Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder delvis den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 11. august 2001 for så vidt angår tvangsfikseringen af den 9. august 2001 kl. 16.30 til kl. 18.00 og den 11. august kl. 18.05 til den 12. august 2001 kl. 9.10 samt for så vidt angår indgivelse af beroligende injektioner den 11. august 2001 kl. 18.05 og kl. 22.35 på i .Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer dog afgørelsen for så vidt angår tvangsfikseringen fra den 9. august kl. 22.30 til den 10. august 2001 kl. 7.40, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for tvangfiksering af ikke var opfyldt.

Sagsnummer:

0229403

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 20. marts 2002

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder delvis den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 11. august 2001 for så vidt angår tvangsfikseringen af <****> den 9. august 2001 kl. 16.30 til kl. 18.00 og den 11. august kl. 18.05 til den 12. august 2001 kl. 9.10 samt for så vidt angår indgivelse af beroligende injektioner den 11. august 2001 kl. 18.05 og kl. 22.35 på <****> i <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer dog afgørelsen for så vidt angår tvangsfikseringen fra den 9. august kl. 22.30 til den 10. august 2001 kl. 7.40, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for tvangfiksering af <****> ikke var opfyldt.

er en nu 39-årig kvinde, der første gang var indlagt på psykiatrisk afdeling i januar-februar 2000, hvor hun blev tvangsindlagt og senere tvangsbehandlet med det antipsykotiske middel Cisordinol. Forud for indlæggelsen havde gennem måneder frembudt paranoide symptomer; behandlingen medførte en bedring af tilstanden.

Aktuelt blev tvangsindlagt på fareindikation den 7. august 2001. Forinden og i forbindelse med indlæggelsen fremtrådte hun psykotisk med forfølgelsesforestillinger i form af gift- og smudsfrygt, hørehallucinationer og kaotisk tankegang. udtrykte selvmordstanker og virkede tidvist meget talende, råbende og aggressiv. Man fandt tilstanden forenelig med diagnosen skizofreni.

Den 9. august 2001 var ud på eftermiddagen urolig, omkringfarende og aggressiv, truede således både medpatienter og personale og væltede stole på gangen. truede personalet med knyttet hånd. Hun kunne ikke tales til ro og afviste at tage beroligende medicin. På denne baggrund blev hun tvangsfikseret med mavebælte kl. 16.30. Indikationen var ifølge protokollen farlighed. Bæltet blev efterfølgende løsnet kl. 18.00 samme dag.

Senere på aftenen blev igen tvangsfikseret med mavebælte kl. 22.30, tilsyneladende af plejepersonalet og uden at en læge blev tilkaldt. Tvangsprotokollen blev først udfyldt næste dag med indikationen farlighed. Baggrunden for fikseringen var ifølge kardex, at hun igen havde været truende og råbende og havde smidt med glas i dagligstuen. Tvangsfikseringen ophørte den efterfølgende morgen kl. 7.40.

Den 11. august 2001, hvor fortsat var frihedsberøvet, forsøgte hun at flygte fra afdelingen og blev fastholdt. I denne forbindelse blev hun aggressiv og udskældende og slog og sparkede personalet. blev tvangsfikseret kl. 18.05 og fikseringen ophørte igen den efterfølgende morgen kl. 9.10. Indikationen var farlighed. I forbindelse med denne fiksering blev der på grund af den urolige tilstand 2 gange givet beroligende injektion, første gang kl. 18.05 med injektion Nozinan 75 mg i.m., anden gang kl. 22.35 med injektion Nozinan 50 mg i.m. og injektion Cisordinol 10 mg i.m.

klagede over beslutningen om tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Klagen blev herefter behandlet den 11. september 2001. Nævnet godkendte beslutningerne om tvangsfiksering og indgift af beroligende medicin. Som begrundelse for godkendelsen af tvangsfikseringerne blev det anført, at tvangsfikseringerne var nødvendige for at afværge, at udsatte andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Vedrørende indgivelse af beroligende injektioner blev det anført, at havde været voldsom aggressiv og truende i sin adfærd, og at andre muligheder for at berolige hende måtte anses for mere indgribende.

Vedrørende tvangsfikseringen den 9. august 2001 fra kl. 16.30 til kl. 18.00:

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 9. august 2001 fra kl. 16.30 til kl. 18.00 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at hun selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at var truende over for såvel medpatienter som personale, herunder konkret med knyttet hånd.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at berolige ved at tale hende til ro, ligesom hun blev tilbudt beroligende tablet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at fikseringen varede 1,5 time.

Vedrørende tvangsfikseringen fra den 9. august kl. 22.30 til den 10. august 2001 kl. 7.40:

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen den 9. august kl. 22.30 til den 10. august 2001 kl. 7.40 må underkendes, idet der ifølge det beskrevne i journalen ikke blev tilkaldt en læge og udfyldt tvangsprotokol. Det er nævnets vurdering, at det er tvivlsomt, om der var grundlag for, at personalet primært handlede på egen hånd. Beskrivelsen i kardex af, at var truende og råbende og smed med glas, tyder dog efter nævnets opfattelse på, at situationen meget vel kunne være endt med en tvangsfiksering, men det kan ikke vurderes om tilkald af en læge kunne have ført til en anden udgang af forløbet.

Vedrørende tvangsfikseringen fra den 11. august kl. 18.05 til den 12. august 2001 kl. 9.10:

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 11. august kl. 18.05 til den 12. august 2001 kl. 9.10 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at hun selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at hun var aggressiv, ukontrollabel, og slog og sparkede personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at berolige ved at føre hende til sin stue, og ved fysisk magt forsøgt at fastholde hende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at tvangsfikseringen varede i ca. 15 timer, og at det af journalen fremgår, at der samtidig med fikseringen blev indgivet beroligende medicin. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at efterfølgende var tiltagende urolig, højtråbende efter politiet, paranoid og ukorrigerbar, og at der på dette tidspunkt blev givet endnu en beroligende injektion.

Vedrørende indgivelse af beroligende medicin kl. 18.05 den 11. august 2001:

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 11. august 2001 kl. 18.05 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var voldsomt opkørt, slog og sparkede, og var helt ukontrollabel.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter ved at fastholde hende og føre hende til egen stue. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den beroligende injektion blev givet i forbindelse med tvangsfikseringen. Endelig har nævnet lagt vægt på, at Nozinan er et almindeligt anvendt middel i beroligende øjemed, ligesom doseringen var almindelig.

Vedrørende indgivelse af beroligende medicin kl. 22.35 den 11. august 2001:

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 11. august 2001 kl. 22.35 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var tiltagende urolig, højtråbende, paranoid og ukorrigerbar.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at på dette tidspunkt var bæltefikseret, tidligere havde fået en beroligende injektion, og på trods heraf var tiltagende urolig, ligesom hun var ukorrigerbar. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Nozinan og Cisordinol er almindeligt anvendte midler i beroligende øjemed, ligesom doseringerne var almindelige.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund delvis tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 11. september 2001, for så vidt angår tvangsfikseringen af den 9. august 2001 kl. 16.30 til kl. 18.00 og den 11. august kl. 18.05 til den 12. august 2001 kl. 9.10, samt indgivelse af beroligende injektioner den 11. august 2001 kl. 18.05 og kl. 22.35.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 11. september 2001, for så vidt angår tvangsfikseringen af den 9. august kl. 22.30 til 10. august 2001 kl. 7.40.