen blev bestilt og ankom omkring 40 minutter efter.

Det har ikke været muligt for nævnet nærmere at fastlægge, hvornår ankom til sygehus A, og hvor længe hun måtte vente, før hun blev undersøgt af en læge. Det har dermed heller ikke været muligt at fastlægge, hvornår 1. reservelæge undersøgte hende, eller hvornår ambulancen blev bestilt. Endvidere har det ikke været muligt at finde frem til de sundhedspersoner, der modtog , da hun ankom til sygehus A. Nævnet finder det dog tilstrækkelig godtgjort, at 1. reservelæge tilså ½ time efter, at han havde fået oplysning om hendes ankomst.

fik den 29. april 1999 kl. 19.30 på sygehus B foretaget en operation i form af fjernelse af den kunstige linse samt indsprøjtning af antibiotika. Øjet blev blindt og kosmetisk generende.

Der er klaget over, at operationen for grå stær den 27. april 1999 ikke blev foretaget korrekt, idet der efterfølgende udviklede sig en infektion (pseudomonas æriglinosa), som medførte, at mistede synet på det venstre øje.

Der er endvidere klaget over, at på trods af sine symptomer måtte vente i ca. 3 timer på sygehus A, før hun blev undersøgt, således at hun først på dette tidspunkt blev henvist til sygehus B med henblik på en operation, og at hun herefter måtte vente 40 minutter på ambulancen, idet der ikke var bestilt udrykningskøretøj.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge s operation af den 27. april 1999.

Nævnet kan oplyse, at der ikke findes noget entydigt mål for, hvornår der bør foretages operation for grå stær. Den gyldne regel er, at der bør opereres, når der er et gunstigt forhold mellem den synsgevinst og de dermed forbundne fordele, der kan opnås, og den risiko, der er forbundet med operationen.

Nævnet har lagt vægt på, at operationen af venstre øje blev udført i overensstemmelse med gængs teknik og med en kunstig linse fra et anerkendt firma, og at der ved operationens afslutning blev givet Tobradex øjensalve.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at venstre øje ved kontrol den efterfølgende dag blev fundet helt i orden.

Nævnet kan endvidere oplyse, at ved øjenoperationer kan øjets overflade ikke gøres sterilt uden samtidig at ødelægge øjet, og at der derfor altid vil være bakterier fra øjets overflade i operationsfeltet. Det antages, at der under alle operatio-ner kommer et antal bakterier ind i øjet, og at det altovervejende drejer sig om bakterier, der i forvejen findes på øjets overflade. De fleste af disse bakterier nedkæmpes af kroppens eget forsvarssystem, men en sjælden gang udvikler der sig en alvorlig øjenbetændelse.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i forbindelse med hans information af den 22. marts og den 27. april 1999.

Nævnet kan oplyse, at smerter og rødme af øjet samt nedsat syn er karakteristiske for en intraokulær reaktion efter operation (panophthalmi), og at denne tilstand er yderst farlig og udvikler sig i løbet af ganske få timer.

Nævnet har lagt vægt på, at en akut betændelsestilstand i øjet er en alvorlig og kendt om end sjælden komplikation til operationen, og det er nævnets opfattelse, at der bør informeres om denne, idet visse øjenbetændelser kan udvikle sig meget hurtigt. Informationen er vigtig, fordi en hurtig reaktion fra patientens side er af vigtighed for den efterfølgende prognose.

Nævnet kan desuden oplyse, at det af lov om patienters retsstilling § 7 fremgår, at "patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder risiko for komplikationer og bivirkninger".

Ifølge blev hun på intet tidspunkt informeret om risici ved operationen.

Ifølge speciallæge informerede han om risikoen for infektion.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalnotatet fra den 22. marts 1999 fremgår, at der blev talt om "fordele og ulemper". Uanset at nævnet finder denne formulering mindre adækvat, finder nævnet dog herefter efter omstændighederne at måtte lægge til grund, at speciallæge informerede om risikoen for infektion.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af det skriftlige informationsmateriale alene fremgik, at kunne ringe til klinikken imellem kl. 9 og 15, hvilket efter nævnets opfattelse ikke er tilstrækkelig information, idet visse øjenbetændelser kan udvikle sig meget hurtigt, hvorfor en hurtig reaktion fra patientens side er væsentlig for den efterfølgende prognose. Det er derfor særdeles vigtig, at der er fuldstændig klarhed over, hvor patienten kan henvende sig, såfremt lægen ikke er til at få fat på.

Af partshøringssvaret fra speciallæge af 22. august 2001 fremgår imidlertid, at alle patienter på den postoperative dag får information om, at de, hvis der tilkommer rødme eller smerter eller uventet slør, kan træffe personalet hele dagen på det direkte lægenummer/faxnummer eller møde op.

Af partshøringssvaret af 23. januar 2002 fra , der repræsenterer , fremgår, at ikke modtog et kort med hverken telefonnummer eller faxnummer.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge . Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge ikke informerede om, at personalet kunne træffes hele dagen på det direkte lægenummer/faxnummer.

Samlet finder nævnet herefter ikke grundlag for at kritisere læge for hans information af .

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i forbindelse med hans behandling af den 29. april 1999.

Nævnet kan oplyse, at smerter og rødme af øjet samt nedsat syn er karakteristiske for en intraokulær reaktion efter operation (panophthalmi), og at denne tilstand er yderst farlig og udvikler sig i løbet af ganske få timer, og at selv en telefonisk henvendelse bør føre til henvisning til relevant afdeling straks, hvis øjenlægen ikke selv kan se patienten indenfor meget kort tid.

Nævnet har lagt til grund, at mødte i klinikken umiddelbart efter et forgæves telefonopkald omkring kl. 9.30, men at hun, da speciallæge var ude og foretage laseroperationer, først blev tilset af ham ca. kl. 13.

Nævnet har lagt til grund, at speciallæge den 29. april 1999 først fik oplysning om s tilstand ca. kl. 13.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge burde have instrueret sin medhjælp om straks at tage kontakt til ham ved henvendelse fra en patient med stærke smerter efter en øjenoperation.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at speciallæge ved sin undersøgelse fandt udtalt øjenbetændelse og akut henviste hende til sygehus A.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at speciallæge , da han ikke kunne træffe den vagthavende læge på sygehus A over kaldesystemet, afgav rapport om den akutte indlæggelse til en ansat på sygehus A.

Nævnet kan oplyse, at der i findes en aftale om, hvilken øjenafdeling der har den akutte vagt, og at aftalen ligger hos alle praktiserende læger og praktiserende øjenlæger, samt at det den 29. april 1999 var sygehus B, der havde den akutte vagt.

Nævnet har lagt vægt på, at der var tale om en akut og alvorlig tilstand, og at det var vigtigt, at der hurtigt blev iværksat korrekt behandling.

Det er nævnets opfattelse, at det ved en så alvorlig lidelse som den foreliggende må være en selvfølge, at tilstanden diskuteres med en læge, og at der, hvis den vagthavende læge ikke kan kontaktes, bør tages kontakt til en anden læge.

På baggrund af det anførte finder nævnet, at speciallæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han burde have instrueret sin medhjælp om at kontakte ham ved alvorlige komplikationer efter en operation, idet han burde have henvist til sygehus B, der havde vagten, og idet han burde have diskuteret tilstanden med en læge, så hurtig behandling kunne være blevet iværksat.

Vedrørende tidsforløbet fra s ankomst til sygehus A og frem til 1. reservelæge s undersøgelse har det ikke været muligt for nævnet at klarlægge, hvilke sundhedspersoner, der har været involveret i behandlingen af , ligesom det ikke har været muligt at klarlægge de nærmere tidspunkter for ankomsten og undersøgelsen. Det er nævnets opgave på baggrund af det faktum, nævnet har lagt til grund, at tage stilling til de enkelte sundhedspersoners ansvar. Det har imidlertid i dette tilfælde imidlertid ikke været muligt at fastlægge faktum, herunder hvilke sundhedspersoner der har været involveret i behandlingen, hvorfor nævnet ikke har haft grundlag for at kunne placere et nærmere ansvar for behandlingen i denne periode.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge i forbindelse med hans behandling af den 29. april 1999.

Nævnet har lagt 1. reservelæge s udtalelse til grund om, at han undersøgte mindre end 30 minutter efter, at han var blevet informeret om hendes ankomst, og at hun var færdigundersøgt 15 minutter senere. Herefter konfererede han med en overlæge om muligheden for at foretage en akut operation på sygehus A. På grund af nedsat vagtberedskab var dette ikke muligt, og det blev derfor besluttet at overflytte hende til sygehus B. Ambulancen blev bestilt og ankom omkring 40 minutter efter.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at 1. reservelæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, idet nævnet finder, at den behandling, 1. reservelæge iværksatte, da han tilså var relevant, ligesom det var relevant at diskutere muligheden for operation på sygehus A med en overlæge, samt at videre henvise hende til sygehus B, da det blev afklaret, at operationen ikke kunne foregå på sygehus A. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelæge havde undersøgt straks, da han blev informeret om hendes ankomst.

Nævnet har lagt vægt på, at der var tale om en alvorlig og let konstaterbar tilstand.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at 1. reservelæge ikke bestilte et udrykningskørertøj, hvorved kom til at vente i 40 minutter.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er almindelig praksis at bestille udrykningskøre-tøj udelukkende på baggrund af en øjenlidelse, hvorfor 1. reservelæge efter nævnets vurdering ikke kan kritiseres for ventetiden på 40 minutter.